Podcast
Kampen om historien
Hosted by DR · DA
Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Lyddesign: Martha Winther
Hør alle afsnit i DR Lyd.
33episodes
Episodes
Newest firstAll episodes
Hvorfor var den t-shirt så farlig?
2d ago00:56:01Tap to summarizeEt hidsigt digt, en symbolsk trøje og en heftig debat. Digteren Frederik Lind Köppen fik i dén grad skabt omtale, da han bar en tjetnik-t-shirt i Deadline. Tjetnikkerne - en etnonationalistisk serbisk gruppe - stod for en række uhyrligheder under både 2. verdenskrig og Jugoslaviens sammenbrud. Men hvem er de egentlig, og hvordan har forståelsen af dem ændret sig over tid? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Medvirkende: Tea Sindbæk Andersen, lektor i østeuropastudier og Zlatko Jovanovic, ph.d. i jugoslavisk historie Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Transcribe →Vi trækker nazi-kortet!
1w ago00:56:54Tap to summarizeEn talemåde er, at den som trækker nazi-kortet, allerede har tabt diskussionen. Men bruger vi egentlig betegnelsen "nazi-kortet" rigtigt, og er det ikke en ret væsentlig del af historiebrugen, at vi bruger fortidens erfaringer til at undgå at gentage fortidens fejltagelser? I dette afsnit af Kampen om historien trækker vi nazi-kortet og diskuterer, hvordan kortet kan og bør bruges. Gæster: Mathias Hee Pedersen, idehistoriker og Kristine Marie Berg, retoriker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Transcribe →Melodi Grand Prix som kampplads (2:2)
2w ago00:55:52Tap to summarizeI 1978 vandt Israel for første gang Eurovision, da Alphabeta introducerede verden til ørehængeren A-Ba-Ni-Bi. Året efter gentog bandet Milk and Honey den israelske triumf, da de vandt turneringen med Hallelujah - og siden da har de vundet Eurovision to gange yderligere. Men Israels deltagelse er ikke uden kontroverser og uro. I dette afsnit af Kampen om historien fortsætter vi vores samtale om politiske kontroverser i Eurovisionens historie - heriblandt den aktuelle om Israels deltagelse. Med i studiet er Maja Simonsen, der er vært på podcasten Eurovision Unlocked, og antropolog og Eurovision-kender Lisanne Wilken. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Transcribe →Melodi Grand Prix som kampplads (1:2)
3w ago00:57:01Tap to summarizeI reglerne for Eurovision - European Song Contest - står der helt tydeligt, at der ikke må indgå politisk indhold. Det har sådan set aldrig været meningen, at det politiske skulle være med i konkurrencen, men det har alligevel sneget sig ind. Nu er der ballade igen, da en række lande har fravalgt at deltage i showet i protest mod Israels opførsel over for sine naboer. Dette afsnit af Kampen om historien handler om de politiske og historiske kampe, som har præget showet siden begyndelsen, og vi rejser spørgsmålet om, hvorvidt noget nogensinde er apolitisk, eller om vi, når et budskab kaldes for apolitisk, bare mener, at magten i samfundet er enig med budskabet. Med i studiet er antropolog Lisanne Wilken og Melodi Grand Prix-legende Jørgen De Mylius. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.
Transcribe →Krig i Mellemøsten: Forstå Libanon
May 500:56:57Tap to summarizeFor 100 år siden - den 23. maj 1926 - fik Libanon en ny forfatning, hvis formål var at dele magten mellem landets mange religiøse grupper, så man sikrede freden. Forfatningen er med nogle ændringer stadig gældende. Landet med drusere, maronitter, palæstinensere, shia- og sunnimuslimer, kristne, Hizbollah og Fatah har sådan set ikke manglet opmærksomhed, men sommetider lyder det som om, at alle problemerne er helt nye. Derfor kigger vi i dette afsnit af Kampen om historien på, om man ved at grave lidt dybere i Libanons historie kan forstå mere af den aktuelle problemstilling. Det gør vi sammen med Sune Haugbølle og Jakob Skovgaard-Petersen, der begge beskæftiger sig med Mellemøsten. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Transcribe →Hvem var Olof Palme?
Apr 2800:57:04Tap to summarizeOlof Palme var en af det 20. århundredes mest væsentlige politikere. Han var medskaber af den svenske velfærdsstat, gjorde en jætteindsats for at holde den kolde krig kold og var en selvstændig nordisk stemme i en verden domineret af de to supermagter - og så blev han skudt. Derfor glemte vi, hvorfor han var vigtig, og i stedet forvandlede vi ham til offeret i en dårlig krimi. I dette afsnit af Kampen om historien tegner vi et portræt af manden og politikeren Olof Palme og hans Sverige - og så diskuterer vi, om ikke hele medieomtalen af mordet skader historieforståelsen mere, end det gavner. Med i studiet er de to journalister Johan Varning Bendtsen og Anders Christiansen, der begge har et indgående kendskab til Sverige og Olof Palme. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Transcribe →Verdensorden eller verdensuorden? (2:2)
Apr 2100:57:02Tap to summarize"I disse urolige tider" er blevet noget, som politikere næsten skal sige inden de leverer et budskab. Og helt trygge er vi ikke i øjeblikket, men spørgsmålet er, om vi nogensinde har været det? Gennem historien har menneskeheden igen og igen forsøgt at skabe orden og igen og igen er denne orden brudt sammen og krigen brudt ud. Denne og forrige udsendelse af Kampen om historien handler om den verdensorden, som mange indtil for nylig troede var på plads, men som de seneste år har virket mere og mere skrøbelig. Gæster i studiet er historikerne Lars Bangert Struwe og Steven L.B. Jensen, som begge har beskæftiget sig indgående med international politik gennem tiderne. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.
Transcribe →Verdensorden eller verdensuorden? (1:2)
Apr 1400:56:58Tap to summarizeVerden er af lave - igen. Alle siger, at vi lever i urolige tider, men spørgsmålet er, om de faktisk er mere urolige end de plejer. Igennem flere hundrede år har konger, stater og alle mulige andre forsøgt at skabe en international retsorden, men uden det store held. Krige, overgreb og trusler er ikke undtagelsen i verdens historie, men nærmere reglen. Men behøver det være sådan, eller er det noget, vi kan fikse? Denne og næste udsendelse af Kampen om historien handler om den verdensorden, som mange indtil for nylig troede var på plads, men som de seneste år har virket mere og mere skrøbelig. Gæster i studiet er historikerne Lars Bangert Struwe og Steven L.B. Jensen, som begge har beskæftiget sig indgående med international politik gennem tiderne. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.
Transcribe →Historiske film med Ole Bornedal & Ole Christian Madsen
Apr 700:55:35Tap to summarizeDe seneste mange år har det været skønlitterære forfattere og filmfolk, der har formidlet historien bredest til den danske befolkning. Alligevel virker det ofte, som om der er en stående krig mellem filmfolk og historikere. Det er denne kamp om historien, vi behandler i dette afsnit. For hvor langt kan man egentlig gå, når man som instruktør behandler et historisk emne - og hvem ejer historien? Med på scenen til Historiske Dage er filminstruktørerne Ole Bornedal og Ole Christian Madsen, som begge har beskæftiget sig med film om anden verdenskrig, der er omdrejningspunktet for dagens afsnit. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Der er brugt klip fra filmene Skyggen i mit øje og Flammen & Citronen.
Transcribe →Valgspecial: Demokratiets historie (2:2)
Mar 2400:56:51Tap to summarizeDanmark har været et demokrati siden 1849, og det har haft perioder, hvor det var moderne, og perioder, hvor det er blevet regnet for gammeldags og på vej ud. I øjeblikket bliver det herhjemme omtalt som noget evigt og som toppunktet på historien - og det er til trods for, at det ikke er tilfældet i resten af verden. I dette andet afsnit af Kampen om historiens valgspecial ser vi på demokratiets formkurve de seneste godt 175 år. Med i studiet er idehistoriker Mikkel Thorup og historiker Christian Egander Skov. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther
Transcribe →