
Hosted by DR · DA

Flere steder i Storbritannien har der endnu engang været vrede demonstranter på gaden. Vreden er opstået i kølvandet på to knivoverfald, men lægger sig også i forlængelse af flere eksempler på store protestbevægelser rettet mod migranter i Storbritannien de seneste år. Fodboldslutrunder er igen og igen omgærdet af politik, men det VM, der begynder i dag, er om muligt mere forhadt og omdiskuteret end tidligere. Hvorfor? Den iranske tegneseriekunstner Marjane Satrapi har i årtier beskrevet den iranske historie i sine anerkendte værker, og for nylig døde den 56-årige eksiliraner. Men kan vi alligevel bruge Satrapis liv - og død - til at forstå Iran i dag? Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Anna Gaarslev, DRs Europakorrespondent. Jan Jensen, journalist, Mediano, følger international fodbold tæt. Marjan Ganjjou, dansk-iraner og Satrapi-fan.

Meget tyder på, at Rusland forbereder sig på en mulig krig med de europæiske lande omkring Østersøen. Det vurderer eksperter og efterretningskilder i en ny dokumentar. Men hvad er det for en krig, vi skal forestille os? Den ultrapopulære rapper Benny Jamz har fået aflyst flere koncerter denne sommer, fordi han for nylig blev idømt tre måneders ubetinget fængsel, men er han aflyst for altid? Det amerikanske forsvarsministerium har sortlistet en række kinesiske virksomheder i frygt for spionage. Men er der grund til bekymring? Vært: Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Niels Fastrup, undersøgende journalist, DR. Fie Neergaard, musikformidler og freelance radiovært. Jacob Herbst, teknisk chef, Conscia Danmark og forperson, Nationalt Cybersikkerhedsråd.

Den seneste uge har USAs præsident Trump talt med store bogstaver over for Israels premierminister Benjamin Netanyahu. Han vil have ro på Mellemøsten. På trods af det, så svarede Israel igen på et iransk angreb natten til mandag, så er Bibi og Trump blevet uvenner over den krig, de begyndte sammen? Christian Eriksen faldt endnu engang om under en fodboldkamp søndag. Han var dog hurtigt på benene igen, og det skyldes højest sandsynligt den pacemaker, han fik indopereret i 2021 efter en lignende episode. På den måde skriver hans historie sig ind i en sundhedshistorie, så hvilken teknologi er det, der fik hans hjerte startet igen? Landbruget stiller sig tvivlende over for den grønne trepart, efter at en ny regering med nye planer og og nye ministre er blevet dannet. Men de støtter stadig den oprindelige aftale fra 2024, så er landbruget med eller er treparten ved at gå i opløsning? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Gunnar Willum, Mellemøstkorrespondent, Berlingske. Jacob Thorsted Sørensen, cheflæge, Aarhus Universitetshospital. Maria Andersen, klimakorrespondent, DR.

AI-virksomhederne Anthropic, OpenAI og SpaceX, som alle er utrolige summer værd, ser ud til snart at blive børsnoteret. Hvilken betydning kan det få for markedet? Og er der grund til at frygte det? Havets dag bliver markeret verden over i dag, 8. juni, og herhjemme er et nyt ministerhold lige trådt til, så hvad burde de først og fremmest fokusere på for at forbedre havmiljøet? I weekenden sluttede det årlige økonomiske forum i Sankt Petersborg, og flere navne på gæstelisten har vakt opsigt. Det er blevet kaldt Putins store show, for med arrangementet forsøger den russiske præsident at spille med musklerne, men lykkedes det? Medvirkende: Ulrik Rosenkvist, vært på podcasten Sorte Tal, DR Lars Schou Olsen, kurator, Den Blå Planet Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent, Berlingske. Vært: Amalie Schroll Munk.

I denne uge stemte et flertal i Repræsentanternes Hus for at stoppe krigen i Iran. Der var også republikanske stemmer iblandt, så hvilket problem er krigen ved at vokse sig til for præsident Donald Trump? Et samlet EU har nu givet grønt lys til at gå videre med den proces, der måske en dag ender ud i, at Ukraine bliver en del af unionen. Det sker nu, fordi Ungarns nye premierminister, som - modsat sin forgænger - har nikket ja til det. På sigt skal det være gratis for alle at gå til tandlæge, sådan lyder det fra den nye regering. Men hvilke gevinster kan der være ved det? Det kan årtiers erfaring med gratis børnetandlæge give svar på. Medvirkende: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker, DIIS Morten Arnika Skydsgaard, Læge og historiker, Science Museerne ved Aarhus Universitet, medforfatter til bogen 'Tandbørsten på skoleskemaet'. Vært: Amalie Schroll Munk.

Det står nu klart, hvem der er regeringens 21 ministre og hvilke ministerier, de skal sidde i. Men hvad er det for et hold, der er sat? Og hvad fortæller det os om den regering, der nu er dannet? For første gang nogensinde sætter flere kvinder end mænd sig på ministerposterne i den kommende regering. Det er historisk, men hvilken historie er der for kvindelige ministre i Danmark? Det socialdemokratiske ministerhold har vakt særlig opsigt. Her skal Peter Hummelgaard og Nicolai Wammen bytte ministerier. Hvilken magtkamp i partiet vidner det om? Medvirkende: Steffen Hjaltelin, politisk analytiker og tidl. strategisk rådgiver for Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen. Rikke Gjøl Mansø, politisk journalist og analytiker, DR. Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk.

Tirsdag blev regeringsgrundlaget præsenteret, og med det ved vi, hvad de fire kommende regeringspartier er enige om at samarbejde om. Men hvor viser kompromiserne sig? Efter en uge med intensiverede angreb har Libanon og Israel indvilget i at holde igen med angrebene, sådan lyder det i hvert fald fra den amerikanske præsident. Så kan det betyde, at en fredsaftale mellem USA og Iran også er rykket nærmere? Den tidligere præsident Joe Bidens alder er endnu engang kommet på dagsordenen. Det skyldes endda ham selv og hans egen kone, og det vidner om, at det demokratiske parti stadig lider under den sidste tid med Biden. Vært: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk. Medvirkende: Morten Reimar, politisk kommentator, selvstændig rådgiver, tidl. politisk rådgiver, V og RV. Anne Alling, USA-korrespondent.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Moderaterne er blevet enige om at danne en regering. Nu skal de fire partier samarbejde om magten, men hvad bliver de største udfordringer? I sidste uge ekskluderede Danmarks Demokraterne en byrådspolitiker i Thisted, fordi han stemte for et solcelleprojekt. Det var ikke partiets politiske linje, lød det, men i mindst tre andre tilfælde har partiets lokalpolitikere gjort det samme, viser det sig nu. Ebola-udbruddet i DR Congo spreder sig bekymrende hurtigt, og landets nabolande har lukket deres grænser for at undgå spredning. Men kan man begrænse sygdommen ved at lukke grænser? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Hans Engell, politisk kommentator,Ekstra Bladet, tidl. forsvarsminister (KF). Rasmus Bæklund Hagelskjær, journalist, DR Midt-Vest. Søren Bendixen, korrespondent i Afrika, DR.

Det grønlandske sundhedsvæsen har fået stor amerikansk opmærksomhed de seneste måneder. Nu skal en ny aftale sikre, at der kommer mere dansk sundhedspersonale til Grønland. Så har det amerikanske pres virket? Mange unge bruger UV-indekset til at sikre sig allermest sol på huden, stik modsat hvad indekset bør bruges til, hvis man spørger Kræftens Bekæmpelse. Hvorfor vil de unge pludselig være brune? Computerspillet Roblox, som særligt er populært blandt børn og unge, har flere gange fået kritik for ikke at sikre sig mod ekstremt indhold. Senest for en bane, der ligner skoleskyderiet på Sandy Hook. Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Lasse Lindegaard, journalist, DR. Rune Kristian Lundedal Nielsen, spilforsker, lektor, IT Universitetet.

Mens der måske er en fredsaftale på vej mellem Iran og USA, så føles freden langt væk i Libanon, hvor Israel har intensiveret deres angreb mod Hizbollah-bevægelsen. Den danske cykelrytter Jonas Vingegaard vinder med stor sandsynlighed dette års Giro d'Italia. Med den titel vil han blive en del af en helt usædvanlig gruppe af cykelryttere i verden. I videoer på Tiktok stormer folk over hele verden Scientologys bygninger, for at kortlægge hvad der sker inden for murene. Men kan man på den måde afsløre bevægelsens hemmeligheder? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Selin Türker, journalist, DRs udlandsredaktion. Bastian Emil Goldschmidt, cykelsportskommentator, Eurosport. Sally Kragh Andersen, ex-scientolog.