
Hosted by Alinea · DA
Din faglige podcast, der dykker ned i alt, der rør sig i, på og rundt om skolen.

”Det vilde vesten” Det er et af de begreber, Magnus Hermann fra Danske Skoleelever og Regitze Flannow fra Danmarks Lærerforening begge bruger, når de skal beskrive brugen af kunstig intelligens i den danske grundskole i 2026. Og de er også helt enige om, at AI skal have en plads i elever og læreres hverdag, men at det skal ske med omtanke. Det er helt nødvendigt, at lærerne holder et klart fagligt fokus, og at eleverne bliver klædt grundigt på til at forstå, hvad AI betyder for dem selv – og hele samfundet. I dette sidste afsnit af vores serie om AI i grundskolen får du en samtale mellem de to og vært Andreas Munk Staugaard. En samtale om, hvordan man sikrer solid læring midt i en tid, hvor teknologien kan ændre undervisningen, som vi har kendt den. Men spørgsmålet er, om den skal det? Lyt til de to forrige afsnit af serien om AI i grundskolen her: https://li.sten.to/hvad-mon-grundtvig-ville-have-sagt https://li.sten.to/det-vigtigste-er-didaktik Medvirkende: Magnus Hermann – forperson, Danske Skoleelver Regitze Flannow – formand, Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Start først og fremmest med at tænke over, hvad det er for en opgave, dine elever skal løse, inden du sætter dem til at arbejde med kunstig intelligens. Sådan lyder et af de gode råd fra de to gæster i vores 2. episode i serien om AI i den danske grundskole. Ugens to gæster har begge mange års erfaring som undervisere – og har i fællesskab lavet et projekt, hvor elever skulle løse en klassisk opgave ved hjælp af AI. Hvad de – og eleverne – lærte af det, fortæller de meget mere om i en samtale, der kredser om didaktik, dannelse, etik og en verdensorden i opbrud. Medvirkende: Melissa Hansen – lærer Nuuk, Grønland Pernille Rosenkvist – redaktionschef, Alinea Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

I den første episode af vores serie om AI i grundskolen møder du Mikkel Aslak. Han er lærer, forfatter og konsulent – og en af de undervisere i Danmark, der har størst erfaring med brug af AI i den danske grundskole. Og selv om han mener, at skolen har et ansvar for at undervise elever i brugen af AI, så skal det slet ikke ske for enhver pris. For man må aldrig gå på kompromis med det, han mener, er kernen i den danske skoletradition, bare fordi toget med kunstig intelligens kører meget stærkt. En vigtig del af læringen om kunstig intelligens er nemlig også, at man lærer ikke at bruge den, lyder det fra Mikkel Aslak i denne udgave af Alinea LYD. Er du nysgerrig på mere? Se Mikkel Aslaks bog 'Leg og lær med AI' på alinea.dk her. Medvirkende: Mikkel Aslak, lærer, forfatter og konsulent Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Drop korrektheden, hvis du vil have glæden ved at skrive til at gro blandt dine elever. Sådan lyder det klare råd fra både en ekspert og en rutineret lærer, du kan møde i dette afsnit af Alinea LYD. De får deres bedste råd til en engagerende og sjov skriveundervisning – råd, der kan bruges på tværs af fag. Og så kan du også høre, hvorfor man godt må snyde klassens forældre i skriveglædens sag. Udforsk SkriveSkolen på Alineas danskportal til mellemtrinnet: https://dansk.fagportal.alinea.dk/mellemtrin/skriveskolen/48321 Medvirkende: Lise Baun – adjunkt og forsker – læreruddannelsen Københavns Professionshøjskole Charlotte Rytter – lærer på Trørødskolen og læremiddelforfatter til SkriveSkolen Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Man er nødt til at begå fejl, hvis man skal lære noget – men hvordan lærer man sine elever, at det er helt ok at fejle? Det spørgsmål er omdrejningspunkt for denne episode, hvor der stilles skarpt på fejlkulturen i den danske grundskole. Du møder blandt andet en dansklærer, der viser sine egne stavefejl frem, og en matematiklærer, der har gode erfaringer med at vende opgaver på hovedet sammen med sine elever. For når de gør det, bliver det lettere at fejle. Og fejl – dem skal eleverne begå! Arbejd med fejl i Matematikfessor På Matematikfessor er fejl en kilde til indsigt i elevernes matematikforståelse. Her kan du nemlig tildele eleverne særlige fejltypeopgavesæt, som efterfølgende går i dybden med deres forkerte svar og identificerer, hvordan eleven med størst sandsynlighed er nået frem til det. Fejltypeopgavesættene er udarbejdet med udgangspunkt i Matematikfessors omfattende database af elevbesvarelser, som giver et unikt indblik i, hvilke typer af fejl elever begår, og hvordan de når frem til netop dét forkerte svar. Medvirkende: Morten Elkjær – redaktør hos Alinea og Ph.d. i matematikdidaktik Mike Taagehøj – lærer på Virum Skole Hanna Lynderup Jensen – lærer på Vodskov Skole Susanne Rubenius – afdelingsleder på Videncenter & Skoleudvikling, Horsens Kommune Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Hvis man skal se organisering af undervisning for højt begavede elever som et puslespil, så har det en del brikker, der skal passe sammen. For det er vigtigt, at man tilpasser undervisningen både i og udenfor de normale klasser, hvis de fagligt dygtigste elever skal udfordres mest muligt. Sådan lyder det klare budskab fra Susanne Rubenius, der i sit arbejde i Horsens Kommune blandt andet har fokus på de højest begavede elever i grundskolen. I dette afsnit giver hun sine bedste råd fra mange års arbejde med fokus på elever med tårnhøj IQ videre. Dette er sidste afsnit i serien om høj begavede elever. Lyt til de to forrige afsnit her: Elever i overhalingsbanen – gode råd til din undervisning og Højt begavede elever har ikke kun brug for høj faglighed. Medvirkende: Susanne Rubenius, afdelingsleder ved Videncenter & Skoleudvikling – Horsens Kommune Emil Christian Østergaard, lektor og projektleder – Federiksberg VUC & STX Tilrettelæggelse: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

”De skal simpelthen have en følelse af, at skolen også er noget for dem”. Sådan siger psykolog Kitt Andresen blandt andet, når man spørger hende, hvorfor hun har en særlig interesse for at hjælpe højt begavede elever i hendes arbejde. For hun oplever, at elever, der har en høj IQ, kan have det rigtig svært i løbet af en skoledag. Men hvorfor er en høj IQ ikke altid lig med høj trivsel, og hvad kan man gøre for at sikre, at højt begavede elever trives socialt? De spørgsmål får du svar på i det her afsnit, hvor du også kan møde en lektor, der er specialist i undervisning af højt begavede elever. Fik du ikke lyttet til første afsnit om højt begavede elever, kan du lytte til det her. Medvirkende: Kitt Andresen – psykolog PPR i Aarhus Kommune Emil Christian Østergaard – lektor på Frederiksberg VUC & STX Tilrettelæggelse og produktion: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Relationer, bevægelse i undervisningen og differentiering. Det er noget af det, der er i fokus i denne episode, hvor du kan møde en rutineret lærer fra en specialskole i Hjørring. Hun svarer på spørgsmål, som vi fandt blandt deltagerne på Lærfest i marts 2026. Bl.a. hvad man gør for at sikre fagligheden i undervisningen, hvis man har elever med store udfordringer. For netop fagligheden – den må man først og fremmest aldrig glemme – siger den lærer, der deler sine erfaringer og gode råd her. Se alle vores materialer til specialpædagogik her. Medvirkende: Katrine Sproegel Iversen – lærer Hjørringskolen Kim Pedersen – lærer Hastrupskolen Anja Karina Hansen – redaktør Niels Peter Nielsen – redaktør Mads Lasman – lærerstuderende Tilrettelæggelse og produktion: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Danske skoleelever bliver mødt af forhistorien hver eneste dag. Og det er blandet andet historieundervisningens opgave at åbne deres øjne for lige netop det. Men samtidig skal man også hele tiden forholde sig til den nutid, eleverne er midt i, hvis de skal kunne forstå og fortolke verdenshistorien. Sådan lyder bare nogle af budskaberne fra to dedikerede historieformidlere, du møder i det her afsnit af Alinea LYD. Find 'På sporet af historien 7' lige her: https://www.alinea.dk/historie/produkt/pa-sporet-af-historien/pa-sporet-af-historien-7 Medvirkende: René Bank Isager – ekstern lektor og læremiddelforfatter Niels Peter Nielsen – redaktør hos Alinea Tina Fuglsig Lauridsen – lærer på Kirke Hyllinge Skole Tilrettelæggelse og produktion: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026

Hvordan får jeg mine elever til at tænke? Det er det spørgsmål, man først og fremmest skal stille sig selv, hvis man vil i gang med at undervise med udgangspunkt i Det tænkende klasserum. I det her afsnit er der fokus på en didaktisk tilgang til undervisningen, som mange lærere er begyndt at bruge i den danske grundskole. Og der bliver zoomet skarpt ind på de opgaver og aktiviteter, der netop skal få elever til at tænke – i Det tænkende klasserum. Vil du arbejde med Det Tænkende Klasserum? Se vores materialer her: Det tænkende klasserum i praksis, 4.-9. klasse, Matematik På vej mod Det tænkende klasserum, 0.-3. klasse, Matematik Byg det tænkende klasserum i naturfagene, 1.-9. klasse Klar, Parat, Tænk, 1-6 På sporet af historien 7 Medvirkende: Tina Fuglsig Lauridsen – lærer og læremiddelforfatter Troels Schnetler – lærer og læremiddelforfatter Peter Liljedahl – professor Anna Munk Ebbesen - lærer Tilrettelæggelse og produktion: Andreas Munk Staugaard Alinea LYD, 2026