
Hosted by Rayo · DA
Alt det bedste fra GO’NOVA, med Mai-Britt Vingsøe, Dennis Ravn, Signe Krarup og Caroline Mouritzen

Godmorgen efter forlænget weekend og pinseferie! Der har lige været Royal Run, og vi taler om familietid, weekendstemning og alt det midt imellem.Hvad ser man egentlig sammen med sine børn, når dagene går lidt langsommere?Vi vender også fredagens milkshake-dilemma: Findes der et ordentligt genanvendeligt sugerør? Og så opfølger vi på Mai-Britts eddike i håret-mysterie.

I denne Ugens Udvalgte kommer vi vidt omkring – fra aktuelle overskrifter til nostalgiske throwbacks. Vi snakker blandt andet om mobilfrie konfirmationer og det jordskælv, der overraskede Danmark, men vender også blikket mod gamle ikoner som Dirch Passer.Beauty-snakken fylder selvfølgelig også, når vi tester den virale “office air”-teori: Bliver man faktisk grimmere efter en hel dag på arbejde, eller er det bare endnu en internetløgn? Og så undersøger vi endnu et skørt beauty hack – kan eddike i håret virkelig give det perfekte shine, eller er det en kæmpe fejl?

I dagens episode tager vi fat på de små ting, der pludselig bliver kæmpe diskussioner i vennegruppen og på internettet. Skal man egentlig betale det samme, hvis alle ikke har samme økonomi? Og hvad er den mest attraktive hobby hos en partner – er det træning, musik eller noget helt tredje?Vi snakker også om det mystiske Squishy Dumpling-fænomen, som både unge og voksne er blevet alt for besatte af. Hvorfor er alle pludselig hooked på små stressbolde og mærkelige collectibles?Derudover tester vi internettets bedste og værste beauty hacks: Kan man seriøst afkalke håret med ren eddike, eller er det en katastrofe waiting to happen? Og vigtigst af alt – hvem har faktisk prøvet det?Til sidst kommer den hårde sandhed om vores 100.000-følgere-mission… og lad os bare sige: KÆMPE ØV update.

I denne episode sker der flere rystende ting… Lyt med og find ud af hvorfor!Som altid får du ugens torsdags-horoskoper.Og så taler vi om jordskælvet i går – hvordan oplevede du det egentlig?Derudover tager vi vores 100.000-følgere-mission til næste niveau…Vi unfollower ALLE live i radioen, så vi ender med at følge 0 personer Måske bliver DU den heldige vinder af at være vores eneste follow!

I dagens episode tester vi den ultimative Office Air-test.Vi tager et billede af os selv nu – og igen om 2 timer – og lægger det vilde før/efter op på Instagram Vi følger også op på Dennis’ læg… og spørger jer, der løber: Hvorfor gør I det egentlig?! Derudover har Mai-Britt fået sit livs største køkkenåbenbaring: Kyllingebryst med mel holder på saften.Hvilket køkkenfif lærte du alt for sent?Og selvfølgelig: Den store Office Air-afgørelse! Hvor slemt står det egentlig til?

Drikker du alene? Det spørgsmål åbner vi op for i dagens episode!Vi er også midt i vores store mission: Kan vi nå 100.000 følgere på Instagram inden ugen er omme?Derudover dykker vi ned i de bedste Dirch Passer-film for dig, der aldrig rigtig har set ham før – hvor skal man starte?Og så tager vi fat på et klassisk bryllupsdilemma: Der er regler for, hvilke farver gæsterne må have på… men hvad gør man, når man har fundet den perfekte kjole i en “forbudt” farve? Findes der en vej udenom?

I dagens udgave af podcasten er det kun Mai-Britt og Dennis i studiet!Dennis er blevet skadet lige op til Royal Run, som allerede er om en uge — men er det overhovedet realistisk, at han når at blive klar til løbet?Vi taler også om en mobilfri konfirmation, som Dennis har været til. Kan man egentlig tillade sig at bestemme, at gæsterne ikke må have deres telefoner med? Og bliver festen bedre uden skærme?Derudover finder vi endnu flere vindere af både NOVA og Venner samt Brød og Bryg Klubben — og det fortsætter hele ugen, så husk at lytte med i radioen!

Så blev det endelig lørdag … og det betyder selvfølgelig en ny podcast til dig.Vi runder AGFs sejr i søndags og ser tilbage på en vild uge. Samtidig sender vi LIVE fra Disneyland både tirsdag og onsdag. Men alt er ikke kun magi og Mickey Mouse… Vi skal også snakke om noget lidt mindre magisk: edderkopper – og en masse andre gode øjeblikke og historier fra ugen, der gik.God weekend!

VI ER I DISNEYLAND – og vi har selvfølgelig gaver med fra merchandise-shoppen til hinanden!I går gik vi hele vejen gennem World of Frozen og kom helt tæt på Arendal-magi, sne og eventyr. Vi fik også et interview med stemmerne bag de danske Anna og Elsa.Men hvad sker der så i dag… på selveste Sidste Skoledag?Vi finder også den ALLERSIDSTE vinder i “Den Iskolde Quiz” Der bliver spænding, udfordringer og måske et par overraskelser direkte fra Disneyland!Følg med hele dagen – det bliver magisk

Vi er i Disneyland og har overnattet på Newport Bay Club – men hvornår var det egentlig?Har vi fået prøvet nogle forlystelser i Disneyland endnu?Nu er vi jo i barndommens land … men hvornår følte du dig voksen for første gang?Mai-Britt har set en video med en spray med pebermynte, som skulle holde edderkopper væk. Men hvad virker egentlig på sigt?Vi laver Den Iskolde Quiz og finder ugens anden vinder.Du kan stadig nå at være med i morgen, når vi udlodder den bedste af alle præmierne til Disneyland Paris!