Loading summary
Transcript225 lines
- [00:01]
A
Hej Christine. Hej Camilla. Så du har ventet på, at jeg skal sige det først? Ja. Velkommen til Mørkeland.
- [00:18]
Velkommen i varmen. Podcasten, der dykker ned i det ondeste af det onde. Ja, herfra. Helvedes forgård. Hedebølling i Danmark.
- [00:30]
Og så for at gøre det endnu værre, så sidder vi så under fire laner med lukkede vinduer. Så lyden er god. Til jer. Vi sveder for jer. Jeg så den fedeste meme forleden.
- [00:47]
Fortalte jeg dig ikke om den? Nej. Jeg må hellere til at opføre mig ordentligt, for jeg har fundet ud af, at jeg kan ikke klare den i helvede. Nå, hvad er der sket siden sidst? Du har fået en ny cykel.
- [01:03]
Jeg har fået en ny cykel, og jeg får også flere annoncer på Facebook. Det har jeg ikke fortalt dig. Sidst var det selvforsvaret, nu får jeg for alarmsystemer i hjemmet. Nej, det er sjovt. Fra flere forskellige udbydere.
- [01:17]
Jeg har totale optur over de her nyheder. Der er to skønne, Mørkelænder, som har fundet frem til Alvilda. Så nu kan vi simpelthen kalde hende ved hendes rette navn og ikke ved hendes morters navn. Og det var Alvilda, som du fortalte om i sidste episode? Ja, fru Maren, der blev forgiftet med stryg 9 af sin mand.
- [01:45]
Og Alvilda Maren hed, inden hun blev gift, Alma Helfrida Petersen. Hun var ikke en Alvilda, hun var en Alma. De er næsten lige søde navne. Det betød helt vildt for mig, at nu hun simpelthen ikke er sin morters ejendom længere, nu er hun sin egen person igen hos mig. Det er også mega fedt, at der er nogen, der gider at gå på jagt efter hende.
- [02:14]
Hvor var det, de havde fundet? Jeg havde let efter hende i døden. Jeg havde let efter hende i hendes... Nej, omvendt. Jeg havde let efter hende i livet.
- [02:29]
Jeg havde kigget efter hendes, hvornår hun var blevet gift, og man kunne finde hende på en eller anden måde registreret i levende live, men mørkelænderne var gået ind og kigget på, hvem der var døde på det tidspunkt. Og det var selvfølgelig... Sejt. Ja, og selvfølgelig, fordi vi vidste, hvornår hun var død, og hvor hun var død. Så de var simpelthen gået i kirkebøgerne i deres respektive online stambogsværktøjer.
- [02:54]
Og sendte mig faktisk et screenshot af hendes navn. Jeg skal nok dele det. Ej, fedt. Og det gjorde mig mere end almindelig glad, at vi nu kan kalde hende for Alma Hildfrida. Og så kan jeg lære det.
- [03:12]
Husk at kigge der. Jeg er mørkemor, som der var en, der kaldte os. Jeg burde vide, at man skal kigge efter kvinderne i døden og ikke i livet. Så Alma Helfrida Petersen. Og hvad andet?
- [03:27]
Jo, jeg fik faktisk et spørgsmål, jeg selv havde studset meget over, at når vi har læst op på vores sager, så behandler vi jo for langt det meste sager, som ligger om i hvert fald 10 år og mere end 10 år tilbage. Og der havde det undret mig det her med, at når vi ligesom finder ud af, hvilken døm folk får, så har der altid stået, at de blev dømt i landsretten, Den er den dato, den er den dom. Og det undrede mig, fordi sådan et nemt springer man bare ligesom over, at de har fået deres dom i byretten, og så er det enten, vi snakker om eller hvad. Og det var der også en anden mørkelænder, der havde undret sig over, så jeg måtte lige spørge vores anklager. Vores husanklager.
- [04:11]
Ja, vores menneske-Google til råds, Maria. Og hun siger, Nu skal jeg lige finde det her. Jeg spurgte ligesom om den her kæden af retsinstanser altid har været som den er nu, med at man får sagen for i byretten, og så kan man anke i landsretten, og så kan man søge om tilladelse til at få den i højeste retning. Og hun siger ja og nej. Og sådan svarer hun næsten altid.
- [04:39]
Hun dækker sig ind for alt. Hun ved alt. Kæden har altid været sådan, men tidligere startede halvdelen af sagerne i landsretten sådan at det hed. tyveri, for eksempel byret, og så en anke til landsret. Men drab blev startet i landsretten, og så en anke til højesteret.
- [04:58]
Så drab blev slet ikke taget op i byret, det var direkte i landsretten, og de kunne så anke til højesteret. Og det er så blevet lavet om her inden for de seneste 10 år. Sådan at alle sager nu starter i Byretten. Landsretten tager sig kun af ankesager, og Højesteret dermed kun af særlige ankesager.
- [05:22]
Præcis. De fleste af vores sager starter i land 13, fordi de er ældre end 10 år gamle. Og det er derfor... Så der fik vi alle lige opklaret det. Ej, undskyld, var der mere du ville sige om det?
- [05:35]
Nej, ikke lige om det. Jeg kom bare lige i tanke om, har du hørt om hende der, den 13-årige pige fra Norge, der er blevet dræbt? For et par dage siden? Eller er det noget tid siden?
- [05:50]
Jo, hun blev fundet dræbt på en sti 150 meter fra sin forældres hjem. Her i sidste uge. Og det sidste, man hørte fra hende, var, at hun ringede til sin kæreste og sagde et eller andet, og så sagde hun... Shit, sagde du ikke, hun var 13? Jo, og hun havde en kæreste.
- [06:08]
Og sagde et eller andet, og så shit, og så blev forbindelsen afbrudt. Og så prøvede han at ringe til hende igen, og så var der ikke nogen, der tog den. Og ja, hendes forældre var bekymrede, og så blev hun fundet på en sti, så tæt på deres hjem. Nej, det er slet ikke... Det er klokken otte eller ni om aftenen, ikke?
- [06:30]
Og hvad ved man om det indtil nu? Jamen, nu er der en 17-årig dreng, der er blevet sigtet for drab. Og han nægter sig skyldig, men han har henvendt sig selv til politiet, jeg tror måske, fordi han havde befundet sig i området, og så ville han bare lige sige, jeg er her, men det var altså ikke mig. Men nu er de så sigtet om for drab. Men forsvaren er meget sådan, at han har det fint med at være varetægtsfængslet ind, så de får afklaret, at det ikke er ham.
- [06:55]
Men altså politiet har ligesom sagt, at de har... sigtede ham for det her drab på baggrund af den efterforskning, der er foretaget, og vidneudsavn og sådan noget. Men vi ved selvfølgelig ikke noget, før han bliver dømt, men vi ved heller ikke ret meget indtil videre, fordi de heller ikke ville fortælle, hvad hun ligesom er død af, og hvad obduktionsrapporten viser, altså hvad er det, der er sket med hende, det ved vi ikke endnu. Men samtidig ved jeg jo også, og er jo blevet endnu mere bestyrket i, efter at have lært Marie at kende, at de anklager jo ikke nogen, som de ikke er meget sikre på, Nej, det skal jeg alligevel ikke så tit. Så kan de jo gå fejl, men de er sådan nogle rigtig dygtige mennesker.
- [07:32]
Ja, men han skal selvfølgelig lige have sin dom. Absolut. Men mega uhyggeligt altså. Ja. Ikke?
- [07:39]
Det er lige gået hen over hovedet på mig. Jeg var nok mere optaget af, at hovedbanen blev lukket af i går, fordi der var en fangeløs. En terrormistænkt eller en terrordømt. Jeg tror ikke engang, de har fanget ham endnu. Er han stadig på hovedbanegården?
- [07:58]
Men jeg synes, det var så åndssvagt, fordi de skrev, at de var nødt til at rydde hele hovedbanegården og aflyse alle togafgange og sådan noget, fordi det var jo trods alt nemmere at lede efter ham på hovedbanegården, når der ikke var nogen mennesker. Jeg er gået af. Så er han jo bare gået med ud. De må have været bange for, at der var en bumpe eller et eller andet. Nej, fordi han var stukket af fra fængslet.
- [08:21]
Han kom direkte fra fængslet. Han havde bare lige snakket ud. Men så havde de jo stillet sig ved udgangene og slusset folk ud. Ja, fedt det ikke. De var jo i hvert fald ikke fanget om en uge, tror jeg.
- [08:31]
Yikes. Nogle gange er det meget godt, at man ikke har fjernsyn. Som i kan se nyhederne og sådan noget. Opdager ikke noget, før vi kigger ud af vinduet. Lige præcis.
- [08:45]
Og med apropos opdager ikke noget, før du kigger ud af vinduet. Ej, det er ikke rigtigt apropos. Men der er masser af jer, som heller ikke endnu har opdaget, før I kigger ud af vinduet. Nej, ikke har opdaget endnu, hvor gode vores Minimoa-afsnit er. Fordi I er lige kommet til at springe over.
- [09:01]
Der er nogen, som springer vores minimor over, og det er vi kede af, fordi vi synes jo selv, det er et meget godt feriekoncept. Ja, og I slipper ikke for det. Der kommer flere minimor-afsnit i fremtiden. Vi skal simpelthen have ferie en gang imellem. Og vi vil bare sige, at det er stadigvæk mor, og det er stadigvæk nogle gode historier.
- [09:23]
De er måske endda lidt mere spektakulære. end dem, vi normalt tager op, fordi der er ikke så meget om dem. Der er tempo på, og altså behøver jeg at sige andet end gæretråd? Ja, for jer som har lyttet... I ved godt, hvad det handler om.
- [09:36]
Jer, der ikke har lyttet til Minimor, I skal gøre det, så I kan høre historien om gæretrådet. Det vil I ikke fortryde. Det tror jeg heller ikke. Men nu er det et almindeligt afsnit, og jeg startede jo i sidste uge med at fortælle om den virkelig uhyggelige nederen, John Knudsen. Jeg var lige inde og tjekke det der billede af ham.
- [10:00]
Han er jo printet ind i ... Ja, præcis. Han er en af grundene til, at man ikke bør have overskæg alene. Nå, men jeg har taget udfordringen op fra en mørkelænder, som synes, at det var på sin plads at huske også på, at der fandtes kvindelige morter. Og det er jo ikke fordi, at vi bare har sprunget over det, det ved vi jo godt.
- [10:31]
Og vi har jo også behandlet det. Og der skal nok også komme flere af dem. Men nu er det altså sådan, at de er i et fortal i forhold til de mandlige morter. Men det gør dem jo måske netop endda mere interessante. Jeg tror måske, det er det, de reagerer lidt på.
- [10:45]
Nå, men du fortalte jo også om Helle Zara Peters. Præcis. Så det er slet ikke engang så lang tid siden. Men denne her gang, der tager jeg dig tilbage til søndag d. 16.
- [10:56]
september 1990. Der fandt man den 29-årige Bill Sørensen.
- [11:05]
Bill. Det er de der navne, man ikke skal sige for mange gange. Måske siger man faktisk Bill på dansk. Hans familie og venner var blevet bekymrede, da de ikke havde kunnet komme i kontakt med Bill, og hans bror og en god ven var taget hjem for at kigge efter ham. Kl.
- [11:23]
18.33 indgår et opkald til alarmcentralen i Randers. Der sidder en tilsyneladende død mand i et bur i et hus i Kristrup, lyder meldingen. Kan du huske den? Nej. En død mand i et bur?
- [11:40]
Ja. Altså indenfor eller udenfor? Indenfor. Politi og ambulancefolk, der svarer på alarmkaldet, finder Bil Sørensen død i et spanking-bur. Nej, det kender jeg slet ikke.
- [11:53]
Hvor lyder det sygt. Det var placeret i en tidligere gildestue i kælderen i et hus i Kristrup ved Randers. Buret var lænket og låst fast til en stolpe midt ud for en sengeplatform. Og inde i buret sad den drabte i skrædderstilling. Han var nøgen bortil fra sportssocker og ryddestøvler.
- [12:15]
Hans testikler var bundet op enkeltvis med grøn snørebånd. Det var gjort nøjsommeligt, så båndene ikke var snoet, og enderne var bundet sammen. Begge hans hænder er låst fast med håndjern, og han har en link om halsen, som presser hans hoved op mod burets loft i venstre side. Der er en kraftig lugt i det lille rum, og det er noget makabert syn. Der møder de ellers hærdede kriminalfolk.
- [12:44]
Ej, undskyld. Det er jo starten på en dårlig krimi, det her. Eller en god. Ja, men det er jo fast fantasifuldt, så det kan være rigtigt. Det er vildt, ikke?
- [12:54]
Livet er svulmet rigtig meget op i det her trængebur. Hvad var han død af? Nu fortæller jeg historien, Christine. Jeg tror, vi skal aflevere nogle noter, som du kan læse forud i. Han er svulmet rigtig godt op i det her trængbord, og der var størknet blod overalt på livet, på vægget og på gulv.
- [13:18]
Der var fyldt med piske, lænker og andet sadomasochistisk udstyr, til hvad der umiddelbart syner at have været frivillig gensid i sexlejr. Altså det her rum er indrettet til alt, hvad dertil hører. Brugeren og vennen kendte ikke noget til det her rum med udstyret. Rummet var altid aflåst. Der var ikke nogen, der havde været derinde, før de finder Bill Sørensen.
- [13:49]
Teknikkerne undersøger gerningsstedet og fotograferer burdet med den dræbte – – inden han transporteres til sygehuset, hvor han undersøges nærmere og obduceres. Ved abduktionen på sygehuset fandt retsmedicineren 11 knivstik i venstre side af halsen på den dræbte. De var af forskellige dybde, hvoraf de dybeste var ca. 4 cm lange. To steder havde knivstikkene ramt blod over inde i halsen, men pulsoveren var ikke stukket igennem.
- [14:22]
Dødsårssagen blev bedømt til at være tre lesioner i den store halsblodåre. Så der må være forskel på, at man har en stor halsblodåre og en pulsåre. Det skulle jeg lige have været smart at tjekke før. Skader på den her, fører det til forblødning. Ja.
- [14:41]
Og den drab var formentlig afgået ved døden i løbet af fem eller ti minutter, men der kunne have været gået længere tid, måske op til en halv time. Så man siger et eller andet sted mellem fem minutter og en halv time, ikke? Nej, og så har han jo været bundet, så han har bare ikke kunne gøre noget ved det. Nej, ingenting. Drabbet var sket under mystiske omstændigheder.
- [15:00]
No shit. Det gav næring til forskellige teorier. Den drabte var stor og stærk. Ingen troede på, at han var blevet troet til at gå ind i bur og spænde fast. Der var ikke tydelige tegn på kamp, hverken i værelset eller i huset.
- [15:21]
Det måtte være en person, som han havde fuld tillid til. Og derfor var hans kæreste selvfølgelig den mest oplagte mistænkte. Desuden interesserede politiet sig for personer fra rokker- og narkokræse. Og så var det selvfølgelig interessant, at en dræbte havde haft omgang med flere kvinder og mænd inden for det sadomasochistiske miljø. Kriminalpolitiet går i gang med efterforskningen, og som det første afhører de selvfølgelig vennen og Bills bror om Bills almindelige færden og omgangskreds.
- [16:01]
Broren fortæller, at det kun er et par dage siden, at Bills 23-årige kæreste havde været forbi for at aflevere Bills hund. Hvor gammel var han, sagde du? Bill. Han var 29. Hun havde været forbi og afleveret Bills hund.
- [16:18]
Hun havde fortalt, at hun og Bill havde skændtes, og hun var flyttet fra ham. Han var så gået fra huset, og inden han var kommet tilbage, ville hun afsted og kunne så ikke lide at lade hunden være alene, så derfor havde hun... – taget hunden med hen og givet til hans bror. Politiet kendte Bill Sørensen. Han havde tilknytning til den lokale rockergruppe Piraterne – – hvor han var skydeinstruktør.
- [16:44]
Han var ikke fuldgyldig medlem med vest og rygmærke. Han var også kendt af politiet i forbindelse med berigelseskriminalitet – – og voldsam våbenovertrædelse. Samtidig var opdagerne opmærksomme på, at han ikke havde haft noget arbejde i mange år. Bill var delvist invalid. Lige siden han var helt lille, havde han gået med benskinne og krykker det meste af sit liv.
- [17:11]
Derfor var han jo blevet betydelig mere... Buff over kroppen. Men han havde levet af forskellige sporadiske jobtilbud og understøttelse. Og derfor stussede politiet også over, hvordan han kunne få råd til at bo i det her store hus med have og bil og dyre vaner og hjemmeindrettede sexhule. Teknikkerne havde fundet drapsåbnet, som var en stikkniv.
- [17:44]
De fandt den her stikkniv, der efter drappet var vasket af og lagt tilbage i køkkenskuffen. Og de peger så på, jeg vil sige, de havde jo ikke som sådan, hvad hedder det, profilers, altså de profilerede ikke, eller det kaldte de det ikke, men det har de jo gjort alligevel. Det gør man jo, når man har erfaring, så tænker man, hvad siger min godt mar, at det her handler om. Så det her med, at de havde fundet den her stikkniv, som var vasket af og lagt tilbage i køkkenskuffen, mener de, at det må pege på, at det er en kvinde, som har ført kniven. Det er sammenført med, at stikmærkerne ikke er særlig dybe.
- [18:31]
Efter drabbet har gerningsmanden forsøgt at gøre rent efter sig med omo, og personen har vasket klud og håndklæder, som har været anvendt. Det vil sige prøvet at gøre rent efter alt det her blod, og så smidt kludene i vaskemaskinen og tændt for vaskemaskinen. Altså så forlad den, mens den har været tæt? Ja. Men det mener de så også igen, det passer bedst på en kvinde.
- [18:58]
Og jeg har sådan lidt, fordi mænd ikke kan finde ud af at bruge en vaskemaskine eller hvad, men samtidig så har de jo ret. Men det er jo ikke kun det med at vaske, det er jo også konceptet ved at tænke over at sløre sine spor. Ja ja, absolut. Og selvfølgelig også de helt fysiske tegn, som at det ikke er særlig dybt. De nåede i første omgang frem til, at Bill Sørensen sidst var blevet set den 12.
- [19:25]
september onsdag eftermiddag i Storegade midt i Randers. Her parkerede han sin Ford Sierra og hilste på en ca. 185 cm høj muskuløs mand med skulderlangt hår. Omkring halvanden time senere havde vidneret set ham køre op af Vestervold, sandsynligvis med en passager i bilen. Allerede den fredag, den 14.
- [19:49]
september, var broren hjemme hos Bill for at lede efter ham i huset der i Christhug, men uden at finde ham. På det tidspunkt kendte han ikke til det her aflåste rum, og det var aflåst. Han havde været dernede og taget døren, og det havde været låst. Han havde ikke kunnet finde nogen nøgle til det, og så havde han råbt og banket, og så råbte efter sin bror, og der havde ikke været noget svar. Men der har han jo så ligget død derinde.
- [20:14]
Han havde bemærket, at der lå nogle håndskrevne ark på spisebordet i køkkenet, altså den fredag, han havde været der. Han skimmede brevet igennem, der lå og læste, at kæresten omtalte skænderiet. Det var så kæresten, der havde skrevet til Bill. Hun havde skrevet, at hun havde smidt nøglen til huset ind gennem brevsprækken til huset. Brugeren stussede over, at Bills bil stod parkeret udenfor.
- [20:38]
Samtidig med, at hans andre kæledyr, to papagøjer og en kødædende alligatorskilpæde, ikke havde fået mad for nyligt, og det lignede ham ikke. Og han havde jo hans hul, ikke? Først om søndagen... Overlevet, de dyrne? Ja, jeg tror sådan nogle papagøjere i særdeleshed, sådan en skildpadde, de er rigtig hårde kaktuser.
- [20:58]
Fuldstændig. Det siger du helt koldt, eftersom vi lige har træftet en kaktus. Først om søndagen finder brugeren en nøgle, der passer til det her rum, hvor han jo så altså får låst døren op og finder et bild i buret. Politiets indledende efterforskning viste forholdsvis hurtigt, at Bill Sørensen sidst måtte være set i live af sin kæreste. Og en eventuel dragsmand.
- [21:26]
Men i hvert fald kæresten. De finder hende i Aarhus, og hun indvilger i at blive brækket til stationen i Randers. I starten vil hun ikke indrømme noget som helst om hverken sexhulen eller sadomasochistiske forhold. Hun fortæller, at paret om morgenen på drabsdagen startede ud med et par leje i værelset. Hvor hun som altid var den dominerende part.
- [21:52]
Og senere var de taget i træningscenter, og de havde spist frokost. Og det var så derefter, at de var kommet op at skændes. Bill havde bedt hende om at pakke og forsvinde inden for en time, og ellers ville han give hende nogle tæsk. Derefter tog han selv af sted. Hun havde skrevet et brev til Bill, smidt nøglen igennem brevsprækken og kørte forbi Bills bror med hunden.
- [22:14]
Politiet renser også den lejlighed, som hende her, Kersten, har i Aarhus. Man finder ikke noget, der peger på, at hun er indblandet i mordet, og hun bliver derfor løslat. I løbet af efterforskningen finder politiet frem til flere andre piger, som Bill har haft et sadomasochistisk forhold til. En af pigerne var på dræbstidspunktet udstationeret på et skib i Norge, og derfor selvfølgelig uden for mistanke, men hun viser sig at være et ret vigtigt vidne. Hun var kæreste med Bill, og de boede sammen, da han mødte sin nye kæreste, den her 23-årige kvinde, som lige har været inde og være afhørt.
- [22:53]
Og de boede alle tre i huset til at starte med, og havde en a threesome ting kørende. Hun stod så for at oplære den 23-årige i sadomasochismens kunst. Inden hun flyttede og trækte sig fra den her træenighed. Blandt andet lærte hun hende, hvordan man nøje skulle bilde testikler op med snørrebånd. Præcis som der var tale om på Offred.
- [23:20]
Det var åbenbart en speciel måde, så snorene måtte ikke sno sig. Det skulle være på en helt speciel måde. Jeg tænker af med af på, det kan jo lige være meget, hvordan de bliver bundet op. Men han kunne godt lide det, og kunne godt lide at blive domineret. Det var noget for Bill, det der.
- [23:38]
Den 30. oktober 1990 henter og anholder politiet den 23-årige kvinde, og hun bliver afhørt igen. I første omgang fastholder hun sin tidligere forklaring. Men da hun så bliver forelagt politiets beviser, de langsomt har samlet sammen, der ændrer hun sin forklaring. Denne gang siger hun, at hun havde fået Bill ind i buret og spændt ham fast, da det pludselig ringer på døren.
- [24:04]
Hun lader Bill sidde i buret og åbner hoveddøren for at se, hvem det er. Da hun åbner, tvinger to engelsktalende, visst nok hollandske mænd, sig adgang til huset. De truer hende med en pistol og beder hende om at forsvinde. Hun tager hunden og flygter. Hun ved ikke, hvad der efterfølgende er sket med Bill.
- [24:21]
Brevet, som broren havde set ligge på bordet, var et, hun havde skrevet tidligere. Så var det ligesom bare blevet liggende der. Det havde ikke noget med noget at gøre med det? Nej, det var fra et tidligere skænderi, og der var de blevet gode venner igen.
- [24:38]
På det her tidspunkt, med sine ændrede forklaringer og de beviser, de har samlet, der blev hun varetagsfængslet i fire uger. Men hvis det var rigtigt, at hun var flygtet ud af huset efter de trængte ind, så skulle man da tro, at hun så havde henvendt sig til politiet eller nogen og sagt... De her mænd, jeg ikke kender, har tvunget sig ad gang. Hun er ud henne med den der hund til broren og siger, at jeg tror, at din bror er på skideren. Hvor mange dage var det, der gik fra at han blev myrtet til at han blev fundet?
- [25:07]
Han bliver fundet om søndagen. Han er i hvert fald sidst set om den 16. Og han er sidst set den 12. Ja, så hun skulle bare have ignoreret i al den tid, og ikke efterfølgende være vendt tilbage for at se, hvad skete der med de to mænd? Hvad gjorde de ved billedet, jeg lige har hængt op i bordet?
- [25:34]
I bollerne? Altså, hvad med vores andre kæledyr? Nej, nej, det giver jo ikke nogen mening, og hun blev også ved med at ændre forklaring, ikke? Altså, for det første havde det været tilfældet, og lad os sige, at hun ikke tog ring til politiet, fordi de havde andre kriminelle Så ville hun jo have sagt noget til brugeren. Hun kan heller ikke holde fast i den forklaring særlig længe.
- [26:02]
Men den ændrer sig kun en lille smule.
- [26:09]
indrømmer lige med det samme. Hun ændrer forklaring. Det kan godt være lidt svært at holde styr på de historier, hun fortæller, og hvad der kommer, i hvilke rækkefølger, fordi hun er meget god til at holde fast i en tidslinje. Det med at huske, når jo det der brev der ligger, det er fra tidligere på dagen. Sådan nogle detaljer.
- [26:34]
Jo, og også det der med, at jeg spændte ham op, og så var det først efter det, at der kom nogen ind, fordi så på den måde indrømmer hun jo, jamen det var mig, og jeg kunne den teknik, så det giver mening, ikke? Ja. Den her gang, der er det danstalende mænd med sjællandsk dialekt, som kommer ind i huset, og hun ser dem, de stikker billighalsen med stikkniven, mens de truer hende med en pistol. Da de er færdige med Bill, tvinger de hende til at opgive sin adresse, og dagen efter opsøger de hende i hjemmet og tror hende til at skrive brevet til Bill. Så altså, det bliver sådan mere og mere usikkert og vævne hendes forklaringer.
- [27:12]
Det er utroligt, at hun er hovedet. Men det ville jo også forklare faktisk, hvorfor hun så ikke gik til politiet eller fortalte nogen andre om det, fordi hun blev troet, ikke? Jeg mener stadigvæk, altså... Hvorfor vendte hun ikke tilbage til huset for at se, hvad der var sket med ham? Nu så hun jo faktisk, at han blev dræbt.
- [27:30]
Så der dækker hun nogle af de ting ind i hvert fald. Men ville man ikke stadigvæk sige det til broren? Fordi på det her tidspunkt, hvor hun afleverer hunden, der har de jo ikke haft optøgt hende i hjemmet og troet hende. Hun ved selvfølgelig, at hun har givet dem sin adresse. Jo, det ville man.
- [27:47]
Men det giver lidt mere mening, faktisk. Men jeg kan ikke se, hvorfor hun... Det er dumt at ændre det til, at det er pludselig dansktalende mænd. Og i 1990 kunne hun have givet dem hvilken som helst adresse. De kunne ikke lige google den.
- [27:58]
Altså... Hun kunne bare have sagt... Et eller andet. De havde jo ikke nogen mulighed for det. Jo, de kunne selvfølgelig ikke.
- [28:04]
Kunne man ringe et eller andet? Sloppekrak. Jeg tror, at der var andre muligheder. Telefonbogen. Ja.
- [28:11]
Den 22. november... Der afhøres hun igen, og den her gang, der tilstår hun så, at det er hende, og at hun alene har dræbt Bill. Men hun erkender sig ikke skyldig i manddrab, men hun erklærer sig skyldig i vold med døden til følge. Hun fortæller nu om, altså det er jo så hendes mission, den anden part er jo død, Men hun fortæller om et forhold, hvor hun ofte har været udsat for vold, og hvor der har været trusler om værre.
- [28:45]
Og der har jeg det sådan lidt... Det var jo hende, der var den dominerende. Altså, jeg skal ikke indrømme... Altså, indrømmet, jeg ved intet om det der miljø. Men hvis man er den dominerende, er man så også den, der engang mellem...
- [28:55]
Altså, så er man jo ikke den, der engang mellem får tæsk. Det kan man vel i princippet godt være. Altså, hvis det der bare er noget, de gør, når de har sex, så kan han jo stadig godt være. Ja, ja. Ja, det er rigtigt.
- [29:07]
Dem som ofte... Okay, det er jo sagt fuldstændig, uden at jeg ved noget om det, men mit indtryk er, at dem, der godt kan lide at blive domineret, det er jo folk, der selv er meget dominerende til hverdag. Måske. Ja. Altså, du ved sådan nogle business guys og sådan noget, ikke?
- [29:24]
Længe leve. Hvad hedder den der grey? Nej, Grey's Anatomy. Fifty Shades hedder den. Nå, men han er jo også dominerende.
- [29:36]
Nej, men han bliver ikke domineret. Så det er ikke det samme. Jo, ikke præcis. Hun fortæller så hendes version af sagen her.
- [29:52]
Bill forlader huset, men kommer hurtigt tilbage. Hun er i mellemtiden begyndt at gøre rent, og de bliver gode venner igen. Så tager de ned for at træne, og de får noget frokost. Hjemme igen gør de rengøringen færdig, og så ryger tøjet, og de ender i Sato-værelset. Hun havde bundet bilstestikler op med det grønne snørrebånd, og han var selv kravlet ind i buret og var blevet fastspændt.
- [30:18]
Hun havde givet ham en øjenmaske på, samt et bissel med en pinkbolt, der dog hurtigt var blevet pillet ud igen. Så ville Bill have hende til at fotografere ham i buret. Men undervejs mistede han interessen og ville lukkes ud. Det var ofte en del af lejen, at Bill bad om at komme ud. Men hun skulle vise sin magt ved at ydmyge ham og nægte ham at komme ud.
- [30:42]
Det gjorde hun også denne gang og beordrede ham til at slikke sine støvler. Det her er hendes forklaring stadig? Ja, det er hendes forklaring. Men Bill endte med at blive sur. Han troede hende og kaldte hende for en junkie-luder.
- [30:58]
Ja, det er hendes forklaring. Men jeg tænker bare, at min viden begrænser sig også til Fifty Shades. Er det ikke noget med, at man har et safe word? Hvorfor hedder de ikke et eller andet stop-ord? Ja, nu mener jeg det.
- [31:15]
Ja, altså gul helikopter.
- [31:19]
Nu lukker du mig ud, gul helikopter. Men det havde de ikke, og hun opfattede i hvert fald ikke, at han var rigtig galt, og han ville rigtig gerne ud. Hun mener så, at det han kalder hende for en junkie-luder, at den bemærkning til Kennegier, at hun stod til nogle tæsk, når han kommer fri. De højlytte, verbale udgivelser, han kommer med, går hende så meget på, at hun forlader værelset og går op i køkkenet og sætter sig ved spisebordet. Der tager hun en beroligende pille, og hun havde også dessuden taget et skud amfetamin tidligere på dagen.
- [32:00]
Amfetamin er en åbner, der bliver man aktiv. Aner det ikke. Men gør man ikke altid det? Nej, men ikke en beroligende pille. Jeg mener amfetamin, der bliver hun hyper, og nu tager hun så en beroligende pille for at falde ned igen.
- [32:18]
Men selv der fra køkkenet, hvor hun sidder ved spisebordet og prøver at falde ned, der kan hun høre Bill råbe og skrige og tro hende ned fra kælderen. Det er så derfor, hun tager en kniv i køkkenskuffen. Hun går tilbage ned i værelset og stiller sig bag buret, hvorefter hun stikker Bill gentagende gange i halsen. Hvad var det, jeg sagde? 11 gange?
- [32:43]
Var det ikke stængt? Hun gik tilbage til køkkenet, vaskede kniven og lad den tilbage i skuffen, hvorefter hun så skriver det her brev. Hun var i hvert fald rimelig klar i hovedet og vidste, hvad Og hun rimelig gjorde. cool.
- [32:59]
Undervejs bemærker hun, at der er blevet stille fra værelset. 23 år gammel, det er vildt nok. Så hun stikker ham i halsen, og så går hun... Det er ikke sådan, at hun tjekker, om hun har fået slået ham i hjel. Hun går og vasker kniven, og så lægger hun værkt til, at der er blevet stille.
- [33:17]
Så forsøger hun med Åmo at vaske blodet op, og det lykkedes ikke rigtigt. Det har altså også været en forfærdelig død for ham, det her. Virkelig. Og en langsom død. Og det lykkes hende jo ikke.
- [33:31]
Hvad er det, du vil gøre rent nu? Du står også med en krop. Og det indser hun vel også i den forstand, at hun tager hele den der spand med det her blod i vand og hælder den ud over livet for at skylde. Og så tørrer hun det her blodvand op, og det er så de her klude, hun smider i vaskemaskinen og sætter vaskemaskinen over. Så forlader hun huset, tager hunden og smider nøglen gennem brevsprækken.
- [33:57]
Og så er det så, hun tager hjem. Hvad var pointen med at smide nøglen ind gennem brevsprækken? I don't know. Det havde hun jo skrevet i brevet. Det her med, at hun var gået efter et skænderi.
- [34:09]
Ja, det var en del af hendes alibi. I foråret 1991 skifter den nu 24-årige kvinde forsvar. Hun erkendte sig skyldig i manddrab. Anklageren krævede en fængselsstraf på otte år, men forsvaren procederede for en mildere straf på grund af den behandling, som hun havde fået af Bill i det her sadomasokistiske forhold. Den 12.
- [34:32]
juni 1991 blev hun dømt til fem års fængsel for vold med døden til følge. Hun modtog dommen, og der blev heller ikke anket fra anklagermyndighedens side. Okay, det er jo vildt. Men jeg har jo så svært ved den der med vold med døden til følge. Altså hvis det er vold, hvor man kan sige, okay, men der er altså en overvejende risiko for, at du dør af det her, ikke?
- [34:55]
Ja, du stikker ham gentagelig gang i halsen. En ting er, hvis man tager en knytnave og fyrer den i næsen på en, så falder virkelig uheldigt. Du kan måske godt, hvis du virkelig tænker langt ude, hvis og hvis sker, så kan han dø af det her, hvis han falder ned. Men stadig det knygt næve. Ja, og i raserier og sådan noget.
- [35:13]
Men det her med, at du stikker en kniv 11 gange i halsen på en, det er jo ikke voldt. Det er ikke vold med døden, selvfølgelig. Plus at du lader tiden gå, og du går rent efter dig selv. Nu ved du, du har slået ham i hjælp. Du ringer ikke efter hjælp.
- [35:26]
Undskyld, men det er jo bare et dræb. Altså, men det blev hun ikke dømt for. Og så at hun kun får fem år, det viser altså også sådan... Vi har snakket lidt om det der med, at vi taler om... Kvindelige morter, anderledes end mandelige morter.
- [35:41]
Og det virker jo også lidt som om, at der er den samme slagside i reksystemet. Man giver hende fem år, fordi... Nå, men hun... Prøv at se, hvor sød hun ser ud. Jeg håber sgu ikke, det er sådan, det forholder sig.
- [35:54]
Vi ved jo heller ikke... Man kan jo have haft en masse beviser for, at hun er blevet tortureret i overviser af ham. Men det er bare ikke noget, der er kommet frem i så fald. Hun har også fået lov til at bevare sit navne. Der har været en eller anden form for navnebeskyttelse.
- [36:11]
Det er ikke lige til at komme i nærheden af, hvem hun er. Hun er jo long out og lever forhåbentlig et godt liv. Nu er hun fem år, og så er hun kommet ud efter tre. Jeg kan ikke sige, hvad der er. er ret og uret i denne her sag, men hvis man bare tager handlingen og stikker en kniv i halsen til en, har jeg svært ved personligt at kalde det for vold.
- [36:39]
Jo jo, og jeg har også svært ved at forstå, at man kun skal have fem år for det. Altså, hvor jeg er med på, at man er oppe at slås, man er rasende, man fyrer en flad shit, han falder, og så ringer man efter en ambulance, men han når at dø, ikke? Altså, jeg ved ikke. Kan man ikke lave en eller anden ekstra regel, tilskudsting med, at man kun kan få vold med døden, selvfølgelig, hvis man har prøvet at ringe efter hjælp, eller et eller andet? Ej, jeg ved det ikke.
- [37:08]
Jo, men jeg forstår godt, hvad du mener. Jeg synes også, det virker underligt, at man kalder det vold med døden, selvfølgelig. Når man så har prøvet at skjule det bagefter. Altså, det er jo bare drab. Ja, man er ret sikker på, hvad der kommer til at ske, og det har hun jo også indrømmet.
- [37:20]
Ja, især fordi han så også var bundet fast. Et eller andet sted har hun jo også indrømmet, at det var det formål. Den kniv, de knivstik havde. Hun var bange for, at han skulle komme ud og give hende tæsk. Så jeg ved ikke, hvorfor de har valgt den tiltale.
- [37:35]
Det er lidt mærkeligt. Men bortset fra det, så er det jo et vanvittigt syn at komme ind til sådan en opsvulmet mand i et bur med... som har fået hældt blodvand ud over sig, og som er stukket i halsen, og er bundet på den der syge, syge måde ind i et bur, og man kæder om halsen. Ej, ej, ej. Shit.
- [38:01]
Og de er jo unge også, ikke? Det der, det er jo også sådan noget, jeg tænker, svinger miljøet sådan slut 40'erne, 50'erne, 60'erne typer, ikke? Men her snakker vi to mennesker i 20'erne. Det er jo klart, at jeg faldt over den her sag, fordi jeg tænkte, shit, den der åbningsscene, ikke? Fordi som sådan er det jo en ligetil opklaring.
- [38:23]
Jo, men også at hun gør det. Den ligger lige for, ikke? Men jeg synes da også, det er interessant det her med, at Den type mand, som jeg fik et billede af, da jeg læste tingene igennem, med en typisk stærk mand, som jo så godt kan lide at blive domineret og sat i bur og forbundet testiklerne op. Det er et virkelig interessant scenarie. Persongalleri også.
- [38:49]
Og forestille også. Og så sidder hun der i køkkenet og tager stoffer, mens hun tænker over, hvad der skal ske. Ja, mens der bliver stille. Det er sikkert også, at nu skal jeg ikke sidde og komme med undskyldninger for hende. Men jeg tænker også, at hun måske er en menneske, der er blevet voksen meget tidligt.
- [39:06]
Jo, det ved man helt. Jeg gætter også bare nu. Ja, men lad os håbe, at hun er ude og lever et andet liv nu. Ja. Ikke?
- [39:19]
Ikke. Shit. Og måske ikke lytter til mørkeland. Ja, det håber jeg heller ikke. Nej, så må hun da godt skrive til os, vi vil gerne snakke med hende.
- [39:28]
Ja, det kunne være interessant. Ja. Det kunne det faktisk. Hun har jo udstedet sin straf. For mange, mange, mange år siden.
- [39:34]
Ja. Yes, men det var min kvindelige morderhistorie.
- [39:45]
Nå, vi har lige holdt en lille pause. Vi skulle lige have lidt luft. Nu er vi klar igen. Sorry. Det var virkelig, virkelig varmt, og nu sidder vi herinde igen, og det er allerede varmt.
- [39:55]
Allerede varmt, så klippe ud. Kæmper med det her hjemmebrygget lydstudie. Ja, vi har brug for en eller anden smart måde at gøre det på. Det finder vi ud af. Det er blevet min tur.
- [40:11]
Og jeg går jo endnu længere tilbage end dig, fordi vi skal til 65. Det er ved at være nogle år siden. Torsdag d. 25. marts 1965 tog 15-årig Lene Margit Nielsen fra Taps i Sønderjylland afsted hjemmefra på sin cykel omkring kl.
- [40:30]
19.30 om aftenen. Hun skulle i biografen inde i Christiansfeldt for at se filmen Døden kommer til middag. Pantes prik, prik, prik. Den skulle hun seriøst ind og se. Hun havde lovet sin plejefar at komme hjem lige efter forestillingen.
- [40:46]
Christiansfeldt, hvor biografen lå, var denne her hyggelige lille sønderjyske by med få indbyggere, hvor alle kendte alle. Og cykelturen fra Taps, som var en endnu mindre by, til Christiansfeldt foregik på en lige strækning på godt fem kilometer. Jeg ville ind på Google Maps, og det tager et kvarter på cykel. På vej til biografen i Christiansfeldt stoppede Lene hos en lille lokal købmand, hvor hun købte et batteri til sin cykellygte og ti grønne sesil, som hun havde lovet at tage med hjem til sin plejefar. Da klokken nærmede sig 23, og hun var altså hjemme hver klokken 19.30, der var Lene Margit Nielsen ikke kommet hjem fra biografen endnu, og hendes plejefar begyndte at blive bekymret.
- [41:30]
I første omgang var det mere irritation, han følte, for han tænkte, at hun nok var faldet i snak med nogle veninder og derfor ikke havde overholdt sine aftale med ham om at komme lige hjem. Og desuden havde hun også hans cigaretter i lommen, så han var temmelig sur over, at hun stadig var ude. Plejefaren besluttede sig for at hoppe op på sin cykel og køre til Christiansfeldt for at finde hende. Det var mørkt og koldt udenfor, og han kørte frem og tilbage et par gange mellem Taps og Christiansfeldt for at finde hende. Men hun var ikke at se nogen sted.
- [42:09]
Til sidst besluttede han sig for at opgive og cykle hjem til Taps igen, og da han nåede til Hyggel, Bjerg. Lige midt på strækningen mellem Christiansfeldt og Taps. Der fik han pludselig øje på noget i grøften langs hovedvejen. Ja. En cykel?
- [42:25]
Ja. Nede for enden af en 3,5 meter lang skrand, der så han en cykel, og ved nærmere eftersyn, der kunne han konstatere, at det var Lenes. Han gik tættere på og så, at hans plejedatter lå i en grøft nede for enden af skranden, og han var med det samme klar over, at hun var død. Lines tøj på overkroppen var trukket op, og hendes maveben og underliv var blottet. De lange bukser, hun havde haft på, var bundet stramt om hendes hals.
- [42:52]
Plejefaren blev selvfølgelig forfærdet over det her syn, og han kravlede og snublede op af den her stejle skråning for at hente hjælp til den nærmeste ejendom. Kortfør midnat vrimlede det med mennesker på den her øde landevejstrækning. Politi, kredslæge og teknisk afdeling for Colin gik i gang med deres rutinemæssige undersøgelser og gerningssted. Lene blev ikke fjernet fra grøften, før kredslægen havde konstateret dødsårssagen, og teknisk afdeling var færdig med deres analyser. Og her er, hvad der blev skrevet i politireporten.
- [43:24]
Hendes knæ var let båget, benene adskilte, og der sås et eller andet hvidt stik frem fra åbningen af hendes skide. Om hendes højre fod sad den nederste del af de lange benklæders højre bukseben, tilsyneladende skåret over med en kniv. Under de lange benklæder havde hun været iført trusser. Disse var nu flået helt i tug og lå under hendes sæde. På hendes højre lår, nærmest trukket helt op i kønsdelene, sad lændingen af hendes trusser.
- [43:51]
Den dybt ulykkelige plejefar blev afhørt som den første, og politiet udelukkede hurtigt, at han kunne have stået bag mishandling og drabet, heldigvis. Kriminalpolitiet i både had og slev og kolding blev sat på sagen, og nogle dage senere blev rejseholdet også involveret. Men allerede få timer efter drabet, det var så inden rejseholdet var sat på sagen, der afhørte politiet en ung elektrikerlærling, der også arbejdede som kontrollør i biografen. Og han kunne fortælle noget ret interessant og afgørende fra sagen. Han havde en ret god hukommelse, og han fortalte, at Lene Margit Nielsen ganske rigtig havde været inden at se døden komme til middag på denne her aften.
- [44:31]
Det havde 38 andre personer også været, og han kunne med rimelig stor sikkerhed gengive, hvem der havde siddet hvor i biografen. Ja, okay. Det er ret vildt. Lene havde siddet på sæde nr. 7 på første række, og på sæde nr.
- [44:47]
7 på sjette række havde der siddet en ung mand helt alene. Biografkontrolløren her kendte ikke navnet på ham, men han vidste en del ting om ham. Han vidste blandt andet, at denne her unge mand havde været involveret i nogle sommerhusturerier, og at han boede i den lille by Taps, som Lene også kom fra. Policiet i Kolding tjekkede op på denne her mystiske biografgæst, og fandt ganske rigtigt ud af, at han var kendt af politiet. Der var tale om en 17-årig arbejdsdreng, der boede i Tingsgårdhede ved Taps.
- [45:17]
Kriminalpolitiet fra Haderslev besluttede sig for at hente ham ind til en afhøring. Og klokken halv fire om morgenen, kun knap fem timer efter drabet, der tilstod han faktisk den her forbrydelse. Men som det heldigvis er i Danmark, så er en tilståelse jo ikke nok. Og der var faktisk en del ting i den her 17-årige drengs forklaring, der ikke stemte overens med de fund, som efterforskerne havde gjort. Politiet satte spørgsmålstegn ved flere af de detaljer, han kom med under afhøringen.
- [45:49]
Den 17-årige gjorde for eksempel meget ud af at forklare, at 15-årige Lene selv havde lagt op til sex efter filmen. Han indrømmede, at han havde kvalgt hende, men han påstod, at det var sket som vedt uheld, som var sket i et anfald og seksuel ophidselse. Han havde også fortalt nogle kollegaer i hæderslev, at han alene havde været kærester igennem noget tid, og at de havde haft sex flere gange. Den aften, hvor de begge to havde været i biografen, der havde de mødtes efter filmen, og så var de blevet enige om at følges hjem på cykel, fordi de alligevel skulle samme vej, forklarede han. Mens de cyklede, havde Lene pludselig spurgt, om de ikke skulle ride.
- [46:30]
Det var det udtryk, han brugte. Og det var jo så sex, han mente. Og så var hun selv kørt skråt ned af denne her 3,5 meter lange skramt, og så havde hun lagt sig på ryggen og taget sine truser af, sagde han.
- [46:47]
Politiet var jo så ligesom nødt til nu at undersøge, om hans forklaring rent faktisk var mulig. Først og fremmest så var der ikke tale om en varm sommeraften, men om en kold og mørk martsaften, så det undrede politiet. Og det undrede også politiet, at de ikke havde siddet ved siden af hinanden i biografen, hvis de var kærester og havde haft sex og kendte hinanden så godt som han sagde. Lenes veninder fortalte politiet, at de absolut ikke havde været kærester. Lene var en stille og lidt sky pige og 15 år gammel.
- [47:18]
Hun var næsten lidt bange for drengene. Obduktionserklæringen viste også, at hun formentlig aldrig havde haft sex. Politiet var ikke i tvivl om, at de havde fat i den rigtige gerningsmand, men de manglede det her motiv for den seksuelle mishandling og drabet. I et forsøg på at forstå forbrydelsen bedre, arrangerede efterforskerne en særforstilling i biografen med døden kommer til middag. Tilskuerne var den sigtede forsvarer, statsadvokaten, politimesteren og en række kriminalfolk, og så de her to gutter fra rejseholdet, som var kommet til Sønderjylland for at opklare den her sag.
- [48:06]
Og så sad de og så det. Og der var faktisk en enkelt scene i filmen, som fangede deres opmærksomhed. Det var en scene med en mand, der i forbindelse med nogle seksuelle aktiviteter pressede sine tommelfingre mod en kvindes hals. Scenen havde muligvis inspireret den 17-årige gerningsmand til at begå sin forbrydelse, men det afviste han selv flere gange under de efterfølgende afhøringer. Han var sådan, at det her drab kunne have fundet sted, uanset om jeg havde set den her film eller ej.
- [48:34]
Han sagde, at det havde ikke noget med noget at gøre. Han blev ved med at fastholde, at han og Lene havde været kærester, og at de havde haft sex flere gange. Han fortalte, at de som regel havde været på Lenes værelse hos hendes plejeforældre, og så forklarede han i detaljer, hvad de havde foretaget sig. Politiet fik ham til at fortælle, hvordan indretningen var i huset, og så fortalte han faktisk i detaljer, hvordan der så ud. Efterforskerne gik nu endnu mere til ham, og det stod klart for dem, at han aldrig havde været i Lenes hjem.
- [49:05]
For det var fuldstændig forkert, alt hvad han sagde. Jeg troede, han havde givet de rigtige detaljer. Det havde han nemlig ikke. Hans historie var løgn fra ende til ende. Men vildt nok, at han sætter sig til at fortælle, når der er et vetrienskab derovre.
- [49:17]
Ja, han må jo vide, at chancen for, at jeg rammer rigtigt er minimal. Ja, det gjorde han. Altså helt køligt, ikke? Bare svare på alle deres spørgsmål, ikke? Og komme med alle de her løgne historier om, at de var kærester og sådan noget.
- [49:34]
Nå, men det tog de to efterforskere fra rejseholdet 17 dage, før de var sikre på, hvad der var foregået på drabsaftenen. Fordi de gik jo så meget til ham, at han så ligesom til sidst forklarede, hvad der var sket. Den 17-årige gerningsmand havde mødt Lene i pausen under filmen, hvor de havde hilst på hinanden, ikke mere end det. De kendte hinanden meget lidt fra skolen, hvor han gik nogle klasser over hende. Han havde gået nogle klasser over hende.
- [50:01]
Han må så have været ude af skolen på det her tidspunkt. Da forestillingen var slut, der kørte en ung mand hjem på sin cykel, og i udkanten af Christiansfeldt var han og Lene stødt på hinanden igen. De kørte ved siden af hinanden og talte om filmen på den yde landevejsstrækning. Men hun var ikke interesseret i at tale med ham, så deres samtale gik rimelig hurtigt i stå, mens de så fortsatte med at cykle ved siden af hinanden i godt en kilometer. Awkward.
- [50:26]
Hun cyklede inderst, og på et tidspunkt besluttede han sig simpelthen for, at han ville voldtage hende i den dybe grøft ved Hyggelbjerg. Han havde ligesom allerede planlagt, hvor det skulle være også, så han vidste, hvornår han ville slå til. De nåede til det her sted midt på denne øde strækning omkring kl. 22, så det var kun omkring en time inden, at plejefaren fandt livet. Da de nåede til denne her skrand, satte den 17-årige mand foden mod Lenes bagagebærer, og så skubbede han til, så hun cyklede direkte ud over skranden og ned i grøften.
- [51:02]
Inden hun væltede, der skræk hun af skræk, og da hun lå nede i grøften, der forsøgte hun stadig at skrine og kravle op igen. Og for at få Lene til at stoppe med at skrige, der klemte han sine tommelfingre om hendes strube så hårdt han kunne. Hun kæmpede for sit liv og slog vildt omkring sig, men lidt efter der blev hun så stille. Af frygt for at blive opdaget rejste han sig op og gik hen til Lenes cykel og slukkede hendes cykellygter. På det her tidspunkt var hun faktisk ikke død endnu.
- [51:34]
Han vendte tilbage til hende og flåede det meste af hendes tøj af, mens hun stønnede og lavede så mange lyde af forfærdelse og ubehag, at han ikke turde gennemføre den her voldtægt, fordi han frygtede at blive opdaget. I stedet tog han så hendes lange bukser af og strangulerede hende med dem. Han var klar over nu, at hun var død, men han var stadig ikke færdig med hende, fordi han ville stadig voldtage hende. Og ligesom gøre, at det havde noget at tænke sig fra start af. Så han trak sin lynlås ned, blottede sit underliv.
- [52:03]
Men lige i det samme, som han ligesom skulle tage at gennemføre det her, der kom der en person cyklende forbi oppe på cykelstien, og det har jo så formellig været Lenes plejefar. der lå og kørte frem og tilbage mellem Christiansfeld og Taps. Men han har jo kørt videre. Men der er jo en rimelig stor sandsynlighed for, at det var ham. Ja, det må det være.
- [52:24]
Og så af frygt for at blive opdaget igen, der opgav han det, han skulle til at gøre. Og inden han forlod det her gerningssted, der fandt han cigaretpakken med de ti grønne sesil i hans anorak, og så bukkede han dem sammen og pressede dem op i hans skide. Jamen altså... Alt det her, det forklarede han selv, og da efterforskerne endelig fik gjort klart for ham, at de godt vidste, at hans første... Nå, altså ja, han forklarede selv alt det her, efter at efterforskerne havde gjort klart for ham, at de godt vidste, at de andre historier, han havde fortalt, var fabrikerede, ikke?
- [53:01]
Ja. Men hvad skulle de til for alle de der... Altså, fordi han indrymmede jo morret, bare på hans egen måde. Altså, hvad skal det ikke til for? Altså de andre historier.
- [53:12]
Jeg tror da i starten, at han helt sikkert havde tænkt, at det kunne han slippe afsted med. Han prøvede at sige... Ja, det er rigtigt, hvad du siger, nu forstår jeg det. Han tilstod morret, så hvorfor fortæller han så, at de var kærester og alt det her? Jamen, det er jo også vildt mærkeligt.
- [53:25]
Ja, men også, at han tilstår morret, men hvorfor tilstår han så ikke morret på den rigtige måde? Jamen, det er det. Hvorfor fortæller han de her historier om, at de har været sammen? Ja, retfærdiggøver for sig selv. Men sagde du ikke, at bukserne var blevet skåret af?
- [53:44]
Jo, der var oppe i politireporten... Der havde ligesom siddet et stykke bukseben tilbage på... Og hendes højre fod sad den nederste del af de lange benklæders højre bukseben til synlagene skåret over med en kniv. Så han havde skåret dem af hende, han havde ikke bare revet dem af hende. Det meste af det her, det har jeg fra en gammel bog af Aigil V.
- [54:06]
Knudsen, der var ansat i rejseholdet i 28 år. Og til sidst, hvor han fortæller denne her historie, der fortæller han, at det var en vildt røstende sag for ham og hans makker. Og det var røstende at afhøre denne her unge mand. Fordi i begyndelsen, der virkede han fuldstændig ligeglad med, at han havde slået et andet menneske ihjel. Og det gjorde han også, da han blev mentalundersøgt.
- [54:26]
Altså han var fuldstændig kold. Hen mod slutningen, der begyndte han dog at fortælle, at han lå søvnløs om natten, fordi han havde dræbt hende. Hun havde jo aldrig gjort mig noget, sagde han. Ved du, hvad mentalundersøgelsen sagde? Nej, det ved jeg ikke.
- [54:41]
Men jeg ved, at han blev dømt til anbringelse på en forvaringsanstalt på ubestemt tid. Så jeg er sikker på, at det har været noget med, at han er farlig, ham her. Men jeg tænker også, at mennesker, som er farlige på den måde, tyder på, han er. De ved jo godt, selvom han er fuldstændig uden somvidighed, så ved han jo godt, at han bør have det. Altså, de er jo kloge nok til at intellektuelt vide.
- [55:07]
Igen, ikke? Det er en af de uhyggelige. Altså, de er intellektuelle, så ved de godt, at jeg burde lægge søvnløs, og hun havde ikke gjort mig noget, så det er jo slet ikke meningen, man skal slå sådan en ihjel og ikke kunne føle noget med det, vel? Nej, præcis. Så han begynder måske også at reagere sådan, fordi han finder ud af, at han tilpasser sig omgivelserne.
- [55:25]
Han ser den reaktion, der kommer, og så, ej, jeg må hellere lige... Ja, for det var jo en sag, der selvfølgelig rystede hele lokalt omkring ham. Men der er også to ting, jeg byder mærke i. Altså det ene er det her med, at han... Fordi i starten fortalte han, at det var sket i et anfald af seksuel ophisselse.
- [55:41]
Altså det her med, at han går op og slukker hendes cykellygter på et tidspunkt. Er cyklen ikke røget med ned? Jo, den er røget med ned, men han går hen til den for at slukke den. Så han har lidt om ånds nærværelse nok til at gå væk fra det, du er i gang i. Så du er ikke midt i et anfald, hvor du ikke kan styre, hvem hvad hvor.
- [56:01]
Du ved godt, hvad du laver. Du ved godt, hvad du er i gang i. Du ved godt, du ikke skal opdages lige nu. Ja, præcis. Det er ikke noget med, uh, det slog lige klik.
- [56:08]
Nej. Og så den anden ting. Altså, hvad sker der med denne her cigarettepakke? Hvorfor skulle han lige slutte af med at proppe dem op i hende? Det ved jeg ikke, men min første tanke, lige da du fortalte det, var, at det er jo en hævn for, når man ikke kunne komme derop.
- [56:25]
Ja, det er sådan en ydelig ydelse. Noget skal derop, ikke? Ja, det er sådan en vredesting på en eller anden måde. Det er din skyld, jeg ikke kan. Altså, så nu skal du have et eller andet op i dig.
- [56:36]
Det er totalt absurd. Det var bare det, jeg tænkte, da du sagde det. Det er det, der giver ikke mening. Der er foregået et eller andet oppe i hovedet på ham. Jeg tænker, det er hendes skyld, at han ikke kunne...
- [56:53]
Ja, og han blev taget over, han blev afbrudt. Jo, jo. Nu skal han hævne sig, og så skal hun bare et eller andet op i sig. Ja, og også koldt i forhold til, at hun ligger der død, foran du har lige slået hende ihjel. Ja.
- [57:06]
Og så inden du smutter, så gør du alligevel lige det. Så det er jo ikke, fordi du lige er akut bagefter for tryd af, hvad du har gjort. Nej, altså. Det er da helt... Ja, vildt nok.
- [57:17]
Og vildt nok, altså præ-kreditkort købte biografbilletter af ham der autisten, der står i billetsalget. Han kan huske, hvem der sidder hvor. Ja, biografkontrolløren, der er elektrikkerlærling til hverdag, der kan huske, hvor alle 38-39 gæster har siddet. Jamen hun sad på række et, og han sad på række seks. Uden ham havde de jo aldrig nogensinde fundet ham.
- [57:41]
Nej, nej, præcis. Det var jo ikke et teknisk spor i 65. Han var jo ikke kommet og givet sine 2,5 for sin biografballet, eller hvad det kostede. For at se, at dronene kommer til middag. Det er jo også bare sådan en lille...
- [57:54]
Men det er jo også sådan lidt frigjort af hende, når hun tager alene i biffen. Ja. Måske så dels i den tid. Det ved jeg ikke. Men ja, hun skulle have lov til at køre i fred på sin cykel.
- [58:07]
Ja, og det fik hun bare ikke, vel? Men det var også, da du gik i gang med at fortælle historien, der kunne jeg bare mærke, hvor mange historier, man har hørt om plejefamilier. Altså fordi, så havde jeg jo bare ventet på den der med... Med faren. Ja.
- [58:23]
Plejefaren, ja. Præcis. Så viste det sig, at han var... Så det var helt rart at høre, at det bare var en plejefar, som var bekymret og... Ja, præcis.
- [58:33]
...blev ked af at finde hende. Men så har jeg lige en regneopgave til dig, fordi hvis gerningsmanden var 17 i 65, hvad gammel er han så i dag? 65 er en... Stop med det. Det er 53 år siden, ikke?
- [58:56]
Ja. Og hvor gammel sagde du, at han var? Er det 53? Eller er det 63? Jo, 53, ikke?
- [59:06]
Og han var 17, så du skal bare lægge siden på. Så er han 70? 73, yes. 70 år i dag, han kunne sagtens leve.
- [59:17]
Er det ikke mere? Nej. Ja, giv vide om han gør det.
- [59:24]
Måske er han stadigvæk lustvæk. Nej, det ved vi jo, han ikke er, fordi det er der jo ikke nogen i Danmark, der har været. Tænk hvis han havde lavet andre ting bagefter. Ja.
- [59:36]
Kan du ikke lige finde ud af det? Det er jo en ung alder at få sin, nu slår jeg en kvinde ihjel, debut. Det er det. Det er en virkelig ung alder. Men det er også heldigt i Danmark, at så mange sager bliver opklaret, så de faktisk ikke når at fortsætte.
- [59:53]
Fordi det er jo lige præcis typen, der godt kunne finde på at slå til igen, hvis han ikke blev fanget. Ja, hvis han ikke blev opdaget, og nu tænker han, pisse os, det var der meget besvær forbundet med. Det gider jeg ikke at gøre igen. Han kunne godt leve i dag, I don't know. Han kunne være nogens rigtig søde bedstefar, uden de vidste.
- [60:15]
Og Lene kunne have været nogens rigtig søde bedstemor.
- [60:21]
Og hun ser bare så sød ud. Der er et billede af hende. Et grynet billede. Hun ser nemlig rigtig forsigtig, men også enormt klog. Ja, selvfølgelig ser hun sådan ud.
- [60:33]
Og hun ser meget generet ud. Men også sådan en type, der foregår alt muligt ind i det univers. Ja. Åh, hun er fin. Lene Market Nielsen.
- [60:46]
Hun vil helt klart have bakket nogle gode boller og været nogens bedste. Ja. Eller lov til statsminister. Ja.
- [60:58]
Det lå nok ikke lige til det. Hvor var det, jeg læste, om den første kvindelige dommer? Det skal jeg lige følge op på. Den historie er der tilbage. Hun var også powerful.
- [61:13]
Så hun ud. Ja, har du taget en god anbefaling med? Ja, men du må gerne starte. Ved du hvad, inden jeg starter, så har jeg lige en bonusanbefaling. Det har jeg også.
- [61:23]
Vi har. Vi har. Fordi. Vi har. Hvor er I søde.
- [61:29]
Søde venner. Alle mørklænder. Jeg tror måske vi får to, tre, fire, fem beskeder om dagen. med denne her anbefaling. Folk vil så gerne vide, om vi har hørt om det, eller de fortæller os det, fordi det her skal I bare høre.
- [61:46]
Og jeg tror, at grunden til, at vi ikke har taget den op, er fordi vi sådan lidt har haft, okay, men den har alle hørt. Sådan noget her kan I godt selv finde frem til. Vi prøver at finde frem til det, som måske er sådan lidt mere obskurt. Men I bliver ved, så nu er vi nødt til lige at sige, at I behøver ikke at sende os den her anbefaling, vi har hørt det. Tak for det.
- [62:03]
Radio 24 7. 24 mor. Gamle julekalender. Been there. Ja.
- [62:09]
Og den er rigtig god. Ja, så selvfølgelig bliver det en bonusanbefaling nu, men nu har vi sagt det, fordi så kan I sælge andre gode ting til os i stedet for. Og den er sindssygt god, og jeg vil sige, at det er så lang tid siden, at vi begge to har hørt den, så vi bør måske lytte til den igen, fordi jeg tror, at de har nogle af de svar, som vi leder efter nogle gange. Blandt andet det her med, hvordan man måler alkoholprocent. I en, der har været død i lang tid.
- [62:30]
Ja, og andre interessante ting. Helt sikkert. Den er fantastisk. Og jeg holder især meget af det afsnit, hvor de ikke har klippet ud af en af hverderne sidder og hoster verdens største hakker op. Det synes jeg er så godt.
- [62:44]
Det her er ikke for at være helt vildnæsvise og afskrække for at skrive anbefalinger til os overhovedet. Det er bare fordi vi får den virkelig tit. Vi får den hver dag. Jeg ser sådan lidt på det. Ej, hvor hyggeligt, nu hører vi fra en til.
- [63:04]
Men nu er det alligevel taget over hånd. Så den næste, der tænker, at jeg ville også have skrevet til ham om 24 mor, skriv om noget andet. Vi vil stadigvæk gerne høre fra dig. Absolut. Bonusanbefaling, Radio 24 Syds gamle julekalender i 24 afsnit med en retsmediciner og en teologstuderende.
- [63:25]
Det er jo derfor, vi lige skal høre det igen. Han er teologstuderende, hvis han ikke er færdig, men ikke har præst det embede. Så det er nogle ret interessante diskussioner, de har. Så tak for alle mailsene. Og nu til den anbefaling, som jeg gerne vil give, som jeg også deler med en mørkelænder.
- [63:49]
Men den er lidt anderledes. Det er en bog, en fotobog fra Gads forlag, som hedder Forbrydelsens ansigt. Den er lavet af Paul Dugedal, Peter Wodskov-Christensen og Gitte Bergendorff-Høstbo. Den er super spændende. Den er opstået, fordi i 2003 bad Kulturministeriet, de danske museer og arkiver om at identificere de dele af deres samling.
- [64:16]
som er af en eller anden enestående national betydning. Og da de så kom med den her liste, så er der også en lang række gamle københavnske forbryderalbumer i den her, som arkiverne har fundet frem. Og det er simpelthen sindssygt fascinerende at sidde ansigt til ansigt med de her skæbner fra nogle samfundslag, som jo ellers ikke havde... Man ikke har gjort meget ud af at dokumentere, og som ikke havde råd til selv at dokumentere deres liv eller hvordan de så ud.
- [64:46]
Der er gjort et kæmpe stykke arbejde med at finde de tilhørende historier til de her øjebliksbilleder af skæbner. Det er ikke alle sammen morhistorie eller mortere, men det er stadig super interessant. De har alle sammen været bekendt med loven på en eller anden måde, ikke? Og det er så vildt. Det er sådan nogle af de der sort-hvid- eller sepia-billeder, hvor man forestiller sig, at hvis der bliver lagt farver på dem, så ville de bare ligne nogen fra nu.
- [65:14]
Det er lidt klædt ud måske, ikke? Den er, så vidt jeg husker, lidt peveret og koster 300 kroner, men som en ekstra bonus-bonus-anbefaling, så vil jeg lige minde jer alle sammen om, at vi har nogle fantastiske biblioteker rundt omkring i Danmark. Så ned og få oprettet jer. I kan også gøre det online nogle gange. Men jeg synes, den her skal man sidde med.
- [65:36]
Den skal man sidde med, men det er faktisk et meget godt tip. Det er ret genialt. Jeg ved egentlig ikke, om hvor mange der ved det, men at man faktisk kan låne bøger og få dem som e-bøger. Altså så får du den bare som sådan en pdf på din mail? Ja, noget helt andet genialt, som jeg fandt ud af for nyligt.
- [65:52]
Nogle af de her artikler, som vi jo leder efter og rigtig gerne vil have fingrene i, men kan være svære at finde. Der kan man på nogle biblioteker rundt omkring i landet, også via deres online service, bestille en artikel, som man ikke altid skal finde online, som man normalt kun kan finde i infomedia. Men så skriver du simpelthen til biblioteket gennem det her, det er kun én portal, at du rigtig gerne vil bestille den her artikel, og så ligger de simpelthen inde med et skan af den, og så sender de den til dig i din inbox. Ja, det er jo en service. Det er så daunt, men det er overhovedet ikke mere, og det er skønt.
- [66:25]
Så ja, Forbrødelsens Ansigt, fotobok fra Gads forlag. God anbefaling. Så kommer vi op i nutiden her med en anbefaling på Netflix. Og det er lige før det er ved at være en af dem, hvor man tænker, at det har alle måske set. Vi skal altså snart have Netflix som sponsor.
- [66:44]
Ja, det ville være fedt. Hej Netflix. Men jeg kan godt lide at anbefale ting fra Netflix, som nogen måske ikke har set, fordi det er så tilgængeligt, som det er. Vi skal jo også huske, at det er ikke alle, der har Netflix. Det er ikke alle.
- [67:00]
er det ikke efterhånden de fleste. Jeg vil så også sige, at dem af jer, der ikke har Netflix, der har jeres venner Netflix, og de kan have... Jeg tror faktisk, at der er flere af vores lytter, der har Netflix, end de har Flow TV. End de har hvad? Flow.
- [67:15]
Hvad er det? Almindelig fjernsyn. Nå.
- [67:20]
Den, jeg gerne vil anbefale, er en dokumentarserie i seks afsnit, der med garanti får dit blod til at koge. Jeg ved ikke, om du har set den, Camilla. Time, The Caliph Browder Story. Den handler om Caliph Browder, en teenager fra Bronx, der tilbrægte tre år i fængsel. Han blev anholdt som 16-årig for at stjæle en røgsæk.
- [67:43]
Var det ham, der begik selvmord? Ja, det var det. Det havde jeg ikke tænkt mig at sige. Spoiler! Men fedt!
- [67:49]
Jeg havde skrevet, at der kommer en virkelig tragisk twist. Ej, undskyld! Ej, okay, men nu er det ude. Nej, men det er jo også det, den er kendt for. Præcis.
- [67:58]
Det er jo derfor, der er kommet så meget fokus på denne her historie. Det er simpelthen så forfærdeligt. Han sad i isolation i 14 måneder. Det er et af de mest hårde kokte steder. Rikers Island i New York.
- [68:13]
Han oplevede så meget også på egen krop. Selvfølgelig gik det ud over hans mentale helbred. Det er så tragisk. Efter tre år blev han så endelig løslat, men så... Det kokkede bare.
- [68:30]
Han kunne ikke... Jeg har faktisk en ven, der har siddet på Rikers i tre dage.
- [68:38]
Jeg kan slet ikke forestille mig det. Der bliver du endda ikke lukket helt ind i Rikers. Der har de en arrest. Men du er stadig derude, og det er stadig Cray. Men det er en dokumentarserie, der udstiller det amerikanske retssystem og viser, hvor utfærdigt og krumperet det kan være.
- [68:58]
Racistisk. Ja, virkelig frygteligt. Den er produceret af Jay-Z, fordi Jay-Z blev så dybt berømt af den her historie, og han nåede også at møde ham før han begik selvmord. Ja, der var ret mange, der talte hans sag, mens han stadig var i live, men han kunne simpelthen ikke få det til at fungere. Nej, og så det eneste lyspunkt, den eneste gode ting ved det her, er jo, at at han nu er bare blevet hørt af så mange.
- [69:23]
Jo, men hvad er der sket? Jeg ved ikke konkret, hvad der er sket, men det har jo virkelig ført til meget. Alt hvad der sker, som sætter fokus på sådan noget, det er godt. Ja, I'm with you. Men der er jo også rigtig mange nu, der lige pludselig snakker politireformer.
- [69:36]
Det er dog aldrig været før. Der er jo opstået sådan en bevidsthed om, at der er behov for, at tingene bliver gjort anderledes, fordi systemet er så Altså racistisk, som det er. Ja. Det ligger bare helt at tænke på. En lille hyggelig en til fredagslæg.
- [69:54]
Ja, seks afsnit. Også ekstremt velproduceret. Flot lavet. Ja. Lækkert.
- [70:01]
Det ved jeg simpelthen ikke, om jeg magter at se, bortset fra det. Jeg har læst rigtig meget om sagen, men jeg har faktisk ikke set den. Det er også bare irriterende med så meget uretfærdighed, ikke? Jo. Nå, men bortset fra det, så er det jo en anbefaling, og også din anbefaling, det er nogen vi lægger ind på vores Facebook-side.
- [70:17]
Giv den et like, hvis I ikke allerede har gjort det, fordi der kan I finde en note, der ligger øverst på vores væg, med alle vores anbefalinger fra alle afsnit. Der er også mange af de anbefalinger, som vi har, der er lidt svære at finde, hvor vi rent faktisk, der ligger et link direkte til dem, så I behøver se engang. I behøves hverken at huske på, hvad vi har sagt. I behøves faktisk slet ikke at lytte efter alt det andet, vi har sagt. Kun det, vi siger nu.
- [70:44]
Gå lige ind og give os et like på Facebook, for det kan vi bruge til rigtig meget. Det kan I også bruge til rigtig meget. Der ligger vores note. Vi lægger også unikt stof derinde. Vi lægger nogle rejsemordpostkort, når vi er ude at rejse.
- [71:01]
Det skal vi snart igen, så der kommer nye. Men der ligger tre nu, og I kan bare gå ind i videoer og kigge dem. 7-8-9 minutter eller sådan noget, så lige tage en pause. Og det sidste, der blev lagt op her fra New York, det synes jeg jo personligt var virkelig fedt. Ej, det var du glad for, og det blev jeg glad for.
- [71:18]
Og så har vi jo, Aarhse, en Instagram-profil. Insta... Der ligger nogle lidt andre ting, og vi eksperimenterer lidt med, hvad vi ellers kan bruge Instagram til. Det må I også gerne sende os forslag om. Altså, Instagram er jo rigtig fedt til at kommunikere med jer, og det er rigtig fedt til at se, hvordan I kommunikerer omkring mørkeland, når I er ude i sommerlandet og lytter på podcasten på stranden, og det er så hyggeligt.
- [71:41]
Eller folk, der tager på mørkelandturisme og besøger Gertruds gravsted. Og hvor var det, man hørte om Gertrud henne? I Minimoar. I Minimoar. Husk at høre Minimoar.
- [71:51]
Gertrud har aldrig fået så mange besøg. Det tror jeg heller ikke. Det er rigtig hyggeligt. Nå, nu har vi reklameret for os selv. Og snakket i lang tid.
- [72:01]
Ja, det har vi også. Vi må hellere stoppe og få noget luft. Denne her sauna, ikke? Den skal have fundet på noget. Jeg havde været i Silvan, og jeg troede, jeg havde fundet en løsning med limklemmer og lister, men nej.
- [72:11]
Det fungerer desværre ikke rigtigt. Det er jo gævlet, hvis man ikke kriger igen. Og kan man i øvrigt få en lydløs blæse? Ja, eller bare sådan nogle skåle med istærninger og nogen, der står og vifter. Nogle lydløse palmeblader bagved os.
- [72:26]
Det har vi brug for. Vil du være... Vi kommer til at sidde og fryse senere på året. Prøv at høre, vinteren bliver så lang. Det bliver så dejligt.
- [72:35]
Og vinteren bliver sikkert lige så ekstrem. Ej, det håber jeg. Nej, det er da forfærdeligt. Ej, det håber jeg. Jeg elsker det.
- [72:41]
Ej, jeg vil hellere sommer. Ej, sommer. Jeg skulle ikke tro, vi var i familie. Nej. Nå.
- [72:48]
Friends og mørkelændere. Det var det for den her gang. Ja. Det var fedt, I lyttede med. Igen.
- [72:55]
Og husk at invitere jeres venner og jeres familie en tur med i Mørkeland. Tænd for det under opvasken, eller luk nogen til at lytte til, imens det gør rent. Eller på strandturen. Åh, strandturen. Ja.
- [73:08]
Eller på ferien. I flyveren. Og så lyttes vi ved igen i ARMSnet 24. Er det her 23? Jo, det er jeg.
- [73:20]
Du har rat. Du har strat. Altiders vinder. Vi snakkes ved.