
Hosted by r8Dio · DA
I denne udsendelsesrække følger vi tilblivelsen af r8Dio - Danmarks nye snakke-sludre-taleradio. Det er en dokumentaristisk behind-the-scenes føljeton, der giver et indblik i det store arbejde med at skabe en landsdækkende radio.

En mosaik af hændelser tager sin form i Skuldborg, Tamstrup og senere et paddel-center på Amager. Jonna og Klavs fejrer en meget veloverstået nytårstaffel med lækre forlorne skildpadder, leveret af Klavs bror, Laust. Iværksætteren, Mads "Skjern" konsulterer Allan Sindberg med henblik på et projekt i de gamle Meny-bygninger og så er Allan og Klavs på et meget interessant besøg hos NGO'en FANT. Til slut skal Klavs lige have overstået et opkald med den genvalgte formand for handelsstandsforeningen, Gunnar. Se DET er Undskyld vi roder, når det er bedst. God fornøjelse. Afsnittet er lavet i samarbejde med Andel Energi, Pluto TV, og FANT.Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er dømt sol og sommer og femurtrompet i Eva Fock’s have med Goodiepal, Maria Bertel og Pikblod. Derudover giver Smørstemmen fra Ikast sine tips til den perfekte feriepakkeliste til lytterne. Så kan det næsten ikke blive mere koncentreret gulvhøjde. Lavet i samarbejde med Andel Energi, B.Y.D elbiler, Pluto TV, kampagnen mod ensomhed “Vær en som rækker ud” og i forventet samarbejde med Derma Solcreme.Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/See omnystudio.com/listener for privacy information.

I et ægte eventyr skal helten(e) være ude at skide minimum én gang. Og dette r8Dio-eventyr i Bruxelles adskiller sig ikke. Klavs er forslået, og er blevet hjemme på sit hotelværelse for at pleje en solbrændt SoMe-medarbejder. Men måske kan Simon eller Allan Sindberg eller Mikael Berthelsen hjælpe med, at overbevise de fisefornemme parlamentarikere om, at de skal støtte r8Dio med at blive Europas nye store grønne tech-virksomhed. Nåh ja foresten. Allan har ud af det blå produceret et nyt genialt rejseprogram. Afsnittet er lavet i samarbejde med BYD elbiler, Andel Energi, Pluto TV, EU og kampagnen "Vær én som rækker ud".Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/See omnystudio.com/listener for privacy information.

r8Dio indtager EU´s hovedstad Bruxelles. Politikerne skal have at vide hvor skabet står og Klavs Bundgaard er klar til at tage fat de helt rigtige steder med hjælp fra researcher Simon Gohr. Allan Sindberg har som altid fokus på radioproduktion og godt indhold, så han tager på rundtur i byen med en noget presset SoMe manager Holger. Eventyret er igang! Afsnittet er lavet i samarbejde med BYD elbiler, Pluto TV, Andel Energi, EU og kampagnen "Vær én, som rækker ud".Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/See omnystudio.com/listener for privacy information.

Afsnit 37. I dette bonus-afsnit er Klavs taget på et smut til hovedstaden for at forhandle om nyhedschef, Rasmus Bruun. Rasmus’ tidligere kollega, Kirsten Birgit, har nemlig bedt om, at anvende hans arbejdskraft i en periode. Klavs er fortrøstningsfuld forud for mødet og ser frem til at slå en god handel af.Bliv medlem: https://r8dio.dk/bliv-medlem/See omnystudio.com/listener for privacy information.