Podcast
Kampen om historien
Hosted by DR · DA
Vi befinder os altid i historiens slipstrøm. Krige, politiske beslutninger, samfundsmæssige omvæltninger, store ideologier og karismatiske personer fra den ikke så fjerne fortid påvirker i høj grad vores måde at leve på i dag. I Kampen om historien vil vært og historiker Asser Amdisen og skiftende gæster hver uge gå bagom en historisk begivenhed, som fortsat har aktualitet og kalder på stærke følelser og modstridende tolkninger.
Lyddesign: Martha Winther
Hør alle afsnit i DR Lyd.
38episodes
Episodes
Newest firstAll episodes
Vestens storhed og fald 3:3 - Opbrud i Europa fra 1789 til 1989
Apr 1, 202500:53:04Tap to summarizeDen amerikanske forfatter Mark Twain har engang sagt, at Historien aldrig gentager sig, men den har det med at rime på sig selv. I disse måneder er vi vidner til et af Historiens rim. Den hidtidige verdensorden er i færd med at bryde sammen. Og det som bekendt langt fra første gang. I Europa har vi i århundreder oplevet krige, konflikter, kriser og kaos, som har fået imperier til at synke i grus, forandret den geopolitiske virkelighed og affødt nye magter. Men hvad sker der, når den herskende orden går i opløsning? Hvordan har vi i Europa håndteret de dramatiske omskifteligheder? Og er der håb at hente i historiens eksempler eller står den på undergangsstemning til aftenkaffen i de næste mange år? Det er nogle af spørgsmålene i denne særudgave af Kampen om historien optaget på Historiske Dage i København. Adam Holm får besøg på scenen af Rasmus Glenthøj, historieprofessor ved Syddansk Universitet, og Lykke Friis, ph.d. i statskundskab og direktør i Tænketanken Europa. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →Vestens storhed og fald 2:3 - Vesten set med Østens øjne
Mar 25, 202500:56:53Tap to summarize"Det er på tide at gøre op med mentaliteten fra kolonitiden. Jeg vil sige, "tør øjnene". Denne æra er for længst forbi og vil aldrig vende tilbage. Aldrig!". Sådan sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, i en tale i 2023 til en forsamling af blandt andre russiske, kinesiske, iranske og indiske politikere, forretningsfolk og generaler. Den æra, som er forbi, er Vestens globale dominans. På et tidspunkt hvor den tætte forbindelse mellem USA og Europa er kraftigt udfordret, er spørgsmålet, hvordan man i Rusland og Kina forstår Vesten? Hvordan ser de på den vestlige dominans op igennem historien? Og hvad forbinder de med vestlige værdier? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Flemming Rose, chefredaktør på Frihedsbrevet og tidligere ruslandskorrespondent og Peter Harmsen, ph.d. i kinastudier og forfatter. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →Vestens storhed og fald 1:3 - forestillingen om den vestlige verdensorden
Mar 18, 202500:57:05Tap to summarizeUSA og Europa har stået last og brast i generationer, men nu er der slået dybe skår i sammenholdet. Forestillingen om Vesten vakler. Hvad byggede denne forestilling på? Hvori bestod Vestens styrke? Og skal vi skrive Vestens nekrolog? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Rasmus Mariager, dr.phil. og professor i historie på Københavns Universitet og Mikkel Vedby Rasmussen, ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →Kolonialismens sorte bog
Mar 11, 202500:56:46Tap to summarizeDR's nye dramadokumentariske serie 'Slave af Danmark' sætter fokus på slavernes vilkår på De Vestindiske Øer i det 18. århundrede og på den blanding af merkantilistisk og racistisk tankegang, der lå til grund for brugen af slavearbejdskraft. Både herhjemme og internationalt oplever kolonihistorien i disse år en renæssance med fokus på mange af de emner, der enten har været fortrængt eller slet ikke fortalt. Hvorfor er det først inden for de sidste otte til ti år, at vi for alvor har sat fokus på dette sted i vores kollektive historie? Hvordan tager den danske kolonifortælling sig ud i sammenligning med f.eks. den britiske? Og er der fortsat områder, som mangler at blive afdækket? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Gunvor Simonsen, ph.d. og lektor i historie ved Københavns Universitet og Erik Gøbel, historiker, forfatter og seniorforsker ved Rigsarkivet. Medvirkende: Bent Blüdnikow. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →Læren af München 1938
Mar 4, 202500:56:50Tap to summarize"Den løsning af det tjekkoslovakiske problem, som vi nu har fundet, er i mine øjne blot begyndelsen på en større løsning, hvor hele Europa kan leve i fred". Sådan sagde Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, da han 30. september 1938 stolt kunne fremvise en aftale, han havde indgået med Hitler i München. Aftalen tillod en tysk annektering af Sudeterlandet i Tjekkoslovakiet. Chamberlain er blevet ansigtet på den såkaldte 'appeasement-politik', som søgte at undgå en militær konfrontation med det nazistiske Tyskland. Hvordan lyder den tjekkiske version af München-forliget? Hvilket historisk eftermæle har Chamberlain fået? Og er Ukraine nutidens Tjekkoslovakiet? Det er spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med historiker og journalist Vibe Termansen og post.doc. på Københavns Universitet Emil Eiby Seidenfaden. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →Putins historielektioner til børn og voksne
Feb 25, 202500:56:06Tap to summarize"Jeg har besluttet at iværksætte en special militær operation. Den har til hensigt at beskytte folk, som er blevet forfulgt og udsat for folkemord gennem otte år af regimet i Kyiv. På grund af det vil vi afmilitarisere og afnazificere Ukraine". Sådan lød det for tre år siden, da Ruslands præsident, Vladimir Putin, begrundede det russiske angreb på Ukraine. En krig der i høj grad udspringer af præsident Putins forståelse af den russisk-ukrainske fortid. Historien er et vigtigt redskab for Putin, men hvordan bruger han det i praksis? På hvilken måde bliver den russiske offentlighed - ikke mindst skoleungdommen - forsøgt påvirket? Og kan vores forståelse af det russiske historiesyn bidrage til at tage brodden af fremtidige konflikter? Det er nogle af spørgsmålene i dagens udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Morten Lassen, historiker og forfatter til 'Historien som våben: Ruslands march mod fortiden - og ind i krigen' samt Jens Worning, forfatter til 'Ukraine, 24. 02. Den nye verdensorden' og ekspert i russisk politik og historie. I redaktionen: Clara Faust Spies og Josephine Gaïa Utoft. Redaktør: Thomas Vinther Larsen Musik: Adi Zukanovic
Transcribe →Frederik 5. - kongelig drukkenbolt eller oplyst monark?
Feb 18, 202500:56:19Tap to summarizeFrederik 5. hører ikke til blandt danmarkshistoriens bedst kendte monarker. Men i løbet af de seneste år bliver flere enevoldskonger trukket en smule ud af glemslen. Det gælder også for Frederik 5. I 2020 blev han omdrejningspunktet i en happening på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor en gipsbuste af Frederik 5. blev smidt i Københavns Havn. Vi skal diskutere den lidt oversete konge, hvis historie om drukkenskab og liderlighed måske godt kan trænge til en nuancering. Vi skal også tale om hans personlige syn på monarkiet, hvordan det mon er relevant i dag, samt i hvilken grad han var en del af datidens internationale system - både i form af europæisk diplomati men også den transatlantiske slavehandel. Det er nogle af emnerne, der skal vendes i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Hans Erik Havsteen taler med Søren Mentz historiker, forfatter og museumsinspektør på Museum Amager. Medvirkende: Bente Scavenius. Redaktion: Josephine Gaïa Utoft og Clara Faust Spies. Redaktør: Silke Fensman. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →Grundtvig - romantisk salmedigter eller etnocentrisk nationalist?
May 21, 2024Tap to summarizeMåske ville den gamle digterpræst Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ikke selv bruge udtrykket 'pissetravlt', sådan som det lyder i en sketch fra 'Rytteriet', men han lå i hvert fald ikke på den lade side: I løbet af sit 89-år lange liv skrev han mere omfattende end nogen anden forfatter om dansk historie, verdenshistorie, norrøn mytologi og om et væld af teologiske spørgsmål. I dag hyldes Grundtvig for sin enorme indflydelse på uddannelse, danskhed, religion og sågar velfærdsstat. Politikere på tværs af de ideologiske skel kappes om at citere ham, og der går næppe en dag uden at en eller flere af hans hundredvis af salmer synges i landets kirker og højskoler. Grundtvig troner i landskabet, men hvad er myte og hvad er virkelighed? Hvordan skal vi forstå hans opfattelse af folkelighed og danskhed? Og var han mere humanist end kristen? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges 'Kampen om historien', hvor Adam Holm taler med historiker Jes Fabricius Møller og teolog Anders Holm. Derudover medvirker tidligere kirkeminister Manu Sareen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Asta Jølver Pedersen. Musik: Adi Zukanovic.
Transcribe →