
Hosted by RADIO IIII · DA
Taler du højt om dine egne præstationer, eller gemmer du dig helst i kulissen? Elsker du at udforske ukendte steder, eller foretrækker du de genkendelige stier i livet? Hver uge lægger en gæst sig på drømmesengen ved siden af vært Katrine Hedegaard, og sammen dykker de ned gæstens personlighed på baggrund af 240 spørgsmål som en psykolog har analyseret. Det bliver til ærlige, sjove og til tider nervepirrende samtaler på de blomstrede drømmesenge.
Psykolog: Charlotte Raaby Jakobsen. Vært: Katrine Hedegaard.

Vi ser tilbage på nogle af sommerens bedste Drømmesengsprogrammer. I udsendelsen hører vi hvorfor skuespiller Bjarne Henriksen trives i et langsomt tempo og hvorfor Le Gammeltoft vil have det anderledes hurtigt. Morten Messerschmidt fortæller, at han vil være ærlig og sangskriver Mathilde Falch forklarer, hvorfor hun har det bedst, når livet bliver farligt. Du kan finde den fulde længde og samtlige Drømmesengsprogrammer i Radio4s App.See omnystudio.com/listener for privacy information.

TV-vært og forfatter Anne Hjernøe bider fra sig, hvis hun føler sig forurettet. Hun bliver nemt provokeret og tager konflikter direkte. Hun er stædig og insisterer på sin ret. Hendes åbenhed og arbejdsomhed har bragt hende langt, fx på eventyr med Anders Agger, og så har hun lige skrevet en bog om overgangsalderen. Hun er temperamentsfuld og vil gå gennem ild og vand for dem hun holder af. Medvirkende: Anne HjernøeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Overdirektør Bettina Aller har engang skudt en isbjørn. Hun er eventyrer og vil leve livet 200 procent. Der bor en rastløshed inde i hende, der har bragt hende på seks ekspeditioner til Nordpolen, ned i aktive vulkaner og ud på bølgende floder. Hendes personlighedstest viser, at hun har en energi, der både inspirerer og intimiderer andre. Der skal meget til at ryste hende, og hun ser ikke altid farerne, før de er lige foran hende. Medvirkende: Bettina Aller See omnystudio.com/listener for privacy information.

Musiker Signe Svendsen møder verden med åbne arme. Hun kommer med en positiv energi og engagerer sig i andre. Der sker meget omkring hende, og hun bliver nemt begejstret. Hun gør ting i et højt tempo med iver for at skabe fremdrift. Samtidig søger hun trygge rammer og trives ikke, når vandet bliver for dybt. Medvirkende: Signe SvendsenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Skuespiller Vicki Berlin har det ikke specielt godt med at være kendt, og hun bryder sig ikke om at være i centrum. Hun trives bedst alene eller sammen med sine nærmeste. Hun har et stort hjerte, og vil andre det bedste. Vicki har behov for at passe på sig selv, og kan have svært ved at vise tillid til andre. Hun er meget opmærksom på, hvad omverdenen tænker om hende. Medvirkende: Vicki BerlinSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Stjernekok Dak Wichangoen er to personer. Én når hun har kokkejakke på, og en anden når hun har fri. Hun kan være både hård som stål og blød som vat, men altid nyskabende og aldrig bange for at gribe en chance. Hun mærker og føler meget, og bruger i høj grad sin mavefornemmelse til at træffe beslutninger. Hun har et meget højt aktivitetsniveau, og sidder sjældent stille, og det kan virke hæsblæsende på andre. Et traume fra hendes fortid gør, at hun har det svært med løgne. Medvirkende: Dak WichangoenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Politiker Isabella Arendt siger tingene direkte. Hun går gerne forrest nogle gange så meget, at hun kan virke unødigt dominerende. Isabella tror på det bedste i andre, og insisterer på at have tillid til mennesker omkring sig. Men hun kan virke reserveret, og derfor kan det være svært for hende at skabe nye relationer. Hun tænker meget over, hvordan hun bliver opfattet, og kan føle sig usikker og nervøs i private sammenhænge, særligt hvis hun føler sig vurderet. Medvirkende: Isabella ArendtSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Rapper Einar Enemark (kendt som MC Einar) er kreativ og nysgerrig. Andre kan opfatte ham som excentrisk og til tider løsrevet fra realiteterne. Han har tendens til at tage sorgerne på forskud, og føler sig ofte overvældet og ude af stand til at håndtere det, der sker omkring ham. Han bliver fyldt op af negative følelser, og kan have svært ved at styre sit temperament, når noget går ham imod. Medvirkende: Einar EnemarkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Iværksætter Le Gammeltoft er frembrusende og i høj grad drevet af at være i interaktion med andre. Hun har et stort socialt behov, og er hele tiden i bevægelse. Hun mærker ting meget og intenst. Hun skyr rutiner og praktiske gøremål. Nogle vil opleve hende som flyvsk (og kun lidt forbundet med realiteter.) Hun har det fint i tilspidsede situationer, og tager konflikter direkte uden at være særligt tynget af sympati for sin modstander. Medvirkende: Le GammeltoftSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Musiker Mathilde Falch har en ekstrem livlig fantasi. Hun søger ofte ind i et kreativt univers, hvor hun henter inspiration og dyrker abstrakte tanker og ideer. Hun ved, hvad hun vil og går efter det. Hun får ting til at ske. Til tider kan hun godt blive noget styrende, og det kan koble andre af. Hun trives med udfordringer, og har en tendens til at søge kanten – dér hvor det bliver spændende og måske endda rigtig farligt. Medvirkende: Mathilde FalchSee omnystudio.com/listener for privacy information.