
Hosted by Katrine Dybdal · DA

Velkommen til en episode, hvor specialpsykolog Maria Larsen er tilbage i studiet. Denne gang til en snak om følelser og hvordan mennesker med ADHD og AuDHD har et følelsessystem og en følelsesregulering, som er anderledes end hos neurotypiske. Vi taler om, hvad følelsesregulering er, og hvordan man nogle gange er nødt til at vente, til følelserne er faldet lidt til ro, før man kan regulere noget som helst. Maria forklarer også, hvordan det at have ADHD blandt andet er at have en lav følelsesmæssig tærskel, hurtige følesesmæssige reaktioner og også føle stærkere og mere intenst.Vi taler om, at det anderledes følelsessystem burde være en del af diagnosekriterierne, og hvordan RSD (rejection sensitivity dysphoria) også er noget, de allerfleste ADHD'ere og AuDHD'ere kender til.Og så taler vi en hel del om dating og Bachelorette og om muligheden for, at folk med spicy hjerner faktisk har det sjovere. God fornøjelse! Link til Maria Larsens artikel om følelserDu kan finde Maria Larsens klinik her: Roskilde Specialpsykologisk KlinikDu kan også finde Maria Larsen på LinkedIn.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta, eller send en mail på neurospicy1dk@gmail.com

Velkommen til en megaspændende snak om menneskesyn, værdighed og retten til at bestemme over sit eget liv. Jeg har besøg af psykolog Ditte Rose Andersen, modtager af Autismeforeningens Autismepris 2026. Ditte fortæller om sit syn på specialområdet, om behovet for ændringer og måske en revolution, og vi får plukket en høne eller to undervejs. Det handler om synet på autister, og om hvordan man kan blive misforstået og få prædikatet udadreagerende, besværlig eller bare for meget. Om menneskesyn, nysgerrighed, kommunikation og ikke mindst om retten til at bestemme over sit eget liv frem for at lade sig styre af andres normer for, hvad der er rigtigt og forkert. God fornøjelse! Du kan finde Ditte Rose Andersen på hendes hjemmeside eller på LinkedInFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta , eller send en mail på neurospicy1dk@gmail.com

Velkommen til en episode om RSD - Rejection Sensitivity Dysphoria.Anette og jeg dykker ned i lidt af en suppe og undersøger, hvorfor så mange af os er følsomme over for kritik, afvisning eller bare forventningen om, at kritik eller afvisning kunne ramme os.Er det mon medfødt, tillært eller en blanding? Det handler om, når chefen siger "Har du lige 5 minutter ...?".Om ikke at blive inviteret til fødselsdag og om, når fornuft og følelser ikke følges ad. Måske genkender du at have eksplosivt reaktive følelser eller forsinkede reaktioner, og måske endda have svært ved at sætte ord på og genkende følelserne. Og så opstår der et ekstra lille moment til sidst, der vist mest handler om tryghed i relationer. Undervejs taler vi om William Dodson og anbefaler Maiken Håkonssons blogindlæg om RSDGod fornøjelse! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta , eller send en mail på neurospicy1dk@gmail.com

Velkommen til denne episode, hvor vi kaster alting op i luften og spørger "hvorfor egentlig ikke?"Det handler om at gøre sig fri af "skulle" og "burde" og blive klar over, hvad der egentlig giver mening, og hvad man får det godt af. Det handler også om ikke at overforbruge sig selv med alt muligt unødvendigt halløj. Om at gøre op med forventninger og forpligtelser - både dem, som andre har til os, og dem, som vi har til os selv. F*ck formater - Gør det, der virker - You do you. Amen! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta , eller send en mail på neurospicy1dk@gmail.com

Velkommen til endnu en episode om neurodiversitet og arbejdsliv.I denne uge taler jeg med kunstner og AuDHD'er Liv Madsen, som endelig er landet i et arbejdsliv, hvor hun er ægte glad. Hun er ikke kommet sovende til det, og der har været mange besværligheder og meget mistrivsel undervejs. Hør Liv fortælle om, da hun indså, at hun var færdig med at prøve at passe ind. Om at nulstille livet, smide alt det gamle ud og være lykkelig for en frisk start. Om at gå fra job til job for at tjene penge nok til terapi, om drømmen om at skabe en familie og om endelig at kunne leve af sin kunst. Et skridt ad gangen og med ChatGPT i hånden som støtte er Liv endelig der, hvor hun gerne vil være. God fornøjelse. Det er en vild historie! Du kan finde Liv Madsen på Instagram og på hendes hjemmeside, hvor du også kan købe hendes værker. Du kan finde mig på LinkedIn eller på Neurospicys instaDu kan også sende mig en mail på neurospicydk1@gmail.com

Velkommen til endnu en episode om neurodiversitet og arbejdsliv.Denne gang har jeg besøg af kunstner Stine Linnemann. Hun fortæller om, hvordan hun fik hjælp til at bruge sin kreativitet til at arbejde med tekstildesign og vævning. Om arbejdet i modebranchen, som ikke blev ved med at være tilfredsstillende. Om den ild, der brændte i hende, og om at bruge sin mistrivsel som drivkraft til aktivisme. Vi taler om, hvordan det føles endelig at blive udredt, blive set og få hjælp. Om at medicin, selvforståelse og strategier kan gøre livet blødere og nemmere. Om myten om, at livet SKAL gøre ondt, før man kan skabe noget som kunstner. Og så taler vi om, hvordan Stines arbejdsliv ser ud nu. Om at skabe kunst i fællesskaber, noget varigt. Og om alle de strategier, Stine har implementeret, som giver hende et arbejdsliv, hun kan holde ud at være i. Og så kan du høre om Det Berømte Pæretræ! God fornøjelse. Du kan finde Stine på Instagram eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til endnu en episode om neurodiversitet og arbejdsliv.I denne uge kan du høre antropologen Stephan Holmberg-Hansen fortælle om, hvordan han i folkeskolen fik at vide, at han var dum, og hvordan han alligevel endte på universitetet efter at have været et smut omkring livet som landbrugsmedhjælper. Det er også en fortælling om at ty til at arbejde hårdere og knokle sig ud af krisen, når livet er svært, og hvordan det endte med at gå ud over Stephans mentale helbred. Lyt med, når Stephan fortæller om, hvordan han prøver at slippe de gamle strategier og leve et mere balanceret liv, og hvordan han selv har skabt et nyt arbejdsliv, som passer langt bedre til ham. God fornøjelse! Find Stephan på LinkedIn eller på hans hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, hvor jeg igen har fornøjelsen af at tale med specialpsykolog Maria Larsen.Denne gang dykker vi ned i, hvad det er, man kan tage fejl af, når man møder kvinder i sin praksis. Hvor man kan overse eller fejlfortolke, så en eventuel autisme overses eller forveksles med noget andet. Vi taler blandt andet om maskering og om fagpersoners forudindtagethed og forventninger. Om at være for god rent socialt, at have selvindsigt og humor, og at det kan være utrolig svært at se, hvad der er indlært, og hvad der er intuitivt.Vi taler også om, hvordan den autistiske måde at fungere på jo ikke er dårligere end flertallets måde. Det koster bare utrolig meget mere energi, når man prøver at fungere, som de fleste gør. Det var som altid en kæmpe fornøjelse at tale med Maria, og jeg håber, du også kan bruge episoden til at blive klogere. Det blev jeg i hvert fald. Du kan finde Maria Larsens klinik her: Roskilde Specialpsykologisk KlinikDu kan også finde Maria Larsen på LinkedIn.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til denne episode, hvor Anette og jeg udforsker vores fælles behov for forberedelse, buffer og lager som forudsætning for behovet for fleksibilitet. Og om frygten for minus på flekskontoen og bankkontoen og skrækken for at løbe tør for flåede tomater. Anette er stødt på den forhindring, at hendes fleksible arbejdsforhold alligevel clasher med arbejdspladsens formelle krav om timeregistrering. Og jeg har været nødt til at flytte nulpunktet på min bankkonto, så jeg ikke risikerer at gå i - gys - minus. God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Lyt med i denne episode, hvor jeg taler med livs- og businessmentor Anne Damgaard om hendes arbejdsliv. Anne har læst jura, været kommunalt ansat jurist, startet en NGO og er nu selvstændig og hjælper andre med at finde deres vej i arbejdslivet. Det handler om at finde sin indre ild og om at være drevet af mening og af at gøre en forskel. Anne havde et godt job, men oplevede også en periode, hvor hun cyklede på arbejde hver morgen og tænke "Skal jeg det her de næste 30-40 år?". Det var svært at finde ud af, hvordan hun skulle ændre på tingene, så hun måtte selv skabe sin vej og forme sit arbejdsliv. Det handler også om at få en ADHD-diagnose som voksen og at føle, at noget lander og pludselig giver mening. Og om at kunne genkende nogle af de samme træk hos de mennesker, som Anne møder, og som også synes, deres arbejdsliv slider for meget på dem og skaber for lidt glæde. Lyt med, hvis du også vil inspireres til at ændre noget i dit arbejdsliv. Du kan finde Anne Damgaard på hendes hjemmeside eller på LinkedIn