
Hosted by Sharia Manifestet · DA

Send us Fan MailI dette afsnit af Sharia Manifestet dykker vi ned i en af det 20. århundredes mest markante og komplekse figurer: Malcolm X. Som en direkte forlængelse af vores samtale om racisme og islam, undersøger vi her, hvordan Malcolm Xs rejse gennem tro og aktivisme har formet forståelsen af sort identitet og muslimsk modstand.Sofie Clausager og Kasper Mathiesen mødes i Lindevangsparken til en samtale om Malcolm Xs liv – fra hans tidlige år og radikalisering i fængslet til det skelsættende brud med Nation of Islam og hans efterfølgende pilgrimsrejse til Mekka.For at sætte hans personlige historie ind i en større ramme har vi talt med Sylvia Chan-Malik, professor i amerikansk islam. Hun hjælper os med at forstå Malcolm Xs betydning i en bredere kontekst og forklarer, hvordan hans arv stadig præger islams historie og de sociale bevægelser i USA i dag.

Send us Fan MailI dette afsnit af Sharia Manifestet dykker vi ned i emnet skilsmisse i islam. Islamolog Kasper Mathiesen, imam Naveed Baig og Sofie Clausager tager en samtale om de teologiske rammer og den levede virkelighed for muslimer i Danmark. Naveed har besøgt forskeren Bushra Hanif, der har udført et opsigtsvækkende feltarbejde på et krisecenter. Her har hun fulgt kvinder, hvis ægteskaber er i opløsning som følge af vold og psykisk terror. Hendes forskning udfordrer den gængse opfattelse af kvindernes situation, for Bushra er kritisk over for begrebet "social kontrol", som hun mener kan skygge for kvindernes egne nuancerede oplevelser.Hendes fund peger på en overset virkelighed: For mange af disse kvinder er religionen ikke undertrykkende, men derimod det sted, hvor de finder trøst og styrke. Spørgsmålet er, hvorfor det etablerede system har så svært ved at rumme og forstå det religiøse behov?

Send us Fan Mail#sufisme "#islam #yaqin #kashf #iman #imam al-haddadHjertestarter #103 tager udgangspunkt i begrebet koranens begreb "yaqin" - den rene overbevisning - som det forstås i den klassiske spirituelle tradition. Vi kommer ind på de tre hovedveje til at gøre troen mere rodfæstet i hjertet og de tre niveauer af overbevisning herunder "kashf", hvor Allah fjernet sløret til det usete. Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed.Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det. Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion. husk os i dine bønner og dua

Send us Fan MailIslam - spiritualitet - Allah - qadr - tillid til Allah - tawakkul - selverkendelse - tazkiyya al-nafs - selvets renselseDenne hjerte-starter handler om tillid til Allah og bevidstheden om Allahs visdom i alle stadier og tilstande i livet. Prøvelser og modgang er ofte kilde til selvets renselse og udvikling. Hjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed.Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det. Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion. husk os i dine bønner og dua

Send us Fan MailSharia-manifestet (islam og racisme - #25) begynder med Profetens afskedsprædiken ved Arafa-bjerget lidt udenfor Mekka kort før hans død - for mere end 1400 år siden. Profetens ord til den nye muslimske menighed er en verdenshistorisk begivenhed, et helt nyt paradigme for menneskeheden, folkeslagene og eftertiden: alle forestillinger om etnisk og racemæssig overlegenhed afvises entydigt - islam er uforeneligt med racisme, ingen folkeslag, hudfarve eller menneskeracer er de andre overlegne. Koranens og islams vision for menneskeheden og folkeslagene er revolutionerende: Allah har skabt forskelle i sprog, kultur, etnicitet, hudfarve, normer og religion for at vi skal lære af hinanden og kende hinanden - i gensidig respekt og anerkendelse.Samtidig er europæisk idehistorie - fra oplysningstid, koloniperioden og op til den moderne periode - mere end 1000 år senere - stadig gennemsyret af ideer om race-hierarkier, den hvide races overlegenhed og guds-udvalgte folkeslag. Disse kulturelle koder bruges flittigt til retfærdiggørelse af undertrykkelse af andre folkeslag, slaveri, holocaust, race-renheds-politik, dominans - endda ofte på bibelsk grundlag. Racismens kultur- og idehistorie præger stadig vestlige politikeres promovering af anti-muslimsk had, og er ligeledes kernen i zionismens tankegods og folkemorderiske praksis: ét folk - blod og etnicitet - er udvalgt af Gud over alle andre på jorden, og har derfor har særlige rettigheder til at dræbe og fordrive andre fra deres jord og land. Vi kaster lys over Banu Israels udvalgthed, som den forekommer i koranen, og jødernes særlige relation til Palæstina. Ligeledes taler vi om Palæstina og Jerusalem, som helligt land for muslimer: Profetens himmelrejse og de muslimske profeters fællesskab har sin rod i Palæstina. Isam B læser op af afsnittets novelle om anti-jødisk hate crime: Jødiske Rebekkas to sønner bliver overfaldet af skolekammerater med muslimsk baggrund. Kritik af og modstand mod Israel må aldrig forveksles med jødehad, og muslimer må ikke vige og tie i kritikken af folkemordet. Samtidig er det vigtigt, at beskytte og slå ring om vores jødiske medborgere og aldrig forfalde til vold Som muslimer skal vi altid tale uretfærdigheden og racismen i mod. Det kræver klarsyn og styrke og mod. Også, og måske især, når det gælder opgøret med racisme og diskrimination i muslimske rækker, som desværre er udbredt - ikke mindst når det gælder ægteskab, hvor unge muslimer holdes fast af forældre i frastødende og racistiske opfattelser af klan, nationalitet og etnicitet.

Send us Fan MailHjertestarter-serien er korte meditationer, der fokuserer på sindet og hjertet og på sjælens ro og oplysning. Afsnittene tager udgangspunkt i islams dybe og rige spirituelle lære. Du kan lytte til afsnittene igen og igen - når hjertet flimrer og livet slår gnister eller går i hårknude. Når du har brug at samle trådene i kaosset. Når du har været for langt væk fra Allah og længes efter Hans nærvær, omsorg og barmhjertighed.Giv dig selv plads og ro. Mærk Allahs nærvær og kærlighed. Giv slip på dig selv, hengiv dit hjerte til Allah og lad Ham drage omsorg for det. Lyt til episoderne i livets pauser og overgange: på vej til arbejde eller skole, i bussen eller toget, når du er alene med dig selv, i mørket inden du skal sove, mens du går en tur i naturen, når du brug for eftertanke, fordybelse og refleksion. Dagens hjertestarter handler om "muraqaba" - hjertets selvkritiske årvågenhed. Afsnittet er bygget på Imam al-Haddads (d. 1720) klassiske brev om hvordan hjertets selvbevidsthed og samvær med Allah opdyrkes og udvikles.God fornøjelse og husk os I dine dua og bønner.

Send us Fan MailVi snakker med muslimsk psykolog og autoriseret psykoterapeut Taj Adeel.Taj Adeel har skabt overskrifter efter sin kronik i Berlingske Tidende, der gør op med tavshed og en strime tabuer omkring psykisk sygdom, vold og psykisk, samt destruktive opdragelses-mønstre. Taj Adeel er desuden aktuel med bogen "Opdragelsens Arv - Mønstre, brud og fremtidens udfordringer" som handler om at bryde barndommens mønstre og komme videre fra traumer, misbrug, psykisk og fysisk vold, etc. Vi går i dybden med artiklen og de pointer og emner dem tager op, men også de misforståelser den har affødt. Desuden går vi ind hvad psykoterapien og Adeels praksis og mangeårige erfaring med psykoterapi.

Send us Fan MailFælles Fremtid er et helt nyt politisk parti i det danske politiske landskab. Partiet vil gøre op med islam-hadet og den splittelse, det har været skabt i samfundet siden 11 September, 2001. Partiet appelerer bredt til alle danskere. Særligt Palæstina står højt på dagsordenen, ligesom viljen til at genskabe tolerance, frihed og tillid mellem samfundets parter og borgere. Samtidig er partiet bygget på et løfte om at værne om muslimer og islam i Danmark - i alle dets etniske, politiske og religiøse retninger - og muligheden for at leve frit og med integritet som muslim. Lyt med når vi går i dybden med ideerne og visionerne bag partiet, og snakker med grundlægger Khalid Amin, som har en fortid i Hizb ut Tahrir, men har brudt med sin politiske fortid.

Send us Fan MailNaveed og Kasper drøfter dagens emne om islams opfattelse af natur og liv. Islam ser den fysiske og biologiske verden som en udfoldelse af Allahs vilje og magt. Dyr og planter har bevidsthed, følelser og et indre liv, og lever sammen i samfund med kommunikation, normer og endda tilbedelse af Allah. Islams verdensopfattelse er holistisk og radikalt anderledes end den dominerende sekulære naturopfattelse, der reducerer naturen og ofte endda liv, til et instrument og et produkt. Dyk med os ned i en helt anden opfattelse af liv, verden og natur. Isam Bachiri læser novellen "En helt ny verden". Vi har besøg af Lutfi Radwan, der driver en økologisk halalgård i England.Manifestpunkt 22Klodens økosystemer og dyre- og planterigernes mangfoldighed er blandt tegnene på Allahs magt og nåde. Dyr og planter har deres egne samfund og deres egen form for bevidsthed og tilbedelse. Mennesket har et enormt ansvar for opretholdelsen af klodens liv og miljø, som muslimer i langt højere grad skal involvere sig i sammen med mennesker med andre livsopfattelser.Al musik i episoden er fra Artlist.io.Medvirkende:Lutfi Radwan, Naveed Baig, Kasper Mathiesen, Sofie Clausager Dar

Send us Fan MailI denne dybdegående samtale og diskussion mellem imam Naveed Baig, debattør og islamkritiker Christian Marcussen og islamolog Kasper Mathiesen, optaget i Dansk Islamisk Center, kommer vi vidt omkring og godt i dybden mere flere emner: Censur og ytringsfrihed, islam og muslimer i Danmark, Rasmus Paludan, den nye blasfemi-lov, truslen mod frihedsrettighederne. Bør det være lovpligtet at undervise i den såkaldte karikaturkrise, og i så fald på hvilket ideologisk fundament? Skal staten opdrage muslimske børn og unge via det offentlige uddannelsessystem til at stå imod og acceptere hån, spot og latterliggørelse af deres religion? Bliver muslimer diskrimineret i Danmark? Har islamkritikerne sovet i timen, nu hvor blasfemiloven genindføres i nye klæder? Hvilke konsekvenser kommer til det til at have for ytringsfrihed og borgerrettigheder generelt, også på andre områder? Er dette begyndelsen på enden for det frie, liberale samfund?Hvor kommer truslen mod ytringsfrihed fra idag? Kina, USA, den muslimske verden - eller er det techgiganterne og den globale presse, der blokerer verdens befolkninger fra at kende sandheden om hvad der foregår?Og hvad med Palæstina? Vi takker Christian Marcussen for at medvirke venligt og åbent og lyttende i podcasten.