
Hosted by Katrine Dybdal · DA

Velkommen til denne episode, hvor Anette og jeg udforsker vores fælles behov for forberedelse, buffer og lager som forudsætning for behovet for fleksibilitet. Og om frygten for minus på flekskontoen og bankkontoen og skrækken for at løbe tør for flåede tomater. Anette er stødt på den forhindring, at hendes fleksible arbejdsforhold alligevel clasher med arbejdspladsens formelle krav om timeregistrering. Og jeg har været nødt til at flytte nulpunktet på min bankkonto, så jeg ikke risikerer at gå i - gys - minus. God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Lyt med i denne episode, hvor jeg taler med livs- og businessmentor Anne Damgaard om hendes arbejdsliv. Anne har læst jura, været kommunalt ansat jurist, startet en NGO og er nu selvstændig og hjælper andre med at finde deres vej i arbejdslivet. Det handler om at finde sin indre ild og om at være drevet af mening og af at gøre en forskel. Anne havde et godt job, men oplevede også en periode, hvor hun cyklede på arbejde hver morgen og tænke "Skal jeg det her de næste 30-40 år?". Det var svært at finde ud af, hvordan hun skulle ændre på tingene, så hun måtte selv skabe sin vej og forme sit arbejdsliv. Det handler også om at få en ADHD-diagnose som voksen og at føle, at noget lander og pludselig giver mening. Og om at kunne genkende nogle af de samme træk hos de mennesker, som Anne møder, og som også synes, deres arbejdsliv slider for meget på dem og skaber for lidt glæde. Lyt med, hvis du også vil inspireres til at ændre noget i dit arbejdsliv. Du kan finde Anne Damgaard på hendes hjemmeside eller på LinkedIn

Velkommen til en episode om særinteresser og samlermani. Anette Jacobsen og jeg taler om de mere eller mindre mærkelige samlinger, vi har haft, og om særinteresser før og nu. Du kan høre om heste, hajer, hvaler og hunde, om glansbilleder og servietter, puslespil, plastlommer og pokemon og om, hvorfor det er komplet umuligt at gå forbi et godt tilbud på økologiske æg. Vi taler om dikotomi, om gentagelser og sameness, om trang til orden og om rutine, kontrol og visuelle stims. Kom med i klubben! Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys instaVil du vide mere om den autistiske kvindeprofil og særinteresser, kan du læse mere på specialpsykolog Maria Larsens blog

I denne episode taler jeg med Ditte Feierskov, som pludselig blev ramt af alle mulige fysiske symptomer, da hun var 45.Ditte var ellers glad for sit job og glad for sit liv, men da forskellige læger ikke kunne stille en diagnose på fysisk sygdom, blev dommen, at Ditte havde stress. Men noget føltes forkert. For Ditte følte sig faktisk ikke stresset, bare helt ved siden af sig selv. Heldigvis fortalte en veninde hende om perimenopausen, altså den ret lange periode op til den egentlige menopause, også kendt som overgangsalderen. For faldet i kønshormoner starter allerede cirka 10 år før den sidste menstruation, og i den periode bliver mange kvinder udfordret af hormonmangel og får et væld af fysiske og psykiske symptomer.Har man så tilmed ADHD, er man ekstra følsom over for udsving i hormonerne og risikerer dermed at blive ramt ekstra hårdt. Lyt med, når Ditte fortæller sin historie om, hvordan hun væltede, og hvordan det var svært at blive opdaget og diagnosticeret korrekt i sundhedsvæsenet. Det er heldigvis også en fortælling om, at da Ditte først fandt ud af, hvad der var galt og kom i behanding, fik hun det ret hurtigt bedre og begyndte at føle sig som sig selv igen. I perioden nævner vi Menokind, et fællesskab for kvinder på facebook. Menokind har også en hjemmeside Ditte nævner et bestemt mærke af minipiller: Slinda. For viden om perimenopause og neurodivergens kan jeg anbefale den engelske læge Louise Newson og hendes Balance app. Hun laver også gode videoer på instagram. Du kan finde Ditte på LinkedInFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til denne episode, hvor jeg har besøg af specialpsykolog Maria Larsen til en snak om udredning. Maria fortæller om, hvordan udformingen af diagnosemanualerne og -kriterierne betyder, at især kvinder er tilbøjelige til at gå under radaren. Det skyldes blandt andet, at kvinder ofte ligner neurotypiske mere ift. det sociale og særinteresser, så det kan være svært at få øje på en eventuel autisme. Til gengæld er der ofte høj sansesensitivitet, en undren over hvordan alle de andre klarer livet og en evne til at holde ud, som gør, at mange kvinder ikke kan holde til det liv, de lever, og ender i mistrivsel, inden de udredes. Lyder det bekendt? Det gør det for mig ... Jeg spørger også Maria, hvordan man bedst forbereder sig før en udredning, da jeg ved, det er noget, som fylder meget for mange af os. God fornøjelse! Du kan finde Maria Larsens klinik her: Roskilde Specialpsykologisk KlinikDu kan også finde Maria Larsen på LinkedIn.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til et vinter-tjek-ind med Anette Jacobsen. Vi taler om, hvad kulden og mørket gør ved os. Hvor meget lys betyder for velvære, og hvordan man kan have en ret lille Guldlok-zone, hvor temperaturen er lige præcis tilpas. Vi er også omkring Katrines 50-års fødselsdag og de mange spekulationer om, hvordan den slags skal fejres. Det er ikke nemt, når man har en idérig festabe på den ene skulder og en meget træt og overvældet skildpadde på den anden ...Det bliver til en snak om tilpasninger, om at skulle tilpasse sig virkeligheden i januar - frem for en drøm om terrassefest med loungemusik og flagrende hørgardiner - og om, at man godt må sætte rammer for socialt samvær og fejring.God fornøjelse. Find Anette på LinkedIn eller på hendes hjemmesideFind Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode kan du høre anden og sidste del af min snak med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole. Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende. I denne episode kan du blandt andet høre om, hvordan Jenny arbejder med ugelister frem for daglige to do-lister, og hvordan fleksibilitet er helt essentielt for hende. Og så kan du høre, hvordan hun håndterer de mange skift, der er, når man har en patchwork-karriere som Jennys, hvor man ikke kun har et enkelt job. Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmesideDu kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til første del af min samtale med Jenny-Margrethe Vej om hendes arbejdsliv.Jeg har inviteret Jenny, fordi hun har prøvet alt muligt, inden hun nu er landet i et arbejdsliv, som hun trives med og ikke bliver syg af. Som barn fik hun at vide, at hun aldrig ville kunne læse videre. Det var fint, for hun ønskede sig også mest at eje og drive en rideskole. Sidenhen kom hun på efterskole, tog en handelseksamen og endte på jurastudiet. Og så kørte arbejdslivet ellers med IT-projektlederjob, et skift til datalogistudiet og en stribe af stressdiagnoser, inden Jenny blev diagnosticeret med AuDHD og erkendte, at hendes arbejdsliv skulle se helt anderledes ud for at passe til hende. I denne første episode taler vi blandt meget andet om, hvordan hendes vej igennem skole og uddannelsessystem så ud, om at starte på jura og droppe ud igen og så starte på datalogistudiet i trods, fordi hun fik at vide, at "piger kan ikke kode". Vi taler også om at crashe gentagne gange i arbejdslivet, om at finde ud af, hvad man er god til, og om hvad det betød for Jenny at få diagnosen AuDHD som voksen.Du kan finde Jenny på LinkedIn eller på Diagnoseklubbens hjemmesideDu kan finde Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

I denne episode taler jeg med autismevejleder Tine Nøhr om den sårbarhed, usikkerhed og de traumer, som mange autister har med sig.Vi taler om, hvad det betyder, hvis man ikke har lært grænsesætning som lille, og hvordan det kan forstærkes af at mærke ting med forsinkelse, så man først bagefter opdager, at "hov, det var egentlig ikke så rart". Tine introducerer begrebet "trauma of invalidation", altså den mekanisme, at mange er blevet misforstået og underkendt i deres følelser og oplevelser og hvordan det sætter sig i nervesystemet. Vi taler også om værdien af validering og spejling og det kæmpe forløsning, det kan være, når man som sendiagnosticeret finder sammen med andre, som ligner en selv, og bliver bekræftet i, at man faktisk er helt okay. Og så taler vi om terapi, om bivirkninger og forkerthedsfølelse og om behandleres og terapeuters ansvar for at sikre sig, at behandlingen faktisk virker, og om hvor svært det kan være at stå ved sin egen oplevelse i terapi-situationer. Du kan finde Tine Nøhr på LinkedIn eller på Instagram, hvor hun har kontoen "De sent sete autister", som også er titlen på den podcast, hun laver sammen med Robert Nielsen.Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys insta

Velkommen til en episode, hvor Lotte Jacobsen og jeg taler om svimmelhed. Vi taler om, hvor invaliderende og skræmmende det kan være, og hvor håbløst det kan føles, når diverse undersøgelser viser, at der ikke er noget galt.Det handler om, hvordan det føles at stå alene med svimmelheden, når lægerne giver op, og om at være sin egen projektleder og prøve at navigere i de mange forskellige tilbud og muligheder, der er derude, for at få den fordømte svimmelhed til at gå væk. Det var en lettelse at opdage diagnosen PPPD (funktionel svimmelhed), fordi den for os begge endelig har givet en forklaring og en præcis beskrivelse af det, vi oplever. Den udspringer for neurodivergente ofte af stress, press, udbrændhed, sanseoverload og alt det andet, som bringer vores nervesystem på overarbejde. Så kommer svimmelheden, og den glemmer desværre at tage hjem igen.Vi ramte den store, voldsomme svimmelhedsmur i hhv. september 2021 og april 2022, og vi er begge endelig i bedring. Så der er håb - også selvom du måske har været svimmel længe. Her er link til artikel om PPPD fra Ugeskrift for LægerDu kan finde Dr. Yonit Arthur på YouTube eller herLink til video, hvor Dr. Yonit Arthur forklarer begrebet "neural circuit dizziness" - et paraplybegreb for uforklarlig svimmelhed, som beskriver, hvordan symptomerne kommer fra neurale kredsløb i hjernen, som laver upræcise vurderinger og forudsigelser, og altså ikke skyldes fysisk sygdom.Link til Anna Bogdanovas bog "Smertefri"Find Katrine på LinkedIn eller på Neurospicys instaFind Lotte Jacobsen på LinkedIn