
Hosted by Politiken · DA
Poptillægget er din ugentlige popkulturelt begejstrede podcast om alt fra film, tv-serier og musik til obskure popfænomener, bøger, podcasts og tidstypisk støj fra internettet.
Vært: Lucia Odoom
Producer: Jonas Bach

Maskulinitet er på alles læber og 'Masculinity' er også titlen på det nye album fra den danske duo Gents. I år kan Theis og Niels fejre 10 års jubilæum og bruger deres nye sange på at reflektere over at være en moderne performativ mand - en såkaldt “good guy”. I denne uges afsnit af 'Poptillægget' beder vi dem om at komme med bud på, hvad maskulinitet kan være og lade musikken svare på det. Det er blevet til et mixtape om magt, tvivl, forfængelighed, romantik, drengedrømme og meget, meget mere. PANEL Niels Fejrskov Juhl, musiker og medlem af Gents. Anbefaling: Bliv far og helst på Herlev Hospital. Theis Obbekjær Vesterløkke, musiker og medlem af Gents. Anbefaling: Se forestillingen 'Mandebilleder' på Avenue T. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til Lana Del Reys nye album 'Stove'. REDAKTION Lucia Odoom og Inge Høeg. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den nyeste fortolkning af klassikeren ‘Wuthering Heights’ kandiderer allerede til at blive årets mest omdiskuterede film. For mens både anmeldere og dedikerede Brontë-fans trækker filmen gennem mudderet, er der også mange, som overgiver sig til filmens svulstighed - og ikke mindst Jacob Elordi-faktoren. Den originale roman blev udgivet i 1847 af Emily Brontë, som døde året efter dens udgivelse. Hun efterlod sig ingen interviews, ingen litterære saloner og ingen PR-strategi. På den måde er hun litteraturhistoriens ultimative anti-brand. Helt omvendt forholder det sig med Emerald Fennell, instruktøren bag den biografaktuelle udgave af ‘Wuthering Heights’. For når Fennell bevæger sig ind i Brontës univers, er det næsten som at se en meget selvsikker gæst gå ind i et hjemsøgt hus og sige: “Jeg har lavet en moodboard. I denne uge taler vi om både romanen og filmen og diskuterer, hvad der sker, når en mytisk og tavs forfatter møder en instruktør med en tydelig, pompøs signatur. Og så spørger vi, om det overhovedet er nødvendigt at skulle vælge side mellem de to. PANEL Cecilie Lind, forfatter. Anbefaling: Se filmen ‘Ordet’ fra 1955. Bodil Skovgaard Nielsen, kulturskribent på Dagbladet Information. Anbefaling: Lyt til nummeret ‘Reconvexo’ af Maria Bethânia. Emma Rosenzweig, kunstner og forfatter. Anbefaling: Se filmen ’The Gold Diggers’ fra 1983. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs ‘Glasessayet’ af Anne Carson og ’Til Havs’ af Dörte Hansen. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er noget særligt ved at læse i vintermånederne, hvor vi går i hi og bliver introspektivt optagede af livets mystik. Og netop derfor føles det helt rigtigt at læse en bog, der er så asketisk i sin form som romanen ’Jeg som aldrig har kendt mænd’ af Jacqueline Harpman. Romanen udkom i 1995 og har i årtier har levet et stille liv i den litterære understrøm, men er pludselig, tre årtier senere, blevet et globalt følelseschok på Booktok, fælleskabet på de unges sociale medie TikTok. Det er en roman, der på overfladen er kort, næsten nøgen. Men den åbner et rum af eksistentiel rædsel, søgen, frihed og en kvindelig erfaring, der bliver siddende i kroppen, længe efter man har slugt bogen. I denne fjerde udgave af bogklubben skal vi tale om, hvorfor man kan holde ud af at læse en bog, der giver så lidt håb til læseren og tvinger os til at give slip på det meningsfulde. Men vi diskuterer også, om bogen faktisk er så dyster, som den udgiver sig for at være. Dette afsnit af Poptillægget er optaget live i Politikens Boghal den 4. februar 2026. PANEL Ditte Engels Hermansen, litterær oversætter, journalist og bookstagram’er. Felix Thorsen Katzenelson, journalist og forfatter. Amalie Langballe, journalist og forfatter. Vært: Lucia Odoom. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Modeugerne brager løs rundt omkring i verden. Selv om de fleste af os ikke er inviteret med indenfor, giver begivenhederne os mulighed for at snage i, hvad de store modehuse stiller op med tidens kaos. Samtidigt kommer moden og skønheden under både kærlig og kritisk behandling i flere værker, som udkommer netop nu. Om lidt lander en ny dokumentar, hvor Tyra Banks tager bladet fra munden og indrømmer, at de nok gik lidt for vidt, dengang de fjerne unge pigers tænder, hår og værdighed i ’Americas Next Topmodel. Også i Ryan Murphys nye serie ’The Beauty’ får vi lov til at kigge med, mens eksploderende supermodeller bliver omdrejningspunktet for en vaskeægte modemassakre. Alt dette og mere til taler vi om i denne uges afsnit af Poptillægget. PANEL Fuad Gumas, model og modekender. Anbefaling: Se serien. ‘The New Normal’. Esben Weile Kjær, kunstner. Anbefaling: Se serien ‘Scream Queens’. Emma Rosenzweig, kunstner og forfatter. Anbefaling: Læs bogen ‘De guldindbefattede briller’ af Giorgio Bassani samt se filmen ’The Mastermind’. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til albummet ‘Long distance’ af Ivy. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Over hele kloden er tv-seere blevet kollektivt forelskede i to rivaliserende ishockeyspillere. For den nye tv-serie ’Heated Rivalry’ gør det umuligt ikke at gispe efter vejret, når man følger romancen mellem de to hovedkarakterer Shane Hollander og Ilya Rozanov. Førstnævnte er kontrolleret og loyal, sidstnævnte er provokerende og fuld af overraskelser. Reaktionen lod ikke vente på sig. Sociale medier gik i selvsving, og skuespillerne fik et lyn-gennembrud. For mange føltes det som et tydeligt ekko af det øjeblik, hvor Isak og Even i ’Skam’ samlede et helt internet omkring én kærlighedshistorie. Ikke fordi fortællingerne er ens – men fordi følelsen er den samme. Den kollektive forelskelse. Nu er serien endelig landet på HBO Max i Danmark. I dette afsnit taler vi derfor om ’Heated Rivalry’ og dykker ned i alt fra seriens hede sexscener til dens inspirerede måde at gøre kærlighed mellem to mænd til en universel fortælling. PANEL Mads Axelsen, radiovært og DJ. Anbefaling: Se filmen ‘Wuthering Heights’, når den får premiere, samt lyt til filmens soundtrack af Charli XCX. Sargun Oshana, teaterinstruktør. Anbefaling: Se realityserien The Boyfriend’ på Netflix. Sol Amanda Wendel, journalist og dokumentarist. Anbefaling: Se animeserien ‘Jujutsu Kaisen’ på Crunchyroll. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Lyt til musik fra perioden mellem 2008 og 2018 - heriblandt ‘We are your friends’ af Justice. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Som et lys i vintermørket dukkede tv-serien ’Felicity’ på magisk vis op på TV2 Play for nyligt. Serien, hvis første sæson løb over flow-tv-skærmene i 1998, er en af verdens bedste comfort-serier, og den passer perfekt til en tid, hvor vi higer efter trygge og sweaterbeklædte modpoler til en alvorlig verden. I serien møder vi den unge kvinde Felicity, der stik imod sine forældres ønske følger efter sit high school-crush og starter på college i New York. Det bliver starten på et vidunderligt trekantsdrama fyldt med korte nederdele i tern, cardigans, følsom guitarmusik, stereoanlæg og lange blikke i læsesalen. Over de kommende afsnit af Poptillægget genser vi hele serien og taler om alt fra håbløs romantik til glæden ved båndoptagere. Vi starter med sæson 1. PANEL Benedikte Granvig, radiovært på P2. Anbefaling: Lyt til musik fra tv-serien ‘Heksebeth’. Anne Niluka Iversen, journalist. Anbefaling: Se tv-serien ‘Wallander’ samt syng for dig selv. Ingrid Magnifique Baraka, podcastvært på ‘A Seat At The Table’. Anbefaling: Følg med på Mumbi Macharias Instagram. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Læs ‘Skyerne’ af Sigrid Adamsson samt ‘Jeg som aldrig har kendt mænd’ af Jacqueline Harpman, som vi taler om i næste udgave af Poptillæggets bogklub. REDAKTION Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I den tredje udgave af Poptillæggets bogklub læser vi Mary Shelleys gotiske roman ’Frankenstein’ fra 1818. En bog, der er sivet ned i kulturen som halloweenmasker, Netflix-serier, kostumer og videredigtninger, og som er blevet filmatiseret af alle fra James Whale, Andy Warhol og Kenneth Branagh og nu også en storstilet Netflix filmversion af Guillermo Del Toro. Men romanforlægget er sit helt eget særlige universelle værk, der i tidens teknologiske vanvidstilstand alligevel føles mere relevant end nogensinde. Vi dykker ned i værket, laver et miniportræt af Mary Shelley og diskuterer, hvordan hun på sin elegant vis kunne foregribe vor tids videnskabelige hybris. PANEL: Emma Rosenzweig, kunstner og forfatter. Anbefaling: Se filmen ’Les Yeux Sans Visage’ fra 1960. Cecilie Lind, forfatter. Anbefaling: Læs ’Nekrofilen’ af Gabrielle Wittkop. Amalie Langballe, journalist og forfatter. Anbefaling: Teaterstykket ’Prometheus’ på Nørrebro Teater. Vært: Lucia Odoom: Anbefaling: Dyk ned i Elizabeth Holmes-sagen. REDAKTION: Lucia Odoom og Jonas Bach-Madsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 3. februar 2017. Joni Mitchell må aldrig dø! Politikens Poptillæg gør op med 2016's dommedagsagtige, posthume portrætter af musikalske koryfæer og dykker i denne uge ned i den 73-årige sangerindes alsidige register af plader. Hvem er Joni Mitchell, og hvilke roller har hun spillet i sin samtid? Hvad er biografien bag de stærke, poetiske og følelsesfulde sange? Ugens panel er lige så forelskede i Joni, som de er mystificerede og fascinerede af hende, og de fortæller, hvordan de blev ledt ind i hendes musikalske univers. Derudover deler de selvfølgelig også ugens populærkulturelle optur. Ugens panel: Journalist Sofie Tholl; musikredaktør på Politiken, Simon Lund; og kulturskribent Michael Bo. Redaktion: Lucia Odoom, Mikkel Vuorela; Christine Runøe og Astrid Skov.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er juletid, og Poptillægget genudsender det bedste fra arkivet hver dag fra 1. til 24. december. Afsnittet er oprindeligt udgivet d 2. december 2022. Julefilmen er en genre for sig, og hver eneste november dukker de op på stort set alle streamingtjenester. Film med titler som ’Holidate’, ’A Christmas Prince’ , ’Christmas without You’, ’Candy Coated Christmas’, ’Snowmance’, ’A Christmas Match’, ’A Christmas Kiss’, ’Naughty and Nice’ og ’A Castle for Christmas’. Kiksede og klichefyldte titler med ofte lige så kikset og klichéfyldt indhold. De er som et trafikuheld - vi kan ikke holde øjnene væk fra dem. I anledning af julen og Lindsay Lohans comeback med filmen ’Falling for Christmas’ dykker vi ned i det store julefilmskatalog. Fra ’You’ve got mail’, ’The Holiday’ og ’Love Actually’, de originale rom-com julefilm, til de nyere og mindre kvalitetsbevidste. Hop i den kabelstrikkede sweater og kom i julestemning med os. Panel: Signe Amtoft, forfatter og radiovært Mathias Helt, radiovært Benedikte Granvig, radiovært Vært: Lucia Odoom Producer: Sille WestphalSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I Poptillægget er efteråret kåret til en popkulturel højtid. I denne uge skal vi snakke om New York som efterårs-vibe hovedstad i bøger, film, dokuer, og musik, men også om efterårsmagien i København og omegn: om parker, dufte, restauranter og steder du skal date og ting du skal lave i efterårsferien eller bare i årstiden. PANEL Line Miller, administrerende direktør hos People’s. Anbefaling: Følg modebloggerne Prophet Pizza og Elliot Duprey på Instragram. Mads Axelsen. musikjournalist og DJ. Anbefaling: Se queer-cabareten 'Feerne' på Teater Får302 - gerne alene. Morten Hjortshøj, Politikens Ibyen Redaktør. Anbefaling: Abonnér på Emily Sundbergs daglige nyhedsbrev 'Feed Me' på Substack. Vært: Lucia Odoom. Anbefaling: Gå med dine børn i biografen og se 'Gabby's Dukkehus: Filmen'. REDAKTION Lucia Odoom og Inge Høeg.See omnystudio.com/listener for privacy information.