
Hosted by Elsker The Beatles · DA

I den sidste del af trilogien om Paul McCartneys "The Boys Of Dungeon Lane", dykker vi videre ned i albummet. Det sker i en tid hvor et sandt Paul McCartney-triumftog, udfolder sig over det meste af verden. Der er tale om et podcast mæssigt "dobbelt-album", hvor vi først er på besøg hos Andreas Smedegaard, der sætter pladen i stort McCartney perspektiv og kommer med sin holdning til albummet som er det første han i mange år finder umiddelbar glæde ved. Vi taler rigtig meget om den unge producer, Andrew Watt, og dykker ned i sangene der former "Dungeon Lane", hvor Paul, med Andreas ord, har fundet melodien igen. Vi undersøger også overraskende parralleller til tidligere plader (Fireman anyone?) – og diskuterer hvor "Dungeon Lane" placerer sig i det store Macca-billede. Du kender Andreas Smedegaard hvis du lytter til Elsker The Beatles på jævnlig basis. Han bidrager altid med grundig ekspertviden og herlige tilbundsgående analyser der har fået smilet frem hos mig i snart 35 år. Han er bundmusikalsk, hvilket afspejler sig i stuen optagelsen er foretaget i. Anden del af "dobbelt-albummet" er optaget på Cafe Lagoni i Henrik Irgens hjemby, Helsingør. Henrik har heldigvis også været med i podcasten før. Han besidder en stor viden, entusiasme og en herlig ægte fan-passion for McCartney. Han har gode musikalske venner tæt på McCartney selv, og så evner han at formidle musik, så man bliver revet med på bølgen af hans engagement. Henrik Irgens turnerer i 2026 verden rundt med Australske Natalie Imbruglia og plugger singlen 'Upside Down', playlisted for nyligt på bl.a. BBC RADIO 2 plus hendes kommende album 'ALGORITHM', ude til September. (Og ja - han spiller virkelig godt bas). Det er også muligt at erhverve sig Henriks debut solo plade 'FACTION' fra 2008 (gæster på pladen inkl. Paul Winter-Hart fra Kula Shaker/Aqualung på trommer, Canadiske Tim Phillips aka Cathead, danske Tim Christensen samt Islandske sangerinde Thorunn Antonia Magnusdottir, som sang med bl.a. Fields og The Honeymoon). Du kan også hive fat i hans seneste udgivelse 'STARS AND TIME', (produceret af Jamie Lawson og gæster inkl. Rusty Anderson, John Tilley (Ed Sheeran, Beyonce), Martin Wenk (Calexico), samt danske Søren Koch og Nikolaj Torp), fra i år. Begge er ude på fysisk CD format, og de kan erhverves ved at skrive direkte via www.henrik.co.uk, facebook.com/henrikirgens eller instagram.com/henrikirgens. 'FACTION' kan også streames på de sædvanlige streamings tjenester, info via www.lojinx.com/artists/henrik. Andreas Smedegaard og Henrik Irgens er begge fine medvirkende i "Elsker The Beatles"-bogen: https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles

"The Boys Of Dungeon Lane" ramte toppen af den britiske hitliste præcis en uge efter udgivelsen.En perfekt landing for et album, som har været på toppen af min hitliste siden første gennemlytning. Paul McCartney har høstet mange roser for LP´ en, der af mange beskrives som hans bedste i mange år. Den er virkelig værd at dykke ned i – også her kort efter udgivelsen. Nikolaj Muldkjær var heldigvis klar på at sætte en vis legemsdel på kogepladen, og som dengang "Now And Then" blev udsendt, var han podcastens "Go-to man", når det kommer til en "Instant reaction"-episode. En mulighed for at dele umiddelbare indtryk og tanker. Nikolaj kan nemlig det der. Han har lyttet tæt og nært, men også produceret sit eget "Mind Map" i A3- størrelse til at skabe overblikket over albummet – og sætte ord på musikken. Episoden er optaget en uge efter "Dungeon Lane"s udgivelse – så det er brandvarme holdninger, som du forhåbentlig kan spejle dig og dine egne holdninger til musikken i. Du kan finde Nikolaj her: https://www.facebook.com/search/top?q=nikolaj%20muldkjær%20musik. Lad mig også anbefale en sommer sejltur med den fælles-syngende Nikolaj i Københavns kanaler. Og også anbefaling til hans familiealbum, som tematisk minder en del om "The Boys Of Dungeon Lane". https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/

HEEEEEEEEEEELP! Jeg har mistet overblikket over farvede vinyler, splatter-udgivelser, indstik og kassettebånd. McCartneys nye album, "The Boys Of Dungeon Lane", har taget pusten fra mig før udgivelsen den 29/5. Hvad gør man? Ringer til Søren Mathiesen. Han er skarp til at bevare ro og overblik. Til at slå koldt vand i blodet. Til at insistere på at den rigtige, vigtigste udgave af et nyt album er den i Stereo. Og så er han skarp til at påpege, at vi skal vende Ringos album der jo ER ude. I langt færre udgaver - men med cowboystøvler på. Så det gør vi. "Long Long Road" sættes under en lille lup. Ligesom at vi taler om "Power To The People"-filmen. Her er Søren ikke vildt begejstret... Med andre ord. Det er ikke "What Goes On?", men det er tæt på. Og nu glæder jeg mig til det nye McCartney-album igen. Episoden er den første af tre der er vejviser til Dungeon Lane. PS: Holdninger til fodbold der kan støde nogen kan forekomme i episoden.

Endnu engang skal vi ud i Beatles-bøgernes verden – og endnu engang er det en udgivelse på Dansk. Med bogen "The Beatles i Danmark", kan vi glæde os til et ekstraordinært, levende og grundigt nyt syn på de tyve timer The Beatles opholdt sig i landet i juni 1964. Eddie Michel er forfatter til bogen som udkommer omkring 1. november, og han har virkelig valgt at gå spadestikket dybere for at fortælle den fulde historie om John, Paul, George og Jimmies besøg i København og på Frederiksberg. Han har gennemført en lang række interviews med de danske nøglepersoner, vidner til koncerterne og har kigget dybt i avisarkiver, officielle dokumenter omkring koncerterne i K.B. Hallen, DRs arkiver, lokalarkiver og ikke mindst britiske arkiver, hvor han har fået adgang til hundreder af fotografier, der har været gemt væk siden 1964 og aldrig tidligere er set. I episoden her fortæller Eddie om processen, der fører frem til udgivelsen af den 3,5 kilo tunge og 400 sider store bog, og ikke mindst åbner han døren til den store skat af fotos, der kommer til at blive en væsentlig og værdifuld del af bogen. Det er en stor og vigtig bog, der er på vej og der er mulighed for at forudbestille bogen: https://thebeatlesidanmark.com

Samtalen med Jens Runge fortsætter hvor den slap i første del. Og sikkerhedsbælternes skal spændes, samtidig med at ørerne skal slås ud, for vi kommer vidt omkring i denne anden del af dobbelt-episoden. Navne som Joni Micthell, Olivia Rodrigo, Morten Remar, og Jenses egen "Mayas slør", bliver kastet rundt - hele tiden med referencer til The Beatles - og meget ofte til Plastic Ono Band pladen fra 1970. Vi skal også tale om "Burning Red Ivanhoe" som Jens spiller i - og vende hvordan "Verden er i farver" med Lis Sørensen hænger sammen med Good Night af The Beatles. Og ja - der kommer masser af The Beatles undervejs, for du får også Jens helt egne yndlingssange med bandet, ligesom vi hører om mødet med Yoko Ono og om at kysse jorden udenfor 7 Cavendish Avenue. Episoden er selvfølgelig grundet i en samtale om musik - men handler også om mennesket Jens Runge. Det er virkelig godt selskab. Jeg vil gerne og med stolthed afsløre, at jeg kneb en tåre i sekvensen hvor vi taler om hans samarbejde med Burhan G. Både under optagelse og redigering. Stærke sager. Jens har for nyligt udgivet et album med sit eget band "Mayas Slør", som udover ham selv, består af makkeren Anders Riis og en del gæstemusikere. Albummet høstede 5 ud af 6 stjener i musik magasinet Gaffa. Listen med navne han har arbejdet sammen med er imponerende: Hanne Boel, Kasper Winding, Sanne Salomonsen, Morten Remar, Back To Back, Tamra Rosanes, Søs Fenger, Anne Linnet, Burhan G og mange andre prominente danske kunstnere har nydt godt af Jens som guitarist, komponist og producer. Køb Elsker The Beatles bogen her: https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/

Jens Runge har gennem mange år sat sit præg på og leveret lydfarver til dansk musik. Hans musikalske CV er imponerende: Hanne Boel, Kasper Winding, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Morten Remar, Back To Back, Søs Fenger, Anne Linnet, Burhan G og mange andre prominente danske kunstnere har alle nydt godt af Jens som guitarist, komponist og producer. Jens har for nyligt udgivet et album med sit eget band "Mayas Slør", som udover ham selv, består af makkeren Anders Riis og en del gæstemusikere. Albummet høstede 5 ud af 6 stjener i musik magasinet Gaffa. I den første af to episoder skal vi til Malaysia og genoplive tidlige barndomsminder, vi skal til London og få to plader med hjem, vi skal til et øvelokale i Hørsholm hvor der spilles fusionsmusk – og så skal vi hele tiden tale om at elske The Beatles. Samtalen med og om Jens Runge er en associationsrejse om livet med musikken, hvor The Beatles konstant dukker op – for The Beatles er jo verdens bedste samtaleemne...

Hvor meget røg kan der være i et pladestudie? Kan en tekst blive for fjollet, hvis den skal blive et hit? Var David Bowie ude på at snyde McCartney? Er det passende at bede om penge, når man hedder Mills Brothers? Kan man virkelig se rummet fra sin dagligstue? Der er så mange spørgmål der venter på at blive besvaret i denne anden del af "Toppermost" om "Back The Egg" - albummet med Wings fra 1979. I første del fik du forhistorien om pladen, samt en gennemgang af de tre første numre på side 1. Nu sættes pedalen i bund til skæring fire, "Spin It On". Måske en gang fjolle-rock, "Pogo", eller Punk? Der er virkelig mange, mange genrer i spil på "Back To The Egg", men faktum er at albummet fortsat er den grimme ælling i McCartneys 70´er katalog. Det glemte barn - det udstødte æg. Det fortjener den bare ikke. Der er masser af spændende materiale på pladen, og lige her får det en fortjent krammer af Lars Daneskov og undertegnede. Der er nemlig flere deciderede perler på pladen, og en god produktion der stadigvæk lyder frisk. Et spørgsmål til: En verden uden "Arrow Through Me", "Winter Rose/Love Awake" eller "Baby´s Request" ? Nej tak. Lars er god ven af podcasten, rasende godt selskab, forfatter og tidligere radiovært på P3. "Der var engang et eventyr" - ni moderne eventyr for børn i alle aldre er hans seneste fine bogudgivelse – og så har han lavet musik med Tamra Rosanes og skal nu i gang med at skrive teksterne til det, der bliver Mike Tramps tredje album på dansk. Lars er også med i Elsker The Beatles bogen. Heldigvis. https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/

"Back To The Egg" med Wings er et album der er gået i glemmebogen. Ellere rettere; Paul McCartney har intet gjort for at hans fans skal huske LP´en fra 1979. Seneste genudgivelse ligger tilbage i 1993, og pladen har tilsyneladende aldrig været i nærheden af at få en kærlig hånd i form af en "Archive" udgivelse. 1979 var en musikalsk brydningstid og "Back To The Egg" landede i et uroligt musiklandskab – midt imellem Punk, New Wave og Disco. Måske af den grund nåede albummet nummer seks på hitlisten i UK og nummer otte i USA. Samtidig rasede voldsomme elementer omkring McCartney – bl.a. nyt pladeselskab og nye medlemmer af Wings. Selvom pladen ikke er elsket af Paul selv, har den langsomt fået en større fanskare. En af dem, der altid har holdt af "Back To The Egg" er Lars Daneskov, der købte LP´en for 59, 50 i den lokale pladebutik. For egne på avisruters opsparede penge. Lars nævnte i sin første medvirken i "Elsker The Beatles" at han holder meget af "Back To The Egg" – og siden da har det været et ønske at få ham med i en "Toppermost", hvor vi kunne gå i dybden med pladen og dens historie. Første del af to fokuserer på forhistorien. Vi kommer ind på de nævnte ydre faktorer, og fokuserer især på "Goodnight Tonight singlen, der måske burde være med på pladen. Vi når også at sætte de første tre numre på, og taler bl.a. om "Getting Closers" store, herlige indbyggede POWER. Lars Daneskov er forfatter og tidligere radiovært på P3, hvor han var og er beundret af undertegnede for sin sproglige flair, stærke programmer og masser af musikalitet. Lige nu er han aktuel med bogen "Der var engang et eventyr", der er ni moderne eventyr for børn i alle aldre. Derudover har han lavet musik med Tamra Rosanes og skal nu så småt i gang med at skrive teksterne til det, der bliver Mike Tramps tredje album på dansk. Og så er han STOR Beatles og McCartney fan. Og altså: Glad for "Back To The Egg"! https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/

Hvordan var det egentlig at være Paul McCartney efter The Beatles? Og hvordan var det at starte forfra på jagten efter ny succes i nye klæder? Det er omdrejningspunkterne i den nye film, Man On The run, instrueret af Morgan Neville. Den to timer lange film fortæller historien om hvordan Paul efter Beatles-bruddet rejste sig, væltede omkuld og rejste sig igen – især med hjælp fra Linda McCartney – og en god gang stædighed. I denne episode er Andreas Smedegaard med for at tale om filmen, der på optagetidspunktet blot havde været ude i to døgn. På moderne dansk hedder disciplinen en "Instant Reaction" – episode. Og det er lige præcis hvad det er. Friske tanker om en frisk film. Andreas og jeg kender hinanden rigtig godt. Nok mest pga. Paul McCartney. I starten af 90´erne tilbragte vi mange skønne aftener i selskab med rødvin, pop corn og McCartney - og udover at vi har spillet i band sammen, har McCartney og The Beatles altid været et herligt omdrejningspunkt for os. Heldigvis er Andreas fast medvirkende i "Elsker The Beatles" - og han var frisk på præmissen om at komme med sine helt umiddelbare reaktioner til glæde for mig og forhåbentlig dig der lytter med. Det er altså en brandvarm episode, så der er ikke meget musik i den. Til gengæld håber vi at give stof til eftertanke – og til måske at se filmen, eller deler DINE tanker om "Man On The Run". https://hakon-holm.dk/udgivelser/elsker-the-beatles/ https://bornholm.nu/rubrikannoncer/?Id=17830

Tid til "Oplysninger om Beatles til Samfundet". Eller bare "What Goes On?" Igen skal der uddeles hjerter og tales om de udgivelser, der er rullet vores vej i et netop afsluttet år. "What Goes On? "er et kærligt og ærligt forbrugermagasin, hvor der tages livtag med det dejlige, gode og til tider dårlige der er udsendt fra Beatles-land. Søren Mathiesen er medvært for syvende sæson i træk – og det er der gode grunde til. Søren er dybt inde i hvad der udkommer med og om de fire, og så har han et knivskarpt kompas tændt. Han kan sagtens lade sig overvælde af gode produkter – der er flere topkarakterer i episoden – men han kan også være hård når det eksempelvis kommer til at forvandle vinyl til en tegnefilm. Søren er velforberedt – og vil gerne dele ud af sin viden og holdninger. Lige som at han deler ud af sin viden på Fabfour.dk – et must for danske beatles-elskere med interesse for den danske del af historien. Følg Søren Mathiesen og Michael Theets strålende side fabfour.dk Køb Elsker The Beatles bogen: https://hakon-holm.dk/shop/elsker-the-beatles/