
Hosted by DR · DA

Professor i psykologi Svend Brinkmann forsøger at finde ud af, hvad det meningsfulde liv er, så vi kan leve bedst muligt. I Brinkmanns Briks zoomer han ind på tidens tendenser og stiller de relevante psykologiske spørgsmål.

For nylig hyldede jeg Jonas Vingegaard som den største danske sportsudøver nogensinde. Og netop her gjorde jeg mig skyldig i noget, mange af os kommer til. Vi ser ofte kun på vinderen. Det vil jeg endda påstå er et faresignal i vores tid, at vi overser fortællingen om hjælperytterens altopofrende indsats. Det er faktisk noget mange flere kan spejle sig i. Fordi vi alle er hjælpere. Derfor skal vi i dag se nærmere på ham, der blev nr. 66 i Paris Roubaix i 2026. Der gemmer sig nemlig en fantastisk opbyggelig historie om at være hjælper og ofre sig for andre i en verden, hvor egoet, idolet, dig selv (!) ellers er det vigtigste af alt. Den historie rækker langt ud over cykelsporten selv. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Mathias Norsgaard, cykelrytter Lidl-Trek, og Niclas Sten, forfatter og journalist. Sammen har de skrevet Gruppetto - En hjælperytters kamp Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

eg blev provokeret, da Mette Frederiksen sagde, at hun hellere ville have, at børn skulle begynde at ryge i stedet for at være på sociale medier. Det var der mange, der blev. Men jeg blev faktisk mere irriteret over, at ingen forholdt sig til, at hun også sagde, at 90 procent af børns mistrivsel skyldes skærmene. Det mener jeg ikke, der er noget godt grundlag for at mene. Slet ikke som fungerende statsminister. Men selvfølgelig er jeg også bekymret for vores digitale liv. Både børn og voksne. Og mig selv. Derfor tager jeg i dagens program et kig på den forskning, der findes på området for jeg er ret sikker på, at det hverken er udelukkende godt eller skidt, men både og, så det skal vi forstå før vi kan lære at leve bedst muligt med vores egen skærmtid. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg synes nærmest aldrig vi taler om bipolar lidelse. Det er som den psykiske lidelse var mere omtalt som maniodepressiv og selv før jeg begyndte at studere psykologi var den en af de diagnoser de fleste kendte til. Jeg har en tese, jeg skal have testet i dag, nemlig at de maniske dele passer godt ind i vores accelerations- og præstationssamfund, så måske opdager vi ikke personer med bipolar lidelse som tidligere. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Krista Straarup, specialpsykolog i psykiatri og har arbejdet med personer med bipolar lidelse i årtier på Aarhus Universitetshospital ved klinik for bipolar lidelse, tidlig indsats. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Hvorfor bliver man i et dårligt parforhold alt for længe? Den psykologiske mekanisme, der svarer på det, kaldes kognitiv dissonans. Det er når vores tanker og handlinger ikke passer sammen. Påstanden er, at jo mere man investerer i det, desto sværere bliver det at indrømme man tog fejl. Den oprindelige forskning på området fulgte en religiøs sekt, der forudsagde dommedag, men da dommedag alligevel ikke kom, skrev forskerne, at medlemmerne af sekten blev endnu mere stålsatte i troen. Problemet er bare, at det ikke passer. Og det har jeg først for nyligt opdaget. Sekten blev faktisk opløst, så forskerne bag det hele vildledte os, og studiet har været bredt anerkendt i årtier og været brugt til at forklare alt muligt, men altså på falsk grundlag. Det vilde er så, at det langt fra er det eneste studie i psykologiens verden, der viser sig at være ukorrekt - eller som det i hvert fald ikke er lykkedes at gentage i senere forskning, altså replicere - og derfor taler man om "replikationskrisen". I dag lægger vi altså vores tillid til hele den psykologiske videnskab på Briksen. Vært: Svend Brinkmann Gæst: Thor Grünbaum, professor og institutleder ved psykologi på Københavns Universitet Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg vil helt sikkert ikke blive kaldt eventyrer af dem, der kender mig godt. Som ung rejste jeg rundt i både Mellemøsten og Mellemamerika uden mange penge på lommen, men da der kom børn ind i familien, stoppede den slags. Måske var det en fejl? Det vil jeg undersøge i dag, hvor vi lægger eventyret på Briksen sammen med Emil Mide Erichsen, der har eventyret i blodet og forsøger at finde det frem selvom familielivet med tre børn sætter nye rammer. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Emil Mide Erichsen, formidler og rejsende. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Jeg har inviteret min kollega Peter Clement Lund ind til en samtale midt i de sidste uger af hans liv. Lægerne har givet ham kort tid tilbage at leve i efter en kræftsygdom kom væltende ind i Peter og hans families liv. Nu taler vi om, hvordan man siger farvel til tre børn, sin livspartner og livet, når man kun er 39 år og skulle have haft så meget mere med. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Peter Clement Lund, post.doc. Aalborg Universitet Institut for Psykologi. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Var du sådan et barn, der kunne reagere voldsomt? Det var Stine Askov, som senere blev pædagog og fik interesse for de uregerlige øjeblikke, hvor det går fuldstændig skævt for barnet. Hun mener, at vi, de voksne og samfundet rundt om børnene, er blevet bange for vildskaben. For vreden. Børnene må ikke gå agurk, de er pisse dårligt opdraget, siges det. Men hver dag kommer nedsmeltningerne for både store og små, derfor zoomer vi ind på, hvordan vi kan være sammen med de agurk-gående? I dag lægger vi børnenes vildskab på Briksen. Brinkmannsbriks@dr.dk Gæst: Stine Askov forfatter til Stine går agurk Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

På det seneste er jeg blevet klogere. Jeg har nemlig mødt en ung mand, som jeg har talt med flere gange, og som både kan fortælle om sit liv med skolefravær og om de dage han kastede med stole i afmagt. Mathias er 19 år i dag og jeg har mødt ham på flere konferencer, hvor han hjælper fagfolk til at forstå, hvad der sker med et barn, når det lider, når det får diagnoser, når det endelig bliver hørt og lyttet til for første gang, og når det pludselig står og skal fortælle resten af landet om det som han prøvede i Debatten på DR2. Brinkmannsbriks@dr.dk Vært: Svend Brinkmann Gæst: Mathias Vinsten Munk, oplægsholder og på sabbatår Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Føler du livet løber afsted med dig uden du har kontrol over det? Dagens gæster forsker i, hvad vores egen fortælling om vores liv betyder for vores trivsel. Og det viser sig, at hvis man har en fornemmelse af, at man er herre i eget hus og selv vælger vejen i livet, har man det også bedre. Men kan man bare lave sin livshistorie om? Brinkmannsbriks@dr.dk Gæst: Majse Lind, Lektor Aalborg Universitet ved institut for psykologi og modtager af Klim prisen. Vært: Svend Brinkmann Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer Ugens citat Svend: Livet er så tilfældigt. Anbefaling Svend: Karl Ove Knausgårds Min Kamp. Det er et forsøg på at gøre livsfortællingerne så realistiske og nuancerede som muligt. Meget langt, men timerne værd. Anbefaling Majse: I morgen var jeg altid en løve af Arnhild Lauveng. En autentisk historie om kvinde med der lider af skizofreni som gerne vil være psykolog. En helt fantastisk fortælling om et liv. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.