
Hosted by DR · DA

Mette Frederiksen har endnu en gang slået rekord. Hun står nu i spidsen for de længste regeringsforhandlinger nogensinde. P1 Debat dykker ned i forhandlingerne i dagens program. Hvor tæt er vi på et nyt ministerhold? Hvor er knasterne? Hvem skal kravle ned fra et træ? Sluge en kamel? Og.... Mangler vi overhovedet en ny regering? Går det ikke meget godt uden? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Gæster: Steffen Hjaltelin, strategisk rådgiver, tidl. rådgiver for Lars Løkke Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, Simon Emil Ammitzbøll-Bille, podcastvært, tidl. økonomi- og indenrigsminister, LA Nathalie Ostrynski, Chefredaktør på Frederiksborg Amtsavis Jakob Axel Nielsen, tidl. transport, og sundhedsminister, K Rasmus Prehn, adm. direktør, Økologisk Landsforening, tidl. Minister, S Vært: Cecilie Lange Tilrettelægger/producer: Gitte Hansen

Mette Frederiksen har terroriseret danskerne og begået hybridkrig mod den danske befolkning. Sådan lyder kritikken fra chefredaktør på Politiken, Christian Jensen. Det skyldes hendes håndtering - eller mangel på samme - af både sabotagen på Nord Stream og drone hændelserne sidste år. Skaber Mette Frederiksen unødig frygt med sin krigsretorik? Kan regeringen gøre andet end blot at følge myndighederne? Er det på tide, at vi taler åbent om, hvad der skete med Nord Stream og dronerne i Danmark? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Christian Jensen, chefredaktør, Politiken Andreas Munk, redaktionschef, Frihedsbrevet Christian Friis Bach, tidl. formand for Det Udenrigspolitiske Nævn, Venstre Torben Ørting, formand for Folk og sikkerhed Niels Jespersen, chefredaktør, netmediet Pio Vært: Oliver Breum Producer/tilrettelægger: Mathias Pedersen

Er det tid til selvransagelse blandt danske indvandrere efter folketingsvalget? Hvor 77 % af vælgerne stemte på partier, der vil stramme udlændingepolitikken. Har minoriteter selv ansvar for integrationen? For at stoppe polarisering, mistro og diskrimination? Tidligere integrationsminister Manu Sareen opfordrer nu minoriteter til at kigge indad og tage mere ansvar. Har Manu en pointe? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Manu Sareen, tidl minister, forfatter, terapeut Yacoub Ali, tidl kriminel, forfatter, samfundskommentator BT Elias Husein Demirezen, talsperson fra Dialog Forum, advokatfuldmægtig Nibras Aziz, forperson for bestyrelsen, Mino Danmark Esat Sentürk, (RV) byrådsmedlem Høje-Taastrup Kommune Tilrettelægger: Cecilie Lange Vært: Gitte Hansen

Først var der EN. Så TO. Og nu TRE politikere, der har forladt Lars Bojes parti ¬- Borgernes Parti. Det vil sige, der er status quo for Lars Boje ift. sidste valg. Han sidder ene og alene som partiets eneste mandat. Hvad er det lige, der sker i Borgernes Parti? Er det, hvad du får, når "almindelige" mennesker kommer i Folketinget? Skal vi til at sætte pris på levebrødspolitikerne? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Morten Dehn, fhv. FT-kandidat, Borgernes Parti Bertel Haarder, fhv. minister og MF for Venstre Lars Kaaber, fhv. pressechef for Nye Borgerlige Frederik Vad, MF for Socialdemokratiet Josephine Fock, medstifter af Alternativet Vært: Mathias Pedersen Producer: Oliver Breum Tilrettelægger: Frederikke Ernst

Er ulven problemet, når rovdyret nedlægger en pony? Var det en fejl at lade ulven yngle i Danmark? Senest er to små heste blevet spist af en ulv, og en aften stod seks ulve på en gårdsplads. Kan vi lære at leve med ulven som nabo? Hvor mange har vi plads til? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Sebastian Klein, naturformidler og tv-vært Anna Bjerre, Alternativet, medlem af Folketinget Susie Jessen, DD, politisk ordfører Gitte Frederiksen, V, medlem af byrådet i Vejle, har islænderheste Lisbeth Møller Kjær, fåreavler Peter Sunde, ulveekspert og professor på Institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet Tilrettelægger: Nina Lorenz Grimstrup Vært: Gitte Hansen

Blod og mælk. Det er hvad danshedsdebatten har handlet om de seneste uger. Men i dagens P1 Debat lader vi mælk være noget, der skal i kaffen eller over morgenmaden, og så zoomer vi ind på den danske kultur. For hvad er dansk kultur? Og hvordan knytter den sig til det at være dansk? Det har vi samlet diverse borgerlige stemmer for at diskutere. For kan man overhovedet blive enige på højrefløjen om, hvad der egentlig er dansk? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Mikael Jalving, journalist og historiker Marie Høgh, præst Emil Salzer,digter Rami Zouzou, forfatter og historiker Mads Strange, Indfødsretsordfører, Liberal Alliance Rune Selsing, filosof og forfatter Vært: Oliver Breum Producer: Cecilie Lange Tilrettelægger: Gitte Hansen

Er Løkke ved at begå løftebrud og danne regering med de rødeste? Med støtte fra Enhedslisten og Alternativet? Kan vælgerne stole på Lars, når det gælder jagten på magten? Det er fem uger siden folketingsvalget. 57 procent af danskerne vil gerne hurtigt have en ny regering, hvor længe skal vi vente? Ender det med en rød-lilla regering? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Ellen Emilie, nyvalgt til Folketinget, Moderaterne Joachim B Olsen, podcastvært, BT, borgerligt Tabloid Nikolaj Bøgh, Frederiksberg kommunalbestyrelse, Konservative Folkeparti Gry Inger Reiter, debatredaktør på Information Jan E Jørgensen, tidl. politisk ordfører, Venstre Vært: Gitte Hansen Tilrettelægger: Oliver Breum Producer: Siw Søby Rasmussen

Kontrollen med dyrevelfærd i danske grisestalde er stærkt mangelfuld, og myndighederne opdager og straffer ikke alvorlige problemer effektivt. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra Statsrevisorerne. Skal landmændene i svineproduktionen udsættes for mere kontrol? Skal flere landmænd politianmeldes, hvis de bryder reglerne om dyrevelfærd i svinestaldene? Og skal fødevareministeriet lukkes? Det er spørgsmålene i dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet Søren Stig Andersen, forsker i dyreret ved Københavns Universitet. H.C. Gæmelke, Landbrug & Fødevare Gris Marie-Louise Boisen Lendal, Direktør og medstifter Frej Christian Fromberg, kampagneleder Greenpeace Kim Edberg, dyrevelfærdsordfører Danmarks Demokraterne Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger: Oliver Breum Producer: Louise Reumert

Måske står Trump selv bag? Sådan lyder en af de mange konspirationer efter et skyderi og angreb lørdag på Hilton Hotel i Washington, hvor præsident Trump befandt sig. En 31-årig mand er nu anholdt for at ville begå et attentat mod USA´s præsident. Siden er debatten om iscenesættelse eller ej eksploderet. Har konspirationsteoretikerne vundet over fakta? Hvad fortæller gerningsmanden og hans manifest os? Vinder martyren Trump - igen? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Matias Seidelin, USA-kender, forfatter til bogen: "Game over there" Michael Jarlner, international kommentator Politiken Naser Khader, tidl. senior Fellow Hudson Institute, Washington, præst Eva Svavars, Partner Lead Agency Jacob Heinel, USA-korrespondent Berlingske, Washington DC Lukas Lunøe, Presse- og kommunikationsrådgiver, Enhedslisten Tilrettelægger: Frederikke Ernst Vært: Gitte Hansen

Romanen "Døgnet" beskriver den prisbelønnede radiokanal, Radio24syv, som en arbejdsplads med en grænseløs kultur, store egoer, endeløse fester og kyniske magtspil. Bogen er fiktion og inspireret af virkelige hændelser og personer. Var Radio24syv en grænseløs arbejdsplads? Eller er bogen i virkeligheden sladder pakket ind i fiktion? Det diskuterer vi i dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Kristoffer Lind, forfatter til "Døgnet", journalist og radiovært René Fredensborg, journalist. Ditte Okman, vært på Det, vi taler om Anne Sofie Allarp, Analytiker, Weekendavisen Peter Aalbæk, tidl. filmboss på Zentropa Morten Hesseldahl, tidl. formand for Danske Forlag Vært: Mathias Pedersen Tilrettelægger & producer: Oliver Breum