
Hosted by Jacob Beermann · DA

Mange har lært, at ergonomi handler om at sidde ret, helt oprejst, løfte rigtigt, kun med benene og holde ryggen i neutral som et stift bræt. Måske tænker du at det lyder fornuftigt. Men kroppen ikke fungerer som en maskine, der bliver nedslidt af bestemt forkerte bevægelser. Den er levende, robust og tilpasningsdygtig. Det betyder ikke, at arbejdsmiljø og ergonomi er ligegyldigt. Absolut ikke. Arbejde fylder en stor del af livet, hvor både fysiske, psykiske og sociale forhold kan påvirke smerter, trivsel, energi og sygefravær. Men løsningen er sjældent at jagte den ene perfekte arbejdsstilling. I denne podcast får du en opdateret og brugbar forståelse af ergonomi, arbejdsmiljø, smerter på arbejdspladsen, nedslidning og arbejdsstillinger - uden at gøre kroppen mere skrøbelig end den er. I episoden har jeg besøg af Lars Andersen, professor i sundt arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han forsker i, hvordan vi kan skabe arbejdspladser, der både forebygger smerter, styrker trivsel og gør det muligt at holde til arbejdslivet i mange år. I episoden snakker vi blandet om: Ergonomi handler ikke blot om at have den rigtige stol, bord og skærm. Det handler også om organisering, variation, tempo, pauser, hjælpemidler, indflydelse og samarbejde. Der findes sjældent én rigtig arbejdsstilling. Den bedste stilling er ofte den næste. Smerter på arbejdet skyldes sjældent én enkelt ting. Belastning, restitution, søvn, stress, bekymring, fysisk kapacitet og arbejdskultur kan spille sammen. Nedslidning er ikke det samme som at kroppen er slidt op som en gammel bremseklods. Det handler ofte om samspillet mellem helbred, smerter, energi og kravene i arbejdet. Løfteteknik er ikke ligegyldig, men ofte overvurderet som årsag til smerter. Mængde, variation, hjælpemidler og mulighed for tilpasning betyder meget. Styrketræning og små øvelser på arbejdet kan hjælpe mange. Selv korte indsatser kan være relevante, især hvis de er lette at gennemføre og bakket op af ledelsen. Godt arbejdsmiljø er et fælles projekt. Individet kan gøre noget, men arbejdspladsen som helhed har både ansvar og påvirkningskraft. Læs meget mere på Maxer.

Hvad gør en behandler eller træner god? Det spørgsmål er udgangspunkt for denne episode, hvor jeg taler med Peter Brolund om 8 personlige karaktertræk, som en dygtig træner og behandler besidder. Det er svært at sætte på formel hvad en god behandler er, men der er en række personlige karakteristika, som ifølge forskningen kendetegner en dygtig og effektiv behandler og træner. I episoden kommer vi blandt andet ind på: Hvad kendetegner en god behandler og træner? Hvorfor kan relationen forklare op mod 30% af resultatet i behandling? Hvordan bruger du empati, accept og positivt syn med ærlighed? Hvorfor er det vigtigt at styrke klientens håb og forventninger på en autentisk og respektfuld måde? Hvad er motivational interviewing - og hvorfor virker det? Hvordan kan du frembringe klientens egen motivation? Hvornår skal du give råd - og hvornår skal du lade være? Hvordan skaber du håb uden at love for meget? Du kan læse meget mere på Maxer.

Artrose bliver i daglig tale ofte kaldt slidgigt. Det lyder helt klart som noget, der skal pakkes ind i vat, passes på og parkeres på sofaen. Men det er en dårlig idé, hvis du gerne vil have det bedre - og kunne mere - også selvom du har artrose i dine knæ eller hofte. I denne episode har jeg besøg af fysioterapeut Thomas Frydendal, som er fysioterapeut, kandidat i fysioterapi og PhD samt forsker med speciale i hofteartrose og knæartrose og deraf smerter i hofte og knæ. Han har med andre ord stor viden om slidgigt og har blandt andet stået bag et studie publiceret i New England Journal of Medicine om effekten af operation versus træning ved svær hofteartrose. En af de vigtigste pointer i episoden er, at det største problem med artrose og slidgigt ofte ikke kun er selve forandringerne i leddet, men hvad du gør (eller undgår at gøre) efter du får diagnosen. For hvis du tror, at din hofte eller knæ er "slidt op" eller "knogle mod knogle", så giver det god mening, at du skåner kroppen, passer på og er bekymret - problemet er, at inaktivitet sjældent er en god løsning. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad er forskellen på artrose og slidgigt - og betyder ordene noget? Hvilke symptomer ses typisk ved hofteartrose og slidgigt i knæ? Hvorfor viser scanninger og røntgen ikke altid, hvor ondt du har? Kan træning hjælpe på artrose - og hvilke former for træning giver mening? Hvad gør du, hvis smerterne blusser op efter aktivitet? Hvornår er operation relevant - og hvornår er det ikke? Hvilke myter gør folk mere bange end de behøver at være? Se meget mere på Maxer.

I denne specialepisode fra april 2025 er jeg på besøg i podcasten "HjerneRO" hos Mads Hyldig og Martin Riis Kastrup til en spændende og nuanceret samtale om smerter, psyke og redskaber til at leve bedre med kroniske smerter. 1,3 millioner danskere lever med kroniske smerter - smerter, som har varet i mere end 3 måneder. Det er virkeligt mange - og det slider. På sindet, på energien, humøret, hukommelsen, det sociale, kroppen og meget mere. Lyt med, hvis du vil høre om: Hvorfor oplever så mange smerte uden at kroppen nødvendigvis er gået i stykker? Hvordan hænger smerte og stress sammen - og hvorfor kan begge forværre hinanden? Hvilke myter om smerter vi bør droppe fx at pakke os ind i vat, overbeskyttelse, undgåelse og passe på. Hvad kan du konkret gøre for at mindske smerte i hverdagen - fra mindset til handling? Hvordan kan du forstå smerter med både hjerne og hjerte, fornuft og frygt? Hvilke refleksioner, strategier og små ændringer kan give mere overskud i livet med smerter? Hvordan kan psykologisk forståelse og praktiske redskaber gå hånd i hånd, når det gælder trivsel med kroniske smerter? Konkrete værktøjer til at få mere mental ro, selv med smerter, og komme tættere på at leve det liv, som du ønsker.

Cognitive Functional Therapy (CFT) - eller på dansk kognitiv funktionel terapi (KFT) - er en af de mest veldokumenterede, moderne og helhedsorienterede tilgange til behandling af længerevarende smerter. CFT er især undersøgt i forbindelse med kroniske rygsmerter, men tilgangen til smertebehandling kan bruges på hele kroppen. Cognitive functional therapy er ikke en "quick fix"-metode og det handler ikke om at "tænke positivt" eller ignorere dine smerter. I stedet kombinerer CFT viden om smerter, bevægelse, adfærd, følelser og livsstil til at give patienten en praktisk og håndgribelig strategi, der hjælper dig med at genvinde kontrol over din krop og hverdag. I denne episode har jeg besøg af Kasper Ussing, som er fysioterapeut, master i muskuloskeletal fysioterapi og medejer af Spine & Mind Fysio, en klinik i Odense med særligt fokus på CFT, som han har arbejdet med og forsket i siden 2008. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad er CFT - og hvordan adskiller det sig fra andre behandlingsformer? Hvordan foregår et CFT-forløb - og hvad gør man konkret i sessionerne? Hvilke typer af smertetilstande eller patienter har tendens til at reagere bedst på CFT? Hvad siger forskningsresultaterne om effekt på smerte, funktion og livskvalitet - både på kort og lang sigt? Hvordan arbejder CFT med tanker, følelser og bevægelse - uden at det bliver "ren psykologi" eller "bare træning"? Hvad er nogle af de største udfordringer for patienter i CFT og hvordan kan de overvinde dem? Hvilke myter om smerter skaber unødvendig frygt - og hvordan arbejder CFT med dem? Hvordan CFT er en individuelt tilpaset og funktionsfokuseret tilgang, som bygger på at få en hjælpsom og betryggende forståelse af sine smerter og gradvist eksonere sig til meningsfulde aktiviteter. Se meget mere på Maxer.

I denne specialepisode fra juli 2025 er jeg på besøg i podcasten "Tunge Ben & Tunge Vægte" hos Mikkel Valgreen til en snak om hvordan man finder balancen mellem styrketræning, løb, arbejde, familieliv og restitution - uden at drukne i dogmer, regler og sure pligter. Vi snakker om træning, smerter, motivation, mobilitet og det mentale både som fagperson og menneske. Du får derfor både et fagligt og personligt indblik i, hvordan jeg arbejder med smerter, træning og bevægelse - og hvordan min egen træning ser ud anno 2025. Lyt med, hvis du vil høre om: Hvordan Jacobs træning og tilgang har ændret sig fra landsholdet i styrkeløft til mere helhedsorienteret træning med styrketræning, løb og mobilitet. Hvordan man kan få plads til træning i en travl hverdag - også når man har børn, klienter og et liv med mange bolde i luften. Hvorfor det vigtigste ikke er hvad du laver, men hvordan du tilpasser det til din hverdag. Hvordan "Alt det, din krop kan, må den gerne" er en frigørende tankegang, der kan ændre din tilgang til smerter og bevægelse. Hvordan løb og styrketræning kan supplere hinanden - og hvorfor det sjældent er enten-eller. Hvad Jacob gør, når motivationen mangler - og hvorfor det handler om at fjerne forhandling, ikke at bruge mere viljestyrke. Hvordan AI og teknologi kan bruges til at strukturere træning - hør om hvordan Jacobs løbetræning er planlagt og løbende justeret af en AI-app. De vigtigste erfaringer fra 15+ år som træner og smertebehandler i træningsverdenen. Hvordan du bør udfordre din krop - også når det provokerer smerte - og hvorfor bevægelse næsten altid er en del af løsningen. Hvad der sker, når du slipper idéen om "perfekt teknik" og i stedet lærer at tilpasse teknikken til din kropsbygning. Hvordan erfaring med smerter og træning over mange år kan ændre perspektivet fra "at passe på" til "at udforske".

Overgangsalderen - også kaldet menopause - er ikke en krise eller sygdom - det er en overgang. Men det er en periode med mange forandringer og for nogle kan det være en meget hård periode (hej hedeture kl. 03:27). Der er stor forskel på hvilke symptomer kvinder har i overgangsalderen, hvor hårdt de er ramt og hvor længe menopausen varer - og der er begrænset viden fra forskningen på flere områder om menopause. Der er mange små justeringer du kan lave i forbindelse med overgangsalder i fx træning, kost, søvn, arbejde, hverdag og forventninger som kan være hjælpsomme. I denne episode har jeg besøg af Lasse Gliemann, som er humanfysiolog, lektor og forsker i overgangsalder på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Lasse har arbejdet med overgangsalder i 15 år og i denne episode snakker vi blandt andet om: Hvad er overgangsalder, hvornår starter overgangsalderen og hvor længe varer menopause? Hvilke symptomer er almindelige i overgangsalder - både fysisk, mentalt og kognitivt? Hvad er forskellen på præ-, peri- og postmenopause? Hvordan ser effektiv styrketræning ud i overgangsalder? Og hvilken effekt kan man forvente på styrke og muskelmasse? Hvordan påvirker overgangsalder energiniveau, søvn, kropskomposition og koncentration? Hvilken rolle spiller kost, protein og søvn - og hvilke realistiske tiltag virker egentlig i overgangsalder? Hvad er de mest udbredte myter om overgangsalder, symptomer, træning og kost? Hvordan påvirker faldet i østrogen muskelmasse, fedtfordeling, knogler og kredsløb? Hvornår giver hormonbehandling (HRT) mening at overveje? Læs mere på Maxer.

Ultraforarbejdet mad (UFM) og ultraprocesserede fødevarer (UPF) er blevet buzzwords og medierne skriver i skræmmende negative vendinger om hvor farlige og usunde disse fødevarer er. Men hvad dækker begreberne egentlig over og hvad viser forskningen på området? Sammen med Søren Eltong - personlig træner i Maxer - gennemgår jeg i denne podcast fakta, myter og de mange glemte nuancer om ultraforarbejdet mad, så du ikke bliver fanget i frygt for fødevarer. Vi ser på, hvorfor klassifikationen af ultraprocesserede fødevarer kan være nyttig og problematisk - og hvorfor nogle ultraforarbejdede fødevarer faktisk kan være praktiske og sunde. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvad dækker begrebet ultraforarbejdet mad egentlig over - og er al ultraforarbejdet mad usundt? Hvordan fungerer NOVA-klassifikationen af ultraprocesserede fødevarer - og hvad er dens begrænsninger? Er alt ultraforarbejdet mad skadeligt og usundt - eller kan der også være fordele? Hvordan kan du kende forskel på forarbejdet og ultraforarbejdet mad? Hvordan kan frygtprægede budskaber om mad og sundhed gøre mere skade end gavn? Hvad siger forskningen om ultraforarbejdede fødevarer, sundhed, overvægt og risikoen for at blive syg? Hvad kan du konkret fokusere på i din kost, hvis du vil være sund og rask i en verden fyldt med ultraforarbejdet mad? Læs meget mere på Maxer.

Hvordan påvirker det din smerteoplevelse, når du får fortalt, at du har facetledssyndrom, piriformissyndrom, et skævt bækken, en låsning i ryggen eller impingement i skulderen? Det kan du høre meget mere om i denne episode om smertesyndromer. Mange smertesyndromer lyder farlige og komplicerede, men er oftest blot en bred betegnelse og label for hvor du har ondt - ikke hvorfor du har ondt, hvad du kan gøre ved det eller hvor slemt det står til. I denne episode snakker jeg med fysioterapeut og osteopat Jens Gram fra Aarhus Osteopati (AAO) om, hvordan mange udbredte smertesyndromer kan bidrage til unødig frygt og forvirring - og hvordan smerter og smertesyndromer kan forklares på en mere realistisk, videnskabeligt funderet og tryghedsskabende måde. Vi snakker blandt andet om: Hvordan reagerer mange, når de får at vide, at noget sidder skævt, fast, låst eller i klemme? Hvorfor føles nogle forklaringer logiske selvom de er forkerte og uhensigtsmæssige ifølge forskningen? Hvordan kan labels og smertesyndromer som "piriformis-syndrom", "facetledssyndrom", "bækkenløsning", "skulder impingement", "låsning i ryggen" eller "skævt bækken" påvirke din smerteoplevelse negativt? Hvilken rolle spiller sprog og kommunikation i behandlingen af smerter? Hvordan kan behandlere skabe tryghed og handlemuligheder i stedet for frygt og undgåelse? Hvad siger forskningen om scanninger, diagnoser og behandlingseffekt? Hvad er forskellen på biomekaniske og bio-psyko-sociale forklaringer på smerte? Hvordan genskaber du tillid til kroppen efter mange forklaringer og fejlslagne forsøg på behandling? Læs meget mere på Maxer.

Graviditet og efterfødsel er en periode med store forandringer, både fysisk og mentalt. Mange kvinder mødes med velmenende råd om at "passe på sig selv", men hvad betyder det egentlig og er det en god strategi? I denne episode fortæller tidligere klient Anna om sin rejse gennem to meget forskellige graviditeter og hvordan træning hjalp hende til at finde ro i sin krop. Hun har haft forløb med Karoline og Robin som begge er personlige trænere hos Maxer. I denne episode snakker vi blandt andet om hvorfor du ikke kun skal holde dig i ro, at velmenende råd ikke altid er gode og frygten for bækkenløsning. Hør også mere om: Hvorfor kan rådet "pas på dig selv" være misforstået under graviditet og efterfødsel? Hvordan oplevede Anna to vidt forskellige graviditeter og hvilke udfordringer stod hun overfor? Hvad gjorde hun anderledes i sin anden graviditet for at undgå smerter og bevare sin bevægelighed? Hvordan kan træning være en vej til både fysisk og mental tryghed under og efter graviditet? Hvilke velmenende - men dårlige råd fik Anna - og hvordan navigerede hun i dem? Hvordan påvirkede efterfødselstræning hendes kropsopfattelse og følelse af styrke? Hvad kan andre kvinder tage med sig fra Annas oplevelser for at finde balance i kroppens forandringer under graviditet og efter fødslen? Læs meget mere på Maxer.