
Hosted by Aalborg Bibliotekerne · DA

Fra mørke til livslyst – en rå fortællekoncert med FAR Hvordan finder man håb, når håbet er forsvundet? Hvordan kravler man ud af et mørke, man selv er gledet ned i? I dette særlige liveafsnit af Hjertestorm inviterer vi dig med helt tæt på Mikkel “FAR” Sørensens vilde, ærlige og dybt menneskelige rejse gennem misbrug, angst, lavt selvværd – og den uventede vej ud i lyset igen. Det her er ikke bare en samtale. Det er en fortællekoncert. Mikkel åbner sit musikalske univers af skæve sømandsviser, punket energi og balkanrytmer – og lader harmonika, klaver, trommer og sang fortælle det, ordene ikke kan bære alene. Det er råt, sårbart, levende og helt igennem uforglemmeligt. I samtale med moderator Kathrine deler Mikkel, hvordan musikken først trak ham dybere ind i mørket – men også blev hans livline, hans sprog og hans vej tilbage til mening, håb og livslyst. Det er en historie om at miste sig selv… og finde hjem igen. Forvent en lytteoplevelse, der blander hjerte og håb, mørke og mod, musik og menneskelighed. Det her er et af de podcast-afsnit, man ikke bare hører – man mærker det.

Aalborg Bibliotekerne har naturligvis i samarbejde med det nationale tiltag Sex & Samfund startede i 2008 været en del af Uge Sex. I samarbejde med Ung Aalborg og Sexualisterne har vi på biblioteket afviklet en række events tiltænkt 8., 9. og 10. klasserne samt 1G. Vi satte ekstra fokus på krop, grænser, samtykke og det at være normkritisk. De unge mennesker har blandt andet været med til en lytteøvelse af bogen: Når Hadet vinder, hvor de skulle være med til debatere dilemmaer de kan stå i. Og så har de tegnet croquis. Og der er mange, som synes snakken kan være svær. Både ung og ung imellem, også forældre til barn eller ung. Hør med her i podcasten når Amalie og Kathrine får en snak om litteratur, som kan hjælpe i dialogen og snakken omkring det tabubelagte emne.

Spænd sikkerhedsselen, for i det her afsnit af Hjertestorm går blæsten for alvor frisk over Limfjordens vande! Værterne Søren Malthe og Kathrine tager dig nemlig med på en tour de året-der-gik på Aalborg Bibliotekerne, og vi underskylder på forhånd, at det bliver liiidt ananas i egen juice. Vi forsøger at komme omkring det hele, og der er meget at gribe fat i. Foruden fremgang i udlån af alle vores materialer, har året på Aalborg Bibliotekerne nemlig budt på et væld af oplevelser, hvor vi har åbnet dørene for nuancerne og inviteret til samtaler om mentalt helbred, seksualitet, handicap, kommunalpolitik, kolonitiden og Grønland - for ikke at nævne Ordkraft, Kulturmødet, sprogfitness og En uge med bøger. Og meget, meget mere. Tak for et fremragende og hæsblæsende år med alt fra panelsamtaler og oplæg til kampagner og events, der alle har haft det til fælles, at de satte samtalen i centrum og lod biblioteket være et rum for både refleksion og fællesskab. Så tag med på en tour de force gennem et år, hvor Aalborg Bibliotekerne har stormet afsted med alt fra store temauger til små, men betydningsfulde øjeblikke, hvor vi i den grad har erfareret, at når vi mødes på tværs af forskellighed, så kommer vi lidt nærmere hinanden. Fra Hjertestorm til alle jer, der lytter med: Rigtig glædelig jul og godt nytår!

Oplevelser, udsagn og forskelligheder Hvordan er det at leve med et handicap? I hvor høj grad opstår handicappet i mødet med samfundets barrierer – og hvordan kan vi skabe fællesskaber, hvor forskellighed bliver en styrke? Disse spørgsmål var i centrum under handicapugen på Aalborg Bibliotekerne i uge 49. Tirsdag den 2. december blev der afholdt panelsamtalen “Når vi taler om handicap – oplevelser, udsagn og forskelligheder” i Folkestuen på Hovedbiblioteket. Samtalen blev modereret af Christine Hussmann Christensen, som ledte diskussionen mellem paneldeltagerne Susanne Byrialsen, Kasper Møller Jensen og Johnny Sort. I dette afsnit af Hjertestorm kan du høre hele panelsamtalen i sin fulde længde. Podcastens værter, Søren Malthe og Kathrine, sætter rammen før og efter samtalen med refleksioner om handicapugen – og inviterer Christine Hussmann i studiet til en opfølgende snak om, hvad hun tog med sig fra panelet.

I anledning af FN børnekonventionens fødselsdag 20/11 blev der afholdt Børnenes Nytårstale på Hals Bibliotek Den lokale 5 klasse havde deltaget i en workshop på det lokale Bibliotek og præsenterede foran forældre, bedsteforældre, lærere, ledere af skolen og lokale politikere samt andre fremmødte deres forslag til nytårstalen. Værtsparet Søren Malte og Kathrine var afsted og lyttede til de mange fine, og rørende taler som børnene havde skrevet. Efterfølgende fik vi en snak med børnene, deres lærer, forældre og endda nogle politikere. Hør med her i afsnittet om, hvor indsigtsfulde de unge mennesker er, og hvor imponerende vi -her fra Aalborg Bibliotekerne- synes, de er. Vi krydser fingre for en af talerne kommer på national tv.

Et springbræt for unge kunstnere Bag Nordkrafts grå beton gemmer sig et rum fyldt med farver, idéer og unge mennesker, der tager kunsten alvorligt. Her finder du BGK Nord – et gratis kunstnerisk grundkursus for unge i Aalborg, der drømmer om at gå en mere seriøs vej med visuel kunst. I dette afsnit af Hjertestorm besøger vi BGK Nord. Dagens vært, Malene, tager en snak med underviser Kamilla Mez, der selv var BGK-elev for godt 10 år siden og i dag er professionel kunstner, samt med Mie Søgaard, som tidligere har studeret kunst andre steder, men gennem BGK Nord har opnået en helt ny forståelse for faget. Samtalen handler om nysgerrighed, mod og om, hvad det egentlig vil sige at tænke som en kunstner – og hvorfor BGK Nord er mere end en uddannelse: Det er et fællesskab og et springbræt. I dette afsnit af Hjertestorm sidder vi midt inde i atelieret i Nordkraft og får et indblik i en kreativ oase, hvor unge kunstnere lærer at skabe med både hjertet, hjernen og kroppen. Hjertestorm er tilrettelagt og produceret af Aalborg Bibliotekerne, men i samspil med hele Aalborgs kulturliv.

En samtale i øjenhøjde Live-samtale med publikum – ærlige stemmer fra hverdagen Som del af Mental Sundhedsuge på Aalborg Bibliotekerne, havde vi med en række samarbejdspartnere som: ADHD foreningen, Nordjyske, Depressionsforeningen, Kraftværket, SIND, En af Os, Social Sundhed, GirlTalk, mm. en masse arrangementer. Et (af dem) var: ADHD forældres bekendelser. Dette afsnit er optaget under den samtale vores vært Kathrine havde med Sara og Loa fra ADHD foreningen og Deanna fra Nordjyske, samt publikum. Hvordan er det egentlig at være forælder med ADHD? I dette særlige live-optagede afsnit inviterer vi dig med til en åben og ærlig samtale mellem forældre, der selv lever med ADHD – og et nysgerrigt publikum, der stiller spørgsmål, deler refleksioner og lytter med. Du vil derfor opleve et anderledes afsnit, som grundet LIVE optagelsen også skratter lidt. Men håbet er, at du kan fornemme hyggen, som var i Folkestuen den aften på Hovedbiblioteket i Aalborg. Lyt med til en dynamisk snak, med grin, alvor og samt bekendelser, når Sara og Deanna bramfrit med publikum, som aktivt deltog, deler og underholder i dette afsnit. Psykolog Loa fra ADHD foreningen bekræfter og afkræfter løbende diverse påstande, og redegør også for, hvilke udfordringer der kan opstå mellem forælderen med diagnosen og barnet. Hvad får du ud af at lytte med? Du får indsigt i hverdagslivet med ADHD – både de kaotiske og komiske øjeblikke, og de stille sejre. Du hører autentiske stemmer, der bryder med fordomme og viser, at der ikke findes én rigtig måde at være forælder på. Du får konkrete erfaringer og strategier – fra struktur og overlevelsesmekanismer til hvordan man håndterer skyldfølelse og overstimulering. Du bliver en del af et fællesskab, hvor sårbarhed og styrke går hånd i hånd. Afsnittet er både rørende, råt og fuld af varme – og du vil med garanti sidde tilbage med nye perspektiver, uanset om du selv har ADHD, kender nogen der har, eller bare er nysgerrig på livet bag facaden.

Om ordblindhed Hvordan støtter man bedst børn og unge med ordblindhed i folkeskolen – og hvilken rolle kan biblioteket spille? I dette afsnit af Hjertestorm møder du Trine og Yoanna fra Skoleforvaltningen i Aalborg samt biblioteksmedarbejderne Stine og Majken. Sammen fortæller de om den indsats, der er sat i gang for at give ordblinde elever bedre redskaber, større selvtillid og lettere adgang til læring. Samtalen kommer blandt andet ind på vigtigheden af samarbejde på tværs af forvaltningerne i Aalborg kommune, arbejdet med læse- og skriveteknologi samt hvordan små justeringer i hverdagen kan gøre en stor forskel for elevernes trivsel. Kort sagt, et afsnit for dig, der er nysgerrig på ordblindhed generelt, samt hvordan bibliotekets indsatser kan skabe nye muligheder for ordblinde – og hvordan man kan være med til at gøre livet som ordblind liiiidt nemmere.

Liv på Mors? Biblioteket er meget mere end bøger og fysiske materialer. Som bibliotek forsøger vi at formidle litteraturen uanset om den er fra digt, musikstykke, novelle etc. En gang om året afvikles en stor event på Mors, kaldet Kulturmødet. Vi som bibliotek er sammen med en masse andre af landets biblioteker naturligvis med. Hvis der er noget vi brænder for, så er det netop kulturen. Dette afsnit handler om, hvordan vi nysgerrigt bliver klogere på arbejdsgruppen bag det initiativ Aalborg Bibliotekerne har i bibliotekernes telt på Kulturmødet. Hvad de hver især brænder for og specielt glæder sig til. Vi tog afsted til Mors og var med, da de åbnede årets kulturmøde. Lyt med her, når vi får en snak om arrangementerne i bibliotekerne telt, og de deltagendes holdninger. Hør med, når vi besøger pladsen, og støder ind i efterskoleelever, og folk som møder hinanden for første gang over dekorering af kulturslangen.

Verden har fået en bølge af nye kulturbrugere. Med et helt særligt mindset, uforudsigelige præferencer og sit helt eget syn på verden, stiller de nye krav til bylivet, kulturen og oplevelsesøkonomien. Er der tale om en ny generation af særligt krævende og selektive unge? Nej. I dette afsnit har Hjertestorm inviteret en repræsentant fra denne nye forbrugerklasse med i studiet. Vi har bedt en kunstig intelligens om at give os en rundtur i Aalborgs kulturliv set fra en smart algoritmes perspektiv. Hvad lægger en A.I. vægt på i sit valg af kulturudbud? Vægter åbne datakilder, stabile energiforsyning og hurtig netforbindelse højere end happy hour, stemning og ny scenekunst. Og hvad er en Aalborg-gryde? Lyt med her og få kulturanbefalingerne fra en sansestreamende, hyperprocesserende elektronhjerne på cruise gennem Aalborg.