Idag gen-besøger vi et emne vi i sin tid havde Jesper Theilgaard inde og tale om. Verdenshavene og strømmene. Der sker lidt!

Her er Karina’s noter.

AMOC:

The Atlantic Meridional Overturning Circulation (AMOC) is a major system of ocean currents, including the Gulf Stream, that transports warm water to the North Atlantic and colder water south. It acts as a vital heat conveyor, ensuring mild temperatures in Europe. Due to climate change—specifically freshwater influx from melting glaciers—the AMOC is weakening, threatening a potential collapse that could drastically alter global weather patterns.

Function: It acts like a conveyor belt, transporting warm, salty water from the tropics to the North Atlantic and cold, deep water back south.

Significance: It keeps Europe warmer than other regions at similar latitudes and influences global climate patterns, including the monsoon in Asia.

Weakening Trend: Studies suggest the AMOC is at its weakest in over 1,000 years.

Risks: A collapse could cause severe consequences, including much colder European winters, accelerated sea-level rise, and shifts in tropical rainfall.

Potential Collapse: Research indicates the system is approaching a critical tipping point, with some studies suggesting a potential collapse this century.

AMOC collapse could turn Southern Ocean into carbon source, adding 0.2°C to global warming — Potsdam Institute for Climate Impact Research

Klimaforsker: 5 ting, jeg ville ønske, alle vidste om AMOC-havstrømme:

Den globale opvarmning gør havvandet lettere, og øget tilførsel af ferskvand fra blandt andet Grønland reducerer saltholdigheden.

Det betyder, at mindre af det tungere kolde vand i Nordatlanten synker mod bunden og dermed giver plads til lunere vand i overfladen.

Det bremser cirkulationen af det varme og kolde vand og svækker det samlede system.

For 12800 år siden - den yngre Dryas periode - dengang Istidens store iskapper var på retræte, mener man at der var en svækkelse af AMOC pga store intense tilførsler af ferskvand fra smeltende iskapper i Nordamerika til Nordatlanten.

Under Yngre Dryas opstod en næsten istidslignende periode i Nord- og Vesteuropa, hvor temperaturerne faldt voldsomt inden for få årtier og forblev lave i 1.000 år.Gletsjere rykkede frem igen, og vegetationen ændrede sig hurtigt i retning af mere kuldetolerante arter.

Dette kan muligvis været triggeret af et vulkanudbrud: Undervurderet joker kan før have udløst voldsomme klimaforandringer

Vulkanudbrud puffede dengang til et klimasystem, der i forvejen var ude af balance. Ubalancen skyldtes blandt andet, at enorme mængder fersk smeltevand fossede ud i det nordatlantiske hav fra de flere kilometer tykke iskapper, der dækkede store dele af den nordlige halvkugle. Ferskvandet forstyrrede havets saltbalance og dermed de vigtige nordatlantiske strømme, der fordeler varme fra Jordens sydlige halvkugle til den nordlige.»I istiden var klimaet tæt på et 'tipping point'. Når noget er lige ved at vælte, skal der ikke meget til at skubbe det ud over kanten,« siger en anden af forskerne bag studiet, Peter Ditlevsen, der er professor i klimamodellering på Niels Bohr Institutet i København.

https://eu.usatoday.com/story/news/weather/2026/04/23/studies-warn-amoc-ocean-current-in-trouble/89720003007/

Udsigterne:

AMOC kollaps allerede 2065. Man ved ikke om det er en langsom svækkelse eller et pludseligt skift.

Det er IKKE en kommende istid. Det er ændringer i havcirkulationen, som kan gøre vores klima køligere og mere ustabilt.

CO2 niveauer som for 2-3 millioner år siden.

Regional temperature changes would be even more pronounced than global mean temperature change. In one scenario at CO₂ concentrations of 450ppm – last experienced by the Earth several million years ago, when polar ice was significantly reduced – Antarctic temperatures rise by 6°C while Arctic temperatures drop by 7°C due to AMOC collapse.(fra PIK)

Et kollaps af AMOC can frigive CO2 i de sydlige have, hvilket vi