
Hosted by DR · DA

Når man først har sagt Cuba, må man også sige USA. Man kan beskrive det som et romantisk forhold mellem de to lande, og havde det været offentligt på sociale medier, ville der have stået "det er kompliceret" lige under. Lige nu er forholdet i en særdeles stormfuld fase, hvor præsident Donald Trump uden at sige det direkte nærmest truer med en invasion, hvis han på et tidspunkt kan finde en undskyldning for det. I dette afsnit af Kampen om historien fortæller vi historien om forholdets op- og nedture de sidste 130 år. Med i studiet er Jan Gustafsson, der har en ph.d. i Latinamerikastudier, og antropolog og Cuba-kender Lasse Yde Hegnet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

At præsident Donald Trump har et ønske om at sikre amerikansk suverænitet over Grønland er en meget dårlig skjult hemmelighed. I Danmark er de fleste ikke udpræget begejstrede for den løsning. Det er man sådan set heller ikke i Grønland, men deroppe diskuteres tilknytningen til Danmark mere, end det sker hernede sydpå. I 1933 var Norge og Danmark i strid om, hvilke af de to lande, der skulle have Grønland som koloni, eller om landet eventuelt skulle deles. Dengang blev sagen klaret ved den internationale domstol i Haag. Men hvad tænkte grønlænderne egentlig om det? Og hvordan har man siden tænkt om Grønlands vej mod suverænitet og den fortsatte tilknytning til Danmark? Det taler vi om i dette afsnit af Kampen om historien, hvor gæsterne er idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen og antropolog og journalist Martine Lind Krebs, der begge har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem Danmark og Grønland. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Den brasilianske Oscar-vinder "I'm Still Here" handler om den brasilianske politiker Rubens Paiva, som d. 20. januar 1971 blev bortført fra sit hjem og siden har været forsvundet. Det er en film med klare tråde til Brasilien i dag, hvor populisme og nostalgi spiller en stor rolle og også kommer til at have indflydelse på, hvem der skal være præsident, når der til oktober afholdes valg. Denne uges Kampen om historien ser nærmere på, hvordan man i Brasilien ser på sin egen mørke fortid og positionerer sig i kampen om nutidens og fremtidens Brasilien. Gæster i udsendelsen er antropolog Marie Kolling og historiker Georg Wink, der begge har et indgående kendskab til perioden fra 1964-1985, hvor Brasiliens militærdiktatur styrede landet med hård hånd. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

"Monroedoktrinen var en stor ting, men vi har i høj grad afløst den. Nu kalder de den Donroedoktrinen. Den var meget vigtig, men vi glemte den lidt. Det gør vi ikke længere." Sådan lød det fra Donald Trump, da han på et pressemøde satte ord på USAs opsigtsvækkende tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Her både hyldede og nedgjorde han den mere end 200 år gamle doktrin, som efterhånden er kommet på alles læber. Men hvad er egentlig tankerne bag Monroedoktrinen? Og hvilke ligheder og forskelle er der på den og den såkaldte Donroedoktrin? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges afsnit af Kampen om historien, hvor historiker og ph.d. i amerikanske studier Anne Mørk er gæst. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter? Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

En ny bog har ramt markedet, og den har pustet til debatten om dyneløfteri blandt kongelige. I bogen fremlægges historierne om 39 kongelige personer, der divergerer fra normalen. Dynerne bliver løftet så meget, det er muligt - og det er ganske meget. I dette afsnit af Kampen om historien dykker vi med ned under dynen. Ikke udelukkende for at friste med pikante historier, men fordi anmeldelserne af bogen tydeligt viser, at kongeliges seksualitet - og især hvis den ikke er helt normal - stadig kan få folk op på barrikaderne. Og det er netop dér, kampen om historien lever. Med i studiet har vi forfatteren til bogen, historiker Lars Oskan-Henriksen, og historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har anmeldt bogen for Berlingske. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Da Konservativ Ungdom marcherede syngende rundt Korsbæks gader i 'Matador', måtte ægteparret Maude og Hans-Christian sande, at deres parti måske ikke var så pænt endda. Men det var de unge kommunister og socialdemokrater heller ikke. Alt imens Weimarrepublikkens unge politiske aktivister iførte sig ensartede skjorter, skrårem og lange støvler, foregik der også i danske gader en intens kamp ført med knipler, knyttede næver og krigerisk retorik. Hvad handlede denne kamp om? Var den andet end en krusning på samfundets ellers rolige vandspejl? Og har 1930'ernes militante aktivisme bud til vores egen tid? Det er spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Charlie Krautwald, ph.d. i historie og forfatter til en bog om den politiske vold i gaderne i 1930'erne 'Kampen om gaderne. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic

Der var farverige finansmænd, som under Første Verdenskrig og årerne, der fulgte, havde tjent enorme summer på børsspekulation, handel med konserves og alskens lyssky aktivitet. For en stund var København et paradis for de såkaldte 'gullaschbaroner' og 'minutmillionærer'. De fråsede i luksus og krævede deres plads i solen. Hvad var det for et fænomen, der ramte det danske samfund? Hvilket aftryk satte de på kulturlivet og de sociale normer? Og hvilken kobling er der mellem de nyrige og velfærdsstatens opståen? Det er nogle af spørgsmålene i Kampen om historien, når Adam Holm taler med Poul Duedahl, ph.d. og professor i historie og forfatter til bogen 'Minutmillionærer' samt Rikke Rottensten, cand.mag. i dansk og teatervidenskab samt museumsinspektør på STORM. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic

Om morgenen d. 9. april 1940 kunne det nazistiske Tyskland meddele, at tyske tropper på fredelig vis var rykket ind i Danmark efter kortvarige kamphandlinger. Regeringen og den militære overkommando var så sent som om aftenen inden overbevist om, at Tyskland ville overholde den dansk-tyske Ikke-angrebspagt fra 1939. I Danmark mente man at den virkelige trussel imod vores territoriale suverænitet og status som neutralt land kom fra Storbritannien, som pressede på for at bruge Østersøen til deres krigsflåde. Hvordan kunne regeringen tage så betragteligt fejl af situationen? Hvilke oplysninger støttede man sig fra dansk side til? Og hvorfor var de danske beslutningstagere mere nervøse for Winston Churchill end for Adolf Hitler før 9. april? Det er nogle af spørgsmålene i denne udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Steen Andersen, der Ph.d. i historie og forfatter til flere roste bøger om Besættelsestiden. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Musik: Adi Zukanovic

Den amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang. I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa. Musik: Adi Zukanovic.