
Hosted by DR · DA

Mystiske droner over Danmark udløste frygt for hybridkrig. Men måneder senere er der stadig ingen klare svar. DR's retsanalytiker Louise Dalsgaard fortæller historien om en sag, der rejser tvivl om, om der overhovedet var droner over Danmark. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 30. juni 2026.

De jordskælv, der rammer Venezuela, er blandt de største i et helt århundrede. Bygninger styrter i grus, og dødstallet bare stiger. Katastrofen rammer lige som Trump har fjernet den tidligere præsident Maduro og håbet om en bedre fremtid er begyndt at spire. Nu frygter Luisana Tidemand, som er født og opvokset i Venezuela, at den forandring hun anede i horisonten, er knust af jordskælvet. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 29. juni 2026.

Midt i hedebølgen lokker en iskold løsning: aircondition. Men køleapparatet bidrager paradoksalt nok til de selvsamme klimaforandringer, som den skal skærme os mod. Må vi bare stå den brændende varme igennem, eller er de grimme hvide ventilationsbokse, vi kender så godt fra udlandet, snart fast interiør i Danmark? Signe Walther, der er head of Sustainability hos PLH arkitekter, fortæller at vi måske skal bygge mere efter varmen i stedet. Vært: Anna Ingrisch Program publiceret i DR Lyd d. 28. juni 2026.

Ivanka Trump vil bygge et luksusresort på en lille albansk ø, men det har skabt enorme protester i landet. Både fordi øen - og området omkring den - er hjemsted for flere sjældne dyrearter, men også fordi befolkningen mener, at hendes byggetilladelse er det seneste eksempel på, at deres ministerpræsident er korrupt. Har Ivankas ferieplaner afsløret Albaniens vaklende demokrati? Lea Wind-Friis, europæisk klimakorrespondent på Politiken, fortæller om Ivankas albanske ferieplaner. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 26. juni 2026.

Efter bare to år i Downing Street trækker Keir Starmer sig. Den britiske premierminister-post er blevet som en rodeotyr, der smider selv de mest ivrige og håbefulde ledere af. Men arvtageren til den udskældte post står efter alt at dømme allerede klar. Han hedder Andy Burnham og spørgsmålet er, om han har bedre odds end sine forgængere? I dagens Genstart fortæller vært på TV-avisen og tidligere Storbritannien-korrespondent Tinne Hjersing Knudsen om nationen, der måske er blevet umulig at lede. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 25. juni 2026.

Millioner af mennesker verden over vender sig mod kunstig intelligens i jagten på kærlighed og nærhed. Nogle vælger ligefrem menneskelige kærester fra til fordel for en digital partner. For kunstig intelligens er blevet så menneskelignende, at grænsen mellem ægte følelser og kunstig omsorg begynder at flyde ud. Anders Søgaard har som professor i kunstig intelligens udforsket fænomenet og endda selv eksperimenteret med en AI-kæreste. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 24. juni 2026.

Billetpriserne er skyhøje, vandpauserne irriterende reklamestunts og flere hold bliver sat under unødigt pres uden for banen. Igen, igen bliver fodbold-VM kritiseret og den her gang kaster også Trumps tætte forhold til FIFA-præsidenten og værtslandets krig i Iran store skygger ind over banen. Fodboldfan og journalist Anders Hagen fortæller om spillet, der synes tabt til politik og pengeinteresser, men som han alligevel er fuldstændigt forelsket i. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 23. juni 2026.

Prisen på SpaceX-aktien er næsten kun gået op siden børsnoteringen for lidt over en uge siden. Elon Musk, manden bag virksomheden, kan nu kalde sig den første dollarbillionær nogensinde. Investorerne er tilsyneladende ellevilde med hans produkt, de kaster milliarder efter aktien. Men hvorfor køber folk en aktie, som ifølge flere fagfolk skulle være en utrolig usikker investering? Medvært på Sorte Tal, Sune Aagaard, fortæller om historiens største børsnotering. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 22. juni 2026.

Forsvandt eller døde 11 amerikanske forskere, fordi de vidste for meget? Sådan lyder en række konspirationsteorier på nettet. Flere af forskerne arbejdede tæt på hemmelige amerikanske programmer, hvor myter om rumvæsner, atomteknologi og statshemmeligheder florerer. De fleste eksperter afviser dog enhver sammenhæng. Alligevel har sagen fået så meget opmærksomhed, at selv Donald Trump har kommenteret på den. Astrofysikeren Anja C. Andersen hjælper med at skille fakta fra fiktion. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 21. juni 2026.

Han er dømt for trusler og besiddelse af kniv, og nu bliver rapperen Benny Jamz' hevet af festivalplakater på stribe. Men han er tidligere blevet straffet for vold uden det fik betydning for hans karriere. Så hvorfor nu? I dagens program fortæller musikformidler og radiovært Fie Neergaard historien om en af Danmarks mest populære rappere. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 19. juni 2026.