
Hosted by DR · DA

Når danskerne fylder kælderen med prepping grej, er det primært for at sikre egen familie og nærmeste venner, men hvor efterlader det gruppen af mennesker i det danske samfund, som hverken har pengene eller overskuddet til at preppe? I denne episode løfter Peter Falktoft næsen op fra egen husholdning og ser nærmere på, hvordan man prepper i en større sags tjeneste. For er det lige frem Danmarks bedste værn mod katastroferne: At vi har blik for hinanden. GÆST: Louise Jühne Paulsen, beredskabschef, Røde Kors Produceret for DR af PodAmok.

Peter Falktoft er overbevist. De originale preppere må være de danske elitesoldater, som er toptrænet til fingerspidserne. I denne episode får han besøg af jægersoldaten Jesper Hørby, som endte i en personlig katastrofesituation, som nær kostede ham livet. Men hvilke redskaber fik Jesper så helskindet som muligt gennem krisen? Hvad gjorde ham robust under et umenneskeligt pres? Og hvordan kan vi almindelige danskere tilgå prepping som en jægersoldat? GÆST: Jesper Hørby, jægersoldat. Produceret for DR af PodAmok.

Peter Falktoft indstiller teleskopet mod de trusler fra rummet, som har potentiale til at spænde ben for vores hverdag. Vores samfund er nemlig smovset ind i GPS teknologi, lyder det fra denne episodes to gæster. Og lammes denne teknologi af enten GPS jamming, GPS Spoofing eller en solstorm, så kan det potentielt påvirke alt fra rutefly, vores mobilkommunikation samt betalingssystemer. Og hvad gør man så? GÆST: Sarah Schultz Beeck og Søren Reime Larsen, rum-eksperter. Produceret for DR af PodAmok.

Peter Falktoft står i denne episode ansigt til ansigt med en militæranalytiker og major, som finder det komplet unødvendigt at preppe og faktisk mener, at denne alarmisme kan skade de bærende søjler af det danske samfund. For når det kommer til Danmarks robusthed, så er det noget ganske andet end konserves og udstyr, som kommer til at bære os igennem en krise. GÆST: Alexander Høgsberg Tetzlaff, major & militæranalytiker. Produceret for DR af PodAmok.

Thomas Laursen er sanker, det vil sige, at hans arbejde består af at finde mad i naturen, blandt andet til Michelin-restauranter landet over. Men med tips fra Thomas Laursen kan du selv fylde køkkenskabene med håndplukkede fødevarer fra de danske skove og strande, og helt uden det koster en krone. Peter Falktoft giver Thomas Laursen den ultimative udfordring; Find mad i naturen midt i København. GÆST: Thomas Laursen, sanker. Produceret for DR af PodAmok.

Tech-ekspert David Guldager er i studiet og gennemgår den nyeste teknologi inden for prepping. Hvilke apps kan hjælpe dig med dine forberedelser? Hvordan sikrer du dig, at de er tilgængelige, hvis strømmen ryger? Og hvad er det for en ny opfindelse, som Peter Falktoft allerede kastet penge efter, men som formentligt aldrig i sin nuværende form finder vej til Danmark. GÆST: David Guldager, tech-ekspert og journalist. Produceret for DR af PodAmok.

At tale prepping uden at tale om globale pandemier giver ingen mening. Derfor er denne episode dedikeret til et statustjek på Corona i Danmark. Derudover stiller vi skarpt på hvilke andre smitsomme sygdomme, som bevæger sig mod den danske grænse. Og vi bliver klogere på, hvorfor eksperten i denne episode mener, at kondomer er noget af det mest essentielle, du bør have i dit preppinglager. Gæst : Tyra Grove Krause. Produceret for DR af PodAmok.

Hvad har Hertuginde Kate og en epidemi af væggelus i Paris med prepping at gøre? Hvad er Havannah syndromet? Og hvorfor påvirkes vi igen og igen af misinformation, uden vi fatter den mindste mistanke? Dette afsnit er øremærket den rasende hybridkrig, som ikke kan ses med det blotte øje. Peter Falktoft undersøger, hvordan prepper vi mod den. Gæst : Jeanette Serritslev. Produceret for DR af PodAmok.

"Bare hav lidt ekstra pasta og ris i hjemmet" sådan lyder rådet ofte, når det handler om at preppe mad. Men på sigt er det en dårlig løsning, fortæller ernæringseksperten i denne episode og udstyrer Peter Falktoft med en indkøbsliste med langtidsholdbare fødevarer, som ernæringsmæssigt dækker alle kroppens behov. Ingredienserne i Peters tørmad bliver også analyseret, og suppens smag ender med at overraske eksperten. Gæst : Camilla Trab Damsgaard. Produceret for DR af PodAmok.

Spørger man dagens gæst, paramediciner Teis Krag, hvad danskerne bør preppe som det første, så falder svaret prompte på en førstehjælpskasse. I den her episode gennemgår Peter Falktoft med sin gæst behandlingen af forbrændinger, kraftige blødninger og der aflives undervejs et par sejlivede myter, som danskerne har fået galt i krisen. Hvad sker der med kroppen, når vi er pressede under en krise og hvilke symptomer må man aldrig negligere. Gæst: Teis Krag. Produceret for DR af PodAmok.